Tinderslut leger Life coach #80 – Skal jeg finde mig selv eller skal jeg genoverveje forholdet?

People! Efter en lang pause med disse indlæg, så er jeg atter på banen med nogle life coach råd. Husk at I altid kan sende mig dilemmaer på tinderslut@gmail.com. I må meget gerne være behjælpelige i kommentarfeltet, hvis I har nogle gode råd at dele ud af, til den søde pige der har sendt mig dagens dilemma.

“Kære Tinderslut

Først og fremmest tillykke med graviditet og kommende baby!

Jeg står lidt midt i en god midttyver krise og tænkte at et råd eller to fra en som dig nok ikke er den dårligste idé – her kommer mit dilemma:

Jeg har kendt min nuværende i kæreste i små seks år, altså siden jeg var cirka 18 år gammel. Vores forhold har været meget on and off og vi har begge såret hinanden hen ad vejen, på nær de sidste to sidste år hvor vi har boet sammen. Beslutningen om at flytte sammen gav noget ro på parforholdet og en stabilitet som vi ikke rigtig har kunne finde før. I efteråret var jeg på udveksling og var der sammen med en anden (god ven) 3 uger inden jeg skulle hjem – hvilket nok var en blanding fysisk savn, men også at jeg var så langt væk. Det tog noget tid at vænne sig til hinanden igen da jeg kom hjem, men vi fandt forholdvis hurtigt hinanden igen. Det sidste halve år for mig har været virkelig presset og jeg har haft rigtig meget at se til – hvilket har taget tid fra forholdet og venner mv. Nu hvor det har været sommerferie har vi haft noget mere tid sammen end normalt og det har bare føltes anderledes. Vi har altid haft et godt sexliv og været meget fysiske, men de sidste par uger har jeg ikke rigtig haft lyst… det er ikke fordi jeg synes han er mere eller mindre attraktiv, men det føles anderledes i kroppen. Jeg kan ikke finde ud af om jeg bare selv lige er lidt kriseagtigt og lige skal finde mig selv igen eller om det er selve forholdet, som skal genovervejes?

Jeg håber du har nogle gode råd!”

 

Kære du

Tusinde tak for lykønskningerne. De varmer!

Til at starte med vil jeg sige at jeg virkelig godt kan kende dit dilemma. Jeg havde selv en kæreste som jeg var sammen med fra jeg var ganske ung, og så 4 år frem. Jeg fik også den der følelse af at alt pludselig var anderledes og at jeg ikke havde lyst til ham. For mit vedkomende var det ikke bare en fase eller en krise jeg skulle igennem. Det var fordi vi var vokset fra hinanden, havde udviklet os i forskellige retninger og at kærligheden simpelthen forsvandt langsomt. Jeg brugte over 1 år på at tage mig sammen til at stoppe forholdet, selvom jeg godt kunne mærke at det ikke var godt, og at det heller ikke ville blive bedre.

Mit råd til dig er nok at tale med din kæreste. Jeg ville være ærlig, og sige at det hele føles anderledes, og at min lyst til ham er blevet mindre. Det kommer nok til at gøre ondt på ham, men jeg synes at det er vigtigt at han ved, at du ikke synes at det går som det skal. For hvis han ikke ved det, så er det også umuligt for ham at gøre noget ved problemet (hvis det er muligt). Når du er ærlig, så giver du også forholdet en reel chance. Så kan I jo snakke om hvad der skal til for at ændre på det, og I kan prøve forskellige ting. Hvis det stadig ikke virker og at du fortsat har det anderledes med ham, så tror jeg at det er fordi det er ved at ebbe ud, og at du skal videre i dit liv. Selvom sådan noget er mega hårdt, så er det også bare det hele værd, når man er ude på den anden side. Jeg har i hvert fald aldrig været mere glad for en beslutning, end da jeg valgte at gå fra min eks.

Jeg håber at I får styr på det hele. Held og lykke!

gdafgfg

Tinderslut leger Life coach #79

Dagens dilemma handler om en kvinde der virker uinteresseret. Hjælp endelig den kære mand ved at give ham nogle gode råd i kommentarfeltet. Og husk at I kan sende mig dilemmaer på tinderslut@gmail.com.

“Kære Tinderslut,

det bliver nok en lang historie. Ikke mindst fordi jeg overtænker og overanalyserer alt. (Det blev også en lang historie, og det er helt fair hvis du ikke har tiden til at gennemgå den. Jeg sætter bare pris på at jeg kan få lov til at fortælle om min situation til nogen.)

Den her pige, på 25, kender jeg fra mit studie, og før sommerferien var vi i gruppe sammen under vores semesterprojekt, vi var 4 i gruppen. Jeg havde egentlig ikke tænkt over det, men jeg havde nok flirtet lidt med hende under projektperioden, for ved to lejligheder spurgte en person i vores gruppe om vi havde noget kørende og sagt at han og den anden pige i gruppen havde talt om at vi passede godt sammen. Det fik mig nok til at tænke lidt mere over. Ligeså langsomt kunne jeg også mærke at jeg syntes hun blev en mere og mere sød og sjov pige..

Vi skulle så aflevere en separat opgave på et tidspunkt. Vi sad begge oppe hele natten og skrev derfor lidt sammen. Hun var bange for at dumpe men jeg prøvede så at opmuntre hende lidt. Hvilket fik hende til på et tidspunkt at sige at hvis hun bestod, så gav hun en øl. Hvilket bare fik mig til at tænke, “fedt, så har vi en grund til at ses.”

Generelt under vores projektperiode, var jeg ikke rigtig mig selv. Jeg tror ikke jeg havde givet det bedste indtryk altid, jeg sagde ikke så meget. Det er ikke noget der skal tages fat på, men bare lige for at.. ja det ved jeg ikke, retfærdiggøre over for mig selv at jeg ikke var mere udadvendt, så skyldtes det at min far blev syg lige i starten af projektperioden, og døde midt under vores projekt. Hvilket jeg ikke delte med min gruppe. Det var der ikke nogen grund til synes jeg. Det er ikke noget jeg siger for at få medlidenhed, bare lige så hele situationen bedre kan forstås.

Bare lige for god ordens skyld, denne her interaktion finder sted fra slutningen af Juni til Oktober.

Da vi så får sommerferie, hvilket vi allerede gør i slutningen af Juni. Skriver jeg så og spørger om hun har planer om at tage i byen den kommende weekend – hvilket hun ikke havde. Det får så mig til at skrive at så behøver jeg ikke at have det dårligt med at vi ikke kunne tage den øl sammen (Jeg skulle heller ikke i byen.). Det får hende til at sige “Hvorfor ikke? Jeg havde ellers set frem til den øl :-)” endnu et godt tegn tænkte jeg. Så jeg sagde bare hul i det, også spurgte jeg om hun ikke ville med ud og have en kop kaffe eller noget enten torsdag eller søndag. Hun svarede så at det bare passede super dårligt ind i den uge. Der var sket nogle ting der gjorde at hun blev nødt til at bruge mere tid sammen med familien. Det var nok bare dumt af mig, men jeg tænkte at det var en dårlig undskyldning, så den var nok død. Men vi får så snapchattet lidt sammen og to uger senere spørger hun mig, en fredag aften, om jeg er i byen. Hvilket jeg ikke er. Men så er det jeg ikke helt forstår situationen, så ser jeg jo en mulighed igen.

Jeg får spurgt hende to gange, i byen, om hun er ude men det var hun ikke. I august er jeg så til en 25 års fødselsdag, og den aften ender vi med at snapchat hinanden over en periode på 3 timer, hvilket får mig til at tænke “nu gør jeg det igen”. Så jeg skriver at jeg også snart får travlt med min praktikplads, vi er i vores praktiksemester, men om vi ikke skulle prøve at finde en dag hvor vi begge havde tid og tage ned på en brætspils cafe. Hun siger ja, men at hun har dårlige minder derfra og utrolig travlt for tiden. Derefter spørger hun også ind til mig om min praktikplads.

Jeg giver hende så lidt plads og ca. 2 uger senere skriver jeg og spørger om hun har tid, hvilket giver følgende svar “Det kan jeg ikke tage stilling til lige nu”, og jeg skriver så “fair nok ;-)” – hun beklager så også bagefter at det lød så hårdt. Jeg tænker igen, hul i det. Men to dage efter kan jeg ikke lade være med at skrive og spørge om det var fordi jeg skrev eller at jeg bare fangede hende på et dårligt tidspunkt. Hun skrev så at det var et dårligt tidspunkt, hun var ude og fejre sin venindes fødselsdag, hvilket var hendes første fridag i en lang periode. Samtidig havde hun bare brug for at være sig selv det næste stykke tid, grundet noget personligt. Så jeg skrev at det var helt fint, og at vi bare skulle droppe.

Der tænker jeg bare at det er en dårlig undskyldning. Hvilket nok gør mig til lidt af en idiot.

To uger efter snapper hun så en fredag aften og jeg kan se hun skal i byen, hvilket jeg også skal, så jeg spørger lidt ind til om hun ikke skal det. Hun sender så bare nogle billeder/selfies uden tekst, hvor jeg så tænker at hun bare leger med mig. Det gør mig så lidt sur – så hen på aften skriver jeg så noget i den her stil “Du ved udemærket godt at da jeg sagde vi skulle droppe det, så mente jeg det ikke. Så må du kalde mig Kit eller kitty kat eller hvad det nu var han hed, jeg er ligeglad. Nu er det ligeså meget af princip 😀 Det er ærgerligt at du ikke vil sige at du i er byen, men nu ved du hvad der kommer til at ske. Vi ses!”. “Kit” som jeg referer til var en fyr, som hun fortalte engang havde haft et crush på hende, og at han var lidt for meget, så jeg synes det var lidt sjovt at skrive.

Jeg gjorde det mest af alt, bare for at drille hende lidt, hvilket jeg godt ved var nederen.. Jeg havde egentlig ikke tænkt at hun ville svare, men efter hun nok var kommet hjem fra byen og sovet det mest af dagen, tikkede der en besked ind om aftenen. Her forklarede hun at hun ikke havde tid eller overskud lige nu, og at jeg godt vidste at hun i lang tid havde haft en familiekrise. Indenfor de seneste tre uger var der to fra hendes familie der var død og lige nu skulle hun bare bruge tid sammen med sin familie og sine veninder. Hun sluttede så af med at skrive “Og han hed Kit ;-)”

Jeg følte mig så meget som en kæmpe nar og en kæmpe klovn, hvilket jeg også skrev. Jeg beklagede og skrev at hun skulle passe på sig selv. Jeg stoppede så al kontakt i lidt tid, men vi begyndte så at snappe lidt sammen igen. Og for tre uger siden, så spurgte hun hvor jeg var i byen – jeg var så i en anden by. Dagen efter snapper vi så igen, det er hende der indleder den og et par dage efter indleder hun så igen en kort snap samtale. Så bliver jeg jo igen optimistisk, men jeg vil også gerne lade hende vide at jeg ved at hun har brug for tid. Så det er her jeg føler at det hele falder fra hinanden og at jeg har ødelagt det fuldstændig for mig selv… Jeg skrev denne her besked: “Nu vil jeg ikke være en nar igen, jeg er bare lidt irriteret over at der har været nogle muligheder for at sige hej også har jeg været andetsteds.. Og jeg siger ikke at det skal være i morgen eller om en uge, for jeg har fattet at du har dit at se til. Men det kunne stadig være hygeligt, måske endda sjovt, at lave noget engang 😉 såfremt du får tid og overskud til det på et tidspunkt, og altså alt er fair, jeg vil ikke prøve at gøre mig til en prioritet, du har dit lige nu (Thumbs up emoji)” hun svarede aldrig på den…..

Siden da er der gået to uger og jeg har nok sendt tre snaps om ugen, hvor hun ikke har svaret på nogle af dem, ikke fordi det er unormalt, det skete da også under sommerferien, hvor jeg snappede endnu mere, men eftersom at hun startede de sidste samtaler, kan jeg ikke lade være med at tænke at hun har tænkt “Hold da op en erklæring, hvad skal jeg stille op med sådan en besked. Den er alt for try hard, alt for needy og presser mig alt for meget.”. Jeg har ikke tænkt på andet end den lorte besked i to uger nu. Den var alt for sød, og satte alt for meget pres på hende.. Hun har svaret mig ved to lejligheder over snap. Begge gange var hvor jeg havde spurgt ind til hende – Hun sendte en snap hvor hun var på skadestuen, jeg spurgte hvad der var sket, hun havde brækket tæerne. Ugen efter spørger jeg om man egentlig kan tage i byen når man har brækket sine tæer og hun svarer “Næææh. Det kan man ikke”.. Jeg føler mig så dum fordi jeg skrev den besked, jeg føler virkelig den har ødelagt alt. Det er egentlig ikke bare noget jeg føler, det er også noget jeg tror. Hvad skulle man også svare til den…

Tror du at den på en eller anden måde kan reddes? Jeg er 26 år og jeg har aldrig været vild med en pige før, ikke på den her måde…

Lidt info om pigen:

– Hun har mange beundre, jeg ved hun får mange tilbud, så man skal være oppe på mærkerne og kæmpe lidt for hende, hvilket jeg gerne vil

– Jeg overhørte hende tale med nogle veninder om at hun skulle ses med en fyr om aftenen engang, og de spurgte så om det var en date, hvilket fik hende til at udbryde “Det er ikke en date! Det skal ikke være sådan noget seriøst.. det er bare et møde”. Så jeg tror også godt hun kan være lidt genert omkring det.

– Vi hader begge at skrive beskeder, hvilket har været hvorfor det meste har foregået over snapchat. Hun sagde engang at hun hadet at have samtaler over messeneger fordi det aldrig førte nogle steder. Og når jeg endelig skriver en besked, så bliver det virkelig sådan en seriøs halvlang roman, fordi jeg ikke kan holde det kort eller sjovt. Jeg skriver det jeg tænker og det bider mig lidt bagi.

Jeg beklager virkelig at den her mail blev så lang, jeg skulle bare lige ud med det hele, det tror jeg at jeg havde brug for.

Tak for hjælpen, eller i det mindste at give mig muligheden for at fortælle min situation til nogen”

Kære du

Jeg er ked af at sige det, men jeg tror altså ikke at hun er interesseret i dig. Selvfølgelig kan man have mange ting der fylder i ens liv, og familiekriser og pisse travlt, men faktum er, at hvis man har følelser for en person eller er lidt lun på en person, så gør man dem også til en prioritet. Du har VIRKELIG også haft dit at se til, og familiekrise – din far er lige død, og du har stadig formået at give hende opmærksomhed og tilkendegivet at du virkelig gerne vil se hende – mere end en gang.

Hvis hun ikke svarer på dine snaps, så er hun ikke interesseret. Jeg ved godt at det er super nederen, når det er første gang du er sådan virkelig vild med en, men jeg tror det er sådan det hænger sammen. Desuden, så er det ikke fedt med de der spil. Hvis hun gerne vil have at du skal prøve igen, kæmpe hårdere eller slå nogle af de andre bejlere af pinden, så må hun jo kommunikere det ud. Du er ikke tankelæser, og sådan noget bliver SÅ trættende i længden. Du har jo virkelig gjort opmærksom på at du vil hende.

Jeg synes ikke at du skal blive ved, for så får hun et indtryk af at hun kan gøre som det passer sig. Med det mener jeg, at hun kommer til at få en opfattelse af, at uanset om hun opfører sig som en bitch eller ej, så vil du stadig være der. Jeg synes du skal stoppe med at snakke med hende, og stoppe kontakten, og hvis hun så genoptager den, så synes jeg du skal være helt ærlig omkring hvordan du har det, og hvordan du har haft det, og hvis hun har tænkt sig at fortsætte i samme spor, så er du ikke interesseret.

Jeg synes det virker til at hun leger med dig, og det er ikke okay, for du virker som en super reel og god fyr.

Held og lykke med kærligheden!

 

Tinderslut leger Life coach #78 – Jeg har været min kæreste utro

I denne uges dilemma bliver jeg sgu sur. Måske kan I give andre/bedre råd end jeg kan?

“Hej Tinderslut,
Jeg står i et dilemma, som jeg godt kunne tænke mig din/andres holdning til. Jeg har en kæreste, som jeg er virkelig glad for! Vi har snart været sammen i 2,5 år. Han betyder alt for mig, og jeg vil slet ikke kunne forestille mig at skulle være ham foruden. Vi prøvede at holde “pause” her for nogle måneder siden, fordi der var nogle ting, som ikke lige fungerede. Men vi fandt begge ud af, at vi ikke kan undvære hinanden. Jeg er meget tryghedsnarkoman, og jeg har brug for ham som min faste klippe. Så ja, du kan vel fornemme, at jeg for ingenting i hele verden vil undvære ham.

Nu kommer mit dilemma. Jeg var ham utro for længe siden. Vi havde nok været sammen i 5 måneder. I starten af vores forhold havde jeg sindssygt svært ved at binde mig til ham (jeg var meget flyvsk og drengeglad før vores forhold). Hvorfor jeg var ham utro, det ved jeg ikke. Dumt som det lyder. Jeg var fuld (det er ingen undskyldning), og efterfølgende var jeg SÅ ked af det. Han spurgte hele tiden, hvad der var galt, men jeg var bare så glad for ham, at jeg ikke følte, jeg kunne såre ham, og så egoistisk som det lyder, så ville jeg ikke miste ham. For jeg vidste, at det var forbi, hvis jeg fortalte det. Det har efterfølgende været sindssygt hårdt at gå med det i baghovedet, og jeg har været SÅ tæt på at fortælle ham det. Men af flere årsager så kunne/kan jeg bare ikke. Nok mest fordi jeg ved, hvor ked af det han bliver, og jeg elsker ham så højt, og jeg vil ikke kunne unde ham den smerte.

Problemet ligger i at for lidt tid siden skete igen. Ikke med den samme fyr. Og den her gang har jeg ikke engang sådan rigtig dårlig samvittighed. Jeg er ikke ked af det på samme måde, og jeg kan sagtens se ham i øjnene. Selvfølgelig gør det ondt at tænke på osv. Jeg ved jo godt, at jeg holder ham rigtig rigtig meget for nar. Men han er min bedste ven og kæreste, og hvis ikke jeg har ham, føler jeg mig helt alene. Og derfor undrer det nok også mange, at jeg kan få mig til at være sammen med en anden. Men jeg tror der ligger et problem inde i mig, som jeg skal arbejde med. Det har ikke noget at gøre med selve sex-delen. Min kæreste og jeg har fantastisk sex, så det er ikke det jeg mangler. Måske opmærksomhed og bekræftelse. Min kæreste er lidt dårlig til at give mig det, selvom jeg efterspørger det meget. Måske bunder det i, at selvom jeg har en kæreste, så ved jeg, at andre drenge også synes jeg er lækker? Jeg ved det ikke, og det er noget, som jeg gerne vil komme til bunds i. For det er ikke kun ift. det her. Jeg har tit brug for opmærksomhed og bekræftelse. Så jeg ved godt, at grunden bag er noget personligt. Mit spørgsmål er bare. Burde jeg fortælle ham det? Vores forhold er forbi så, det ender på en MEGET træls måde, hvilket jeg ikke vil have. Og jeg kender ham godt nok til at vide, at han også ønsker vi er venner efter vores forhold måske skal slutte på et tidspunkt. Jeg elsker ham bare alt for højt til at kunne undvære ham. Og jeg er 100 procent sikker på, at han ikke finder ud af det, hvis ikke jeg fortæller ham det. Personligt kan jeg sagtens selv leve med det. Og hårdt som det lyder, så tænker jeg meget “hvad han ikke ved, har han ikke ondt af”. Hvad stiller jeg op?

Knus den forvirrede”

“Jeg elsker ham for højt til at kunne undvære ham”. Nej du gør ej, det er jo løgn. Hvis du elskede ham så højt som du siger, så ville du ikke være ham utro hele 2 gange, og derefter lyve for ham og holde ham for nar. Du elsker trygheden i at have en kæreste – og det er simpelthen ikke fair overfor ham, at du er sammen med ham på grund af tryghed. Og det er ikke fair at du lader ham have et forhold på et uoplyst grundlag. Du siger selv at han ville gå sin vej hvis han vidste at du havde været ham utro.. Det er SÅ fejt at holde det for dig selv, fordi du synes det vil gøre for ondt PÅ DIG, hvis du siger det. Det er simpelthen så egoistisk, at jeg næsten ikke kan holde det ud.

Det kan godt være at du har nogle personlige problemer der ligger til grund for dit overdrevne behov for bekræftelse, men det synes jeg ikke du kan byde din kæreste at leve med, før du har fået styr på det. Mit råd er at være ærlig overfor ham, og lade ham tage den beslutning som han har brug for at tage. Det vil lette din samvittighed, og det ville være sundt for dig, at arbejde med alt dit lort, uden at byde en du påstår at du elsker, at være ham utro imens.

Tinderslut leger Life coach #77 – Hvordan vænner vi os til at være kærester?

“Kære Tinderslut,

Her de sidste par måneder har jeg set en fyr, som jeg sidste år så efter vi mødtes på tinder, sådan lidt løst, nærmest bare som bollevenner. Jeg syntes dog hurtigt, der var mere i det end kun (mindblowing) sex for mig, fordi vi kunne snakke om alting og jeg for første gang fandt én jeg kunne være mig selv sammen med. Vi finder så ud af, at han ikke er klar til den eksklusivitet, som jeg begynder at have brug for, og jeg begynder at indstille mig på at komme videre. Indtil han en uge senere breaker at han har fået tænkt over det og nu gerne vil det, vil mig og kun mig, også fordi han ikke vil miste mig. Men er jeg hurtigt med på, men nu skal jeg lige lidt ind i kampen igen om at blive vild med ham (igen) og vi skal lære at se hinanden mere som begynder-kærester end (bolle)venner, da jeg jo havde prøvet at indstille mig på at det ikke skulle være mere.

Jeg tænker, at det lidt er den samme proces, som du og Bedstevennen skulle igennem, så jeg tænkte om du havde nogle råd til at komme ind på det spor (igen)? Jeg tror ikke det som sådan bliver noget problem, men det er lidt at skifte retning for vores relation, og hvis du havde nogle gode ideer eller tips til hvordan jeg kan tackle det eller ting vi kan lave, så ville jeg blive så glad.

Knus hende den forvirrede men nysgerrige og småforelskede”

Kære småforelskede du

Bedstevennen og jeg brugte rigtig meget tid på romantiske middage i stearinlysets skær, puttetid i sengen, og lange varme karbade da vi var ved at vende os til at være kærester og ikke bare venner. Vi snakkede rigtig meget om vores følelser for hinanden, og vores håb og ønsker for fremtiden. Alt i alt så sørgede vi virkelig for at bruge tid på hinanden, og give hinanden en masse bekræftelse i form af komplementer, kys, sex og kærlighedserklæringer. Det lyder måske lidt corny og simpelt, men det kom helt naturligt fordi vi var/er så vilde med hinanden. Jeg kan kun råde jer til at gøre det samme – at prioritere hinanden og romantik.

Held og lykke med det nye forhold. Hvor er det dejligt for jer.

efsdgdg

Tinderslut leger Life coach #76 – Hvornår må man begynde at date igen?

Dagens dilemma handler om hvornår det er socialt acceptabelt at begynde at date igen efter et break-up. Jeg har givet mit besyv med, og I må meget gerne gøre det samme. Husk at sende mig flere dilemmaer til tinderslut@gmail.com.

“Hej Tinderslut

For det første, skal du altså også lige have et kæmpe tak fra mig, for en helt fantastisk, ærlig og underholdene blog!

Her til mit dilemma.

Mig og min kæreste gik for et par uger siden fra hinanden, efter at have været sammen i lidt over et halvt år. Han tog skridtet, som jeg selv havde prøvet at tage mig sammen til at tage – han slog op. Det var en kæmpe lettelse, og et forhold der egentligt for mig var sluttet måneder før. Jeg havde ikke selv modet til at gøre det forbi, da han havde nogen ret heftige ting at kæmpe med. Vi er gode venner nu, og begge enige om at det var helt rigtigt.

Der er så sket det, at jeg i weekenden var i byen og mødte en alt for perfekt fyr. Sød, omsorgfuld, intelligent og ja, bare ret dreamy.
Det ved jeg godt på alle tænklige måder er forkert, overhovedet at synes om en anden så tidligt. Nu har han så spurgt om jeg vil ses igen, og jeg er i totalt vildrede. For han er jo helt vildt skøn, men jeg har på igen måde lyst til at være hende der går ud med en ny fyr så hurtigt, og jeg har det fuldstændig forfærdeligt over, overhovedet at synes om ham.

Egentlig har jeg heller ikke på nogen måde lyst til at starte noget seriøst op med nogen på nuværende tidspunkt, jeg har en længervarende rejse til Afrika, et par måneder foran mig og synes egentlig ikke jeg har haft særlig lang tid som single, de sidste 2 år. Jeg er faktisk lidt bange for hvad folk tænker. Men så igen, han virker til at være en af de mest interessante fyre jeg har mødt, han har virkelig et eller andet, så skal jeg bare lade den slippe?

Hvad synes du? Skal jeg skrive til ham, at jeg for nyligt er kommet ud af et forhold, så der altså går noget tid før det overhovedet er socialt acceptabelt for mig at date? skal jeg fuldstændig glemme ham og bare give ham en venlig afvisning? Og hvornår bliver det egentlig okay, at vise omverdenen man er videre, uden at såre sin ekskæreste, som jeg på ingen måde vil noget ondt?

Jeg bor forresten et sted, hvor folk snakker og blander sig og jeg har samme vennekreds som min eks.

Jeg håber du kan hjælpe mig.

Hilsen en forvirret, der har det ret så dårligt med sig selv”

Kære forvirrede

Jeg synes du skal være skide ligeglad med hvad du synes er “socialt acceptabelt” omkring hvornår du kan tillade dig at date igen. Både du og din eks var afklarede med at I ikke ville være kærester længere. Det er slut,og hvis han er en rigtig ven, så vil han være glad på dine vegne over at du har fundet en du måske kunne falde for. Hvis du virkelig føler at I har kemi, så synes jeg du skal følge dit hjerte og være ligeglad med hvad folk tænker. Det betaler sig i sidste ende. Og der er altså INTET i vejen med at date en anden nu. Dig og din eks var jo ikke engang sammen særligt længe.. Jeg synes du skal prøve at være ligeglad.

Og med hensyn til at du skal ud at reje; jeg synes stadig du skal give ham fyren en chance, for hvis I er vilde nok med hinanden når du tager afsted, så skal det hele nok flaske sig. Det er SÅ sjældent man møder nogen man har en oprigtig kemi med, så jeg ville synes det var så ærgerligt hvis du bare lod chancen gå dig forbi.

dsgdss

Older posts