Det er sjovt, som jeg igennem de seneste år har ændret mening med det der skæg, og hvorvidt det er tiltrækkende eller ej. Da jeg var teenager syntes jeg at skæg var noget af det mest bumsede og kiksede i verden, og jeg kunne ikke drømme om så meget som at kysse med en, der havde skæg. Jeg havde en eller anden forestilling om at det kun var folk der ikke gik reglmæssigt i bad, der havde skæg. Sådan har jeg det slet ikke den dag idag. Jeg synes skæg er sexet, mandigt og noget der virkelig kan gøre en mands stil super fed. Et statement. Det kræver dog at man gider at sørge for at det ser godt ud. Jeg er ikke til de der fuldskæg som bare har fået lov til at vokse vildt de sidste par år. Men all in all, så er jeg faktisk blevet jævnt begejstret!

Det samme gælder jakkesæt. Da jeg var yngre synes jeg simpelthen det udstrålede en arrogance jeg slet ikke kunne forene mig med. Jeg synes det var super utiltrækkende. I dag synes jeg at der er få ting der er mere sexet end en mand i et flot jakkesæt. Jeg tror måske at det (foruden at min ælder desværre har ændret sig) handler om, at jeg i højere grad i dag synes at det pisse sexet når en mand har ambitioner og nok drive til at arbejde hårdt for det han vil have – og det synes jeg et jakkesæt udstråler. Stadig en vis arrogance, men også selvsikkerhed, ambitioner, mål, selvstændighed og stil.

Jeg er ikke en person der har et krav om at en mand skal have en vis stilling eller indtægt før jeg er interesseret, så pengene betyder ikke som sådan noget, men det er simpelthen bare utiltrækkende og demotiverende at være sammen med en mand der enten ikke har nogen idé om hvad han gerne vil, eller en mand som godt ved hvad han vil, men som bare ikke gider at gøre noget ved det. Mænd som ser sig selv som et offer, og som konstant kommer med undskylder for “hvorfor han ikke kan”.

Jeg tror at det er en “voksensygdom” som jeg er ved at få. For jeg kan sgu bare ikke længere se det sexede i en drengerøv og en bad boy. Jeg synes at integritet, humor, intelligens og målrettethed er sexet. Jeg gider ikke være den klogeste i et forhold. Jo måske på nogle punkter, men jeg gider ikke at føle mig som den overlegne altid. Jeg har brug for modspil på det punkt. Selvfølgelig skal der være plads til ikke altid at have styr på sit shit, for det har jeg ved gud heller ikke altid, men jeg vil sgu overordnet set have en der generelt har en idé om hvem han er og hvad han vil. Det har Bedstevennen heldigvis, tøhø.

Er der andre af jer, der har det som mig? Altså det der med at man begynder at tænde på andre ting, i takt med at man bliver ældre? Altså ting som man aldrig havde troet at man ville komme til at tænde på? Eller er jeg bare en aldrende freak?

Funny-memes-growing-a-beard-takes-patience-524x700

 

..Også faldt jeg lige over det her billede. Jeg grinede og grinede. Så nu har I det også. Jeg ved godt at det ikke er en GIF, som det plejer, men lev lige med det.