Tinderslut leger Life coach #75

Denne uges dilemma handler om en flirt på Nibe-festival. Hjælp den flove pige med at løse hendes dilemma.

“Hej Tinderslut,

Jeg har fulgt din blog næsten lige siden du startede, og har brugt mange timer på at more mig over dine gode historier og fået meget ud af dine gode råd.

Jeg står lige nu i et kæmpe moralsk dilemma, hvor jeg har dummet mig gevaldigt. Sagen er den, at jeg på Nibe festiaval her i sommers møder en fyr. Mine veninder og jeg hænger ud med ham og hans venner en aften, hvor han virker meget flirtende. Han siger til endda til min veninde, at han virkelig ikke kan stå for mig. Jeg er dog ikke særligt interesseret, men det skyldes nok mest, at jeg er ret fuld og hellere vil være med mine veninder. Næste dag møder vi de samme fyre, hvor jeg snakker lidt med ham fyren igen. Han fortæller så nu, at han er forlovet.

Senere støder jeg på ham igen, hvor vi ender med at snakke i flere timer. Vi har sindssygt god kemi, og mange fælles interesser. Det var virkelig som om vi kendte hinanden i forvejen. Han giver mig mange komplimenter, og siger at han aldrig havde troet, at han ville møde en pige som mig. Vi går til sidst tilbage til mig telt, hvor vi snakker en time endnu. Indtil videre har vi ikke haft nogle former for fysisk kontakt, og der har heller ikke været noget særligt flirteri. I teltet begynder han pludseligt at kysse mig, og inden længe har vi sex. Det er helt vild god sex, men alligevel kan jeg ikke lade være med at tænke på, at han er i et forhold. Jeg får nævnt det, og han får dårlig samvittighed, så vi stopper og snakker videre. Han fortæller, at han aldrig har været hende utro før, og om jeg ikke kan lade være med at sige noget til nogen om det. Derudover viser det sig, at hans kæreste er på festivalen, men er gået i seng mange timer før. Næste dag møder jeg ham igen, hvor han kommer hen og lægger armen rundt om mig, og spørger til min dag osv. Han kalder mig hele tiden søde andre ting i den stil.

Jeg har haft så dårlig samvittighed lige siden. Jeg fordømmer virkelig utroskab, og er skræmt over mig selv, at jeg kunne finde på at være med til det. Jeg ser ham nok ikke igen, men jeg kan ikke slippe ham. Jeg har fundet ham på facebook, og har sådan lyst til at give ham en undskyldning. Jeg har alt for mange tanker, som jeg har brug for at komme af med. Kan jeg skrive til ham, og fortælle ham, at jeg er ked af det der skete. Eller skal jeg bare glemme det fuldstændig? Det skal lige siges, at jeg er ikke interesseret i ham og vil prøve at få ham til at gå fra sin kæreste. Jeg er bare bange for at min dårlige samvittighed vil nage mig i lang tid.

Hilsen

Den flove pige”

Kære flove pige

Jeg kan sagtens forstå at du har dårlig samvittighed, og at du har lyst til at gøre eller sige noget for at du får det godt igen. Men jeg bliver lidt provokeret af at du har lyst til at undskylde over for ham – han burde sige undskyld til dig! Og Hvis du skal sige undskyld til nogen, så er det til hans kone, og ikke ham. Det var ham der var en utro spade, og ikke dig. Ja, du vidste at han var gift, og du burde nok havde holdt dig fra det – ingen tvivl om det. Men det er altså HANS anvar at ære de løfter han har givet konen.

Hvis jeg var dig, så ville jeg enten slutte fred med tanken og lade vær’ med at gøre noget ved din dårlige samvittighed, ellers ville jeg overveje om, hvis jeg var konen, ville sætte pris på at få sådan en besked fra en fremmed kvinde. For det er hende du skylder en forklaring, og ikke ham. Og jeg ved ikke engang om jeg synes at du skylder hende en forklaring. Du skal i hvert fald overveje situationen nøje før du gør noget som helst. Men uanset hvad du beslutter dig for, så synes jeg overhovedet ikke at du skal kontakte din flirt igen.

gsgdgrd

 

Tinderslut leger Life coach #74 – Om selvtillid

Dagens dilemma handler om selvtillid. Hjælp vores søde læser med at få det godt i hendes krop! Og husk at I selv kan sende dilemmaer til tinderslut@gmail.com.

“Hej Tinderslut

Tak for en sjov blog.

Jeg er en pige i starten af 20’erne, som nyder singlelivet og har det sjovt i byen. Men jeg har ikke haft sex siden min ekskæreste i starten af året, og for nyligt fik jeg tilbuddet fra en mand, som jeg havde kysset med samme aften. Men jeg takkede nej, fordi jeg ikke turde tage med ham hjem, da jeg skammer mig over min krop. Jeg kan bedst lide, at manden tager styringen, og hvis jeg skal være helt ærlig, så foretrækker jeg at have en BH eller t-shirt på under akten, så mine mavedeller ikke kommer frem. Sådan har jeg ikke haft det med mine tidligere kærester, da vi var ret “vante” til hinandens kroppe, så det er ikke fordi, jeg anser min krop som verdens største problem eller har haft t-shirt på hver gang jeg havde sex. Dog vil jeg nok altid være tryggest ved at fx have en bh på, når jeg nøgen læner mig ind over ham og kysser ham, fordi mine bryster begynder at hænge i luften, hvilket føles ret usexy

Men når jeg forestiller mig sex for første gang med nye mænd, så bliver jeg lidt nervøs. Det er slet ikke fordi, jeg bare er en død fisk under sex, men jeg kan blive meget usikker, hvis jeg f.eks rider en, som jeg knap nok kender, fordi jeg ikke er stolt over min krop, og når jeg føler mig usikker, føler jeg mig også usexy. Derfor bliver jeg altid nervøs, hvis jeg tager med en næsten fremmed fyr med hjem, for hvad hvis han gerne vil rides, og han så kommer til at se mine deller (jeg vejer ca. 60 kg og er 168 cm høj). Tanken gør mig utilpas, og det er en af grundene til, at jeg takkede nej til tilbud om sex for nyligt, fordi jeg ikke ville have, at det blev en dårlig oplevelse.

Derfor vil jeg gerne høre, hvordan jeg bedst muligt accepterer min krop som den er, og ikke lader mig distrahere af mine negative tanker. Jeg vil gerne føle mig sexy og selvsikker under sex, selvom jeg ikke har drømmekroppen, men hvordan gør jeg det muligt? Hvordan kan jeg acceptere, at nogle kvinder har tre store deller på maven og lidt håndtag og vide, at det er helt OK? Eller mener du, at det vil det være bedre, hvis jeg i stedet begynder at træne og ændrer min kost (synes iøvrigt det med at ændre kost er ret svært), så jeg får den veltrænede mave, som jeg altid har ønsket mig?

Jeg håber, du har et godt bud i ærmet og kan hjælpe.

Mvh. en læser, der trænger til et selvtillidsboost.”

Kære søde du

Det er super svært at sige noget som får en til at få det godt i sin krop. Min erfaring er at sådan noget kommer indefra, og så er det lige meget hvor mange gange man får at vide af andre at man er smuk og sexet. Hvis du ikke selv tror på det, så kan det være lige meget hvad andre siger. Et godt råd jeg kan give dig er at dyrke noget motion – ikke fordi at du er tyk eller fordi din kropikke er god nok som den er, men jeg har erfaret at når jeg dyrker motion gør at jeg føler mig selvsikker, og som om at jeg er god til noget. Så gør jeg noget for mig og min krop – for min skyld, og ikke for andres. Når jeg føler mig sund, så føler jeg mig også mere lækker, og så er det såmænd ligemeget hvad vægten siger, eller om jeg har deller på maven.

Derudover skal du huske, at når der er nogen der viser interesse i dig, så gør de det fordi de synes du ser pivgodt ud, lige præcis som du ser ud nu. De synes du er røv sexet, og de fleste mænd der har lagt an på dig, vil blive endnu mere begejstrede for dig uden tøj, end hvad de er når du har tøj på. Og du ER skide lækker, det er jeg sikker. Og hvis der er en ting jeg har lært, så siger ens vægt ikke en skid om hvordan man ser ud. Det er et ligegyldigt tal – så gør dig selv en tjeneste og smid den der satans vægt væk.

Tinderslut leger Life coach #73

“Kære tinderslut.

Jeg følger trofast din blog, og synes dine tidligere råd til andre har været super gode. Så jeg tænkte, at nu ville jeg prøve lykken og se om, du kan hjælpe mig i en håbløs situation.

Da jeg var 15 havde jeg et fritidsjob. Der startede den her ovenud dejlige fyr, som var fire år ældre end mig. Vi kyssede i fuldskab til en personalefest. Efterfølgende når vi havde vagter sammen, røg der tit små hentydninger og bemærkninger af til hinanden omkring episoden, hvor vi havde kysset. Jeg sagde op, da jeg skulle på efterskole, men vi mistede ikke kontakten. Han skrev til mig i ny og næ igennem tre år. Beskederne omhandlede for det meste om, vi ikke snart skulle ses, om jeg kom i byen mm.

Til min 19 års fødselsdag skrev han en besked, hvor han skrev tillykke og, at jeg snart måtte komme forbi og se hans nye lejlighed. Et par måneder senere skrev jeg til ham for at høre om, de ikke manglede nogle medarbejdere på den arbejdsplads, som jeg havde været ved, da jeg var 15. Han hjalp mig og jeg blev hurtigt genansat. Efter kort tid på arbejdspladsen, hvor nærmest alle medarbejderne var blevet skiftet ud siden sidst, jeg arbejdede der, blev der arrangeret et personale arrangement. Vi tog ud for at spise sammen og derefter videre i byen. Jeg endte med at snakke med ham meget af aftenen, og tog faktisk med ham hjem. Jeg var meget hurtig til at komme ud tidligt om morgenen dagen efter, hvilket resulterede i, at jeg glemte mit ur der(hvor typisk). Jeg tog derfor hjem til ham nogle dage efter for at hente det, var vi endte med at sidde og snakke super længe og, jeg blev og overnattede igen. Efterfølgende har han sendt virkelig mixet signaler til mig om, hvad han vil når, vi har været på arbejde sammen. Sommetider er det de små hentydninger omkring vi har været sammen, hvor han giver klart udtryk for, at han gerne ville have det skulle ske igen. Andre gange har han virket meget ligeglad og nederen.

Vi havde ikke haft en vagt sammen i over en måned, og da vi endelig havde en sammen igen, var der mange bemærkninger i luften. Han sagde vi snart skulle ses og få en aftale på benene. Jeg valgte derfor et par dage efter selv at tage initiativ og skrive til ham. Vi fik lavet en aftale, hvor han skrev, jeg skulle medbringe godt humør og en tandbørste. Da dagen kom tog jeg hjem til ham, hvor vi sad og fik snakket i 3-4 timer inden, vi gik ind i sengen. Det ene førte jo til det andet og, det var slet ikke dårligt. Under hele aftenen sagde han flere gange, at vi måtte ses noget mere og, at han nød mit selskab. Vi lå også og puttede og snakkede længe efter, at sexen var overstået. Mit problem er bare, at jeg ikke føler, at han tager nok intitiativ ud fra de ting, han siger til mig. Han er virkelig sød og dejlig. Jeg føler vi er på rigtig god bølgelængde. Men det er bare som om, at han ikke kan tage sig sammen til at skrive til mig.

Jeg har ikke hørt fra ham siden og, det er nu altså 3-4 dage siden? Skal jeg bare lade det hele ligge og droppe det? Eller skal jeg vente på han skriver? Og hvad, hvis han ikke skriver? Det skal lige siges at fra første gang, vi var sammen og til den sidste gang, er der gået 3 måneder. Jeg er meget forvirret og, jeg ved faktisk ikke helt, hvor jeg står i dette, da jeg normalt ikke catcher feelings for folk, men faktisk er begyndt at finde ham her yderst interessant. Jeg håber du kan give mig råd og vejledning.

Mvh den meget forvirrede pige”

Kære forvirrede pige

Hvis han ikke skriver, så er han en idiot. Men helt ærligt, så kan jeg ikke se problemet i at du eventuelt selv skulle tage initiativ til at ses noget mere, hvis du faktisk gerne vil se ham. Selvfølgelig skal du ikke blive ved med at spørge hvis han virker totalt ligeglad, men det lyder som om han viser interesse i at se dig. At han så måske virker ligeglad ind imellem når i er på arbejde, kan jo betyde mange ting. Måske vil han gerne have at jeres flirt ikke påvirker arbejdet?

Men hvis du virkelig gerne vil vide hvordan han har det, og om han vil se dig, så synes jeg bare at du skal spørge ham ligeud. Som jeg har sagt til så mange før dig, så kan du kun forholde dig til det han siger, så hør ham ud. Der er ingen grund til de der dumme spil, hvor der skal gå et vist stykke tid før man skriver, hvor kvinden ikke er den der tager initiativ, og hvor man ikke må vise hinanden hvordan man virkelig har det. Det er så trættende, og det fører sjældent noget godt med sig.

defewgew

Tinderslut leger Life coach #72

Dagens dilemma er svært, og det handler om handling vs. ord. Det kan være forvirrende. Giv den søde pige nogle gode råd med på vejen, og send endelig jeres egne dilemmaer til tinderslut@gmail.com.

“Kære Tinderslut

Efter mange lange gåture med hunden, tusindvis af snakke med både mig selv om min veninde og ikke mindst en hulens masse kiggen op i loftet, har jeg nu bestemt mig for at skrive til dig. Jeg står i (undskyld det direkte udtryk) lort til halsen og jeg tror lidt, at jeg er begyndt at hænge med hovedet ned ad og stanken er ved at være uudholdelig.

I februar mødte jeg en fyr til en koncert. Han var vild, pisse ligeglad, pisse omsorgsfuld, rasende, glad, fuld, pinlig ædru, smuk, ucharmerende… han kan ikke sættes i en boks. Han lever ikke op til nogens forventninger, vil skide på samfundets normer og bedst af alt – så så han mig den aften og gik over og sagde ”hej”. Efter koncerten snakkede vi i flere timer på en bar. Vi var fulde og jeg fik ham til at smide bukserne, så jeg kunne se hans tatoverede ben. Vi grinte. Jeg befandt mig blandt hans venner, som var mindst lige så ubeskrivelige som ham – dog uden den fortryllelse, som var over ham jeg havde kastet min interesse efter. Jeg havde det fantastisk og til sidst tog jeg mod til mig og sagde (det her kan jeg stadig krumme tæer over, haha):

”Vi kan godt tage med hinanden hjem, men vi kan ikke knalde, for jeg har altså menstruation! Jeg vil bare gerne hjem og putte med dig”. Han grinte af mig og kiggede derefter på mig: ”Det lyder som en rigtig god plan. Først skal du kysse mig”. Så sad vi der på baren, med dæmpet belysning, rockmusikken som var euforiserende høj og kyssede hinanden for første gang. Vi tog hjem og knaldede i badet. Vi kunne ikke lade være og som han selv sagde: ”Du virker ikke så sart og er der noget jeg ikke er, så er det sart”.

Vi mødtes om og om igen. Tiden gik og jeg forelskede mig blindt i denne mærkelige mand med langt hår, hjemmelavede tatoveringer og et hjerte af guld. Vi gik lange ture med min hund, gik på opdagelse i skovene, drak os fulde i rødvin, havde vild og hård sex, kærlig sex, sex mærkelige steder, på mærkelige måder. Vi grinede, fjollede og jeg lod alle paraderne falde. En aften for omtrent en måned siden, havde jeg været ude og få godt med øl. Jeg tog hjem til ham og i min kæmpe brandert tænkte jeg: ”Nu gør jeg det! Nu siger jeg altså at jeg er pisse forelsket i ham!”. Det gjorde jeg så. ”Jamen… altså, mener du om vi skal være kærester eller hvad?” Svarede han. Mit hjerte sank helt ned i maven og jeg begyndte at bakke ud, for jeg kunne godt mærke hvor det skulle ende henne. ”Nej.. men jeg synes bare du skal vide det. Jeg er pisse forelsket i dig!”, ”Men… altså… sådan har jeg det ikke”. Jeg vidste ikke hvad jeg skulle gøre. Jeg rejste mig op i min kæmpe brandert, tog min jakke på og sagde: ”Okay. Jeg tager hjem. Ha’ det godt”.

Jeg hørte ikke mere fra ham. Han skrev ikke. Jeg skrev ikke. Jeg fortrød alt hvad jeg havde sagt. Jeg fortrød at jeg var gået bagefter. Jeg følte mig som et dumt svin at komme anstigende der med en kærlighedserklæring i en kæmpe brandert og derefter skride som en pigefornærmet teenager, som ikke fik sin vilje.

I forgårs så jeg ham i byen. Vi krammede hinanden, som om intet var sket. Vi snakkede sammen. Var fulde. Jeg blev træt og spurgte om vi ikke kunne tage hjem – lige som jeg ville have gjort mens vi var ”sammen”. Vi tog hjem og var sammen igen. Det var helt fantastisk. Jeg havde savnet ham og jeg kunne mærke at han også havde savnet mig… eller måske bare min krop?
I dag skrev han til mig og vi har skrevet lidt sammen. Korte beskeder. Da han skrev til mig gibbede det i hele min krop og min forelskelse er vendt tilbage for fuld udblæsning. Jeg tror ikke det er godt, for han kan ikke give mig det jeg gerne vil have… Eller kan han? Hvad er det overhovedet jeg gerne vil have? Jeg ved absolut intet andet, end at jeg er bragende forelsket. Hvad må næste skridt være? Skal der overhovedet være et? Skal jeg bare bide kærligheden i mig og indse, at det ikke kan blive til noget? Eller kan der måske være det efter vores sidste nat sammen? Han skrev jo til mig? Jeg er så snotforvirret!

Med venlig hilsen

Århusianeren”

Kære søde du

Jeg er ked af at sige det, men du kan ikke rigtigt forholde dig til andet end han siger, og han har jo gjort det tydeligt: Han har det ikke på samme måde som dig. Lad ikke hans handlinger forvirre dig. Ja han tager hjem med dig, ja han skriver først, og det kan da godt være at han også synes at du er dejlig, men han skrev ikke til dig efter du gik din vej. Han har ikke sagt at hans følelser har ændret sig. Han har ikke sagt at han vil havde dig og at han er forelsket i dig.

Du er forelsket i ham. Du vil have ham. Jo du ville nok i en tid kunne acceptere uvisheden bare for at mærke ham tæt på, men det kommer ikke til at være nok, ikke når du faktisk er forelsket i ham. Du fortjener at få præcis det igen som du giver, og ikke en masse sex og blandede signaler fra en som du faktisk gerne vil have. Du fortjener at han siger “jeg er også forelsket i dig, jeg vil have dig”, og hvis han ikke siger det, så synes jeg du skal droppe det.

Men prøv at tale med ham – vær ærlig (og vær ædru denne gang). Du har allerede sagt det en gang, og det kan jo ikke rigtigt gå værre end dengang, da du blev afvist. Ta’ en chance.

sgrhbre

Tinderslut leger Life coach #71

Kære, dejlige læser. Dagens life coach indlæg handler om at en sød pige skal møde en før som hun har chattet med i 5 år. Giv hende lidt råd og vejledning i kommentarfeltet, så er I søde. Og husk at I selv kan sende mig dilemmaer på tinderslut@gmail.com.

“Hej Tinderslut!
Tak for denne fantastiske blog. Jeg følger fast med, og kan som oftest bruge dine råd. Da jeg virkelig har brug for rådgivning har jeg besluttet mig for, at jeg ville skrive til dig. Jeg håber inderligt, at du har et godt råd til rådighed.

Jeg er knap 17 år, og går på gymnasiet. Jeg ved det godt, jeg er meget ung. Men ikke desto mindre har jeg virkelig brug for et godt råd. Sagen er nemlig den, at jeg for knap 5 år siden mødte denne søde, skønne og fantastiske fyr over Facebook. Lad os for en god ordens skyld kalde ham B. B er desuden et år ældre end mig. Det var meget tilfældigt at vi stødte på hinanden på dette sociale medie, men ikke desto mindre førte det meget hurtigt til daglige samtaler, både over SMS og snapchat. B og jeg bor ca. en time fra hinanden, og det har derfor tidligere været problematisk at mødes, da vi jo begge er relativt unge og distancen derfor også har føltes stor. Desuden er vi jo reelt set fremmede for hinanden i den virkelige verden.

Vi har dog endelig aftalt, at han skal komme hjem til mig i sommerferien. Dette glæder jeg mig selvfølgelig rigtig meget til, men naturligvis følger der også bekymringer med dertil. Vi har igennem de sidste år flirtet helt afsindig meget, og vores samtaler har også været meget seksuelle. Vi har ofte brugt snapchat til, at kunne sende en hel masse hyggelige billeder til hinanden. Derfor er jeg slet ikke i tvivl om, at der er en forventning fra vores begge side af, om at vi skal have sex når han kommer hjem til mig – og det har jeg også rigtig meget lyst til(!!!) Jeg er normalt ikke typen der har sex på en første date, overhovedet. Jeg føler dog, at det er anderledes med B, da vores næsten daglige samtaler gennem de sidste 5 år, har givet mig følelsen af at kende ham helt vildt godt. Samtidig er jeg utrolig bange for at have sex med ham, da jeg gerne vil have noget seriøst med ham og derfor frygter, at han bare ser mig som værende et engangsknald. Jeg er ikke jomfru eller noget men for mig er sex en ret stor deal, og af den grund har jeg også kun været sammen med to. Jeg er bestemt ikke interesseret i at blive såret af B.

Jeg er også lidt bekymret for, at have sex med ham. Han har nemlig været sammen med 3 gange så mange som jeg selv har og derfor frygter jeg, at han har store forventninger som jeg ikke kan indfri. Desuden har vi diskuteret det med prævention, i tilfælde af at det skulle ske. Jeg er på P-Piller, men jeg er stadig lidt utryg ved seksuelle sygdomme, da han jo har været sammen med et pænt antal ift. mig. Han vil dog helst undgå at bruge kondom, og det vil jeg for den sags skyld også helst, da jeg finder det utrolig ubehageligt.

Så hvad siger du kære tinderslut, what to do? Burde jeg springe ud i dette og se hvor det fører hen med den skønneste fyr man overhovedet kunne tænke sig, eller bør jeg bruge tid på at se det an?

Kram fra den forvirrede.”

Kære forvirrede

Til at starte med vil jeg sige, at hvis du overhovede overvejer at skulle have sex med ham, så skal du sørge for at beskytte dig med kondom. Det er simpelthen for dumt at løbe en risiko, især med en der udtaler “at han helst vil undgå det”, for hvis han siger sådan til dig, har han højest sandsynligt også sagt det til andre piger, og måske har de ikke været gode nok til at afvise sex uden kondom.

Hvis vi ser bort fra kondom-issuet, så synes jeg simpelthen bare du skal mærke efter når i møder hinanden. Hvis han virkelig kan lide dig, så kunne han da aldrig finde på at vælge dig fra fordi I har sex første gang i ses. Og hvis han så alligevel vælger dig fra, så er han sgu en idiot, som du ikke har brug for i dit liv.

Prøv at skrue forventningerne til jeres møde lidt ned. Der er stor forskel på kemi over chat og kemi i den virkelige verden. Selvom det er svært, så vil jeg rådede dig til at holde forventningerne nede, tage det helt roligt, og sørge for at mærke efter indeni dig selv, om det i gør føles rigtigt. Der er altid en risiko for at få sit hjerte knust, når man giver noget af sig selv til en anden person, men hvis man vi give et forhold en reel chance, så er det en risiko man må løbe.

grdfgr