anon

Der er super mange mennesker der skriver til mig, fordi de gerne vil i gang med selv at starte en anonym blog op, men ikke kan finde hoved og hale i hvordan man gør, og hvad der er af fordele og ulemper ved at være anonym blogger. Jeg har derfor prøvet at lave et indlæg om emnet, så det bliver lidt tydeligere hvad der er fedt ved det, og hvad der er knap så fedt ved det. Det er i hvert fald nogle ting man skal tage op til overvejelse, hvis man seriøst gerne vil starte en blog, og hvis man overvejer at gøre det anonymt.

Fordele:

  1. Man behøver ikke at censurere sig selv og sine tanker, når man blogger under et alias. Man kan skrive hvad man vil, uden at man behøver at tænker over, om ens forældre, venner, veninder, ekskærester og bedsteforældre, læser med og bliver enten forargede, sårede, bekymrede eller endda stolte. Der er en ekstremt stor frihed i at vide, at man ikke behøver at tage hensyn til andre end sig selv.
  2. Folk synes at det man skriver er helt vildt interessant, fordi de får lov til at have deres egen opfattelse omkring hvordan man ser ud, hvordan man er, hvad man spiser, hvem man hænger du med, hvad man arbejder med og hvad man bruger sin fritid på. Fantasien er i spil, og det er skide fedt. Det er lidt det samme som at læse en bog uden billeder – man bygger sine karaktere op efter hvad man selv kan lide, og man lever derfor i et andet, og til del ens eget, univers når man læser med.
  3. Man behøver ikke at dulle sig op for at skrive på ens blog. Man er nemlig fri for at tage outfit-billeder, lave make-up tutorials, vlogge, opdatere sin Instagram. Man kan reelt sidde i sine slidte trusser og ens fars gamle T-shirt, og skrive om hvor fantastisk en aften man havde i går, uden at man har behøvet at have brugt dele af aftenen på at skulle tage det perfekte billede, så ens følgere kan se beviset på ens fantastiske aften.
  4. Det er ikke ligeså tidskrævende at skrive blogindlæg. Eller.. Skrivedelen er selvfølgelig den samme. Men bloggere der også skriver om f.eks. mode og make-up, bliver nødt til at have et helt andet fokus, fordi deres blogs typisk er ekstremt visuelt smukke – og det er jo en del af pakken. Derfor bliver de på en anden måde nødt til at være på hele tiden, se godt ud hele tiden, og tænker over deres fremtoning.
  5. Man er kun en offentlig person i det omfang man selv er interesseret i, når man er anonym. Jojo, folk kan jo skrive en masse ting om en på nettet, men når folk ikke kender ens navn, adresse og telefonnummer, så behøver man ikke at blive konfronteret hele tiden. Man kan ligesom tage fri på en anden måde end hvis folk kunne få fat i en hele tiden, og eventuelt genkender en på gaden, konstant har en holdning til ens udseende osv. osv.

Ulemper:

  1. Man bliver ind i mellem ramt af panik, fordi “Hvad nu hvis..”. Hvad nu hvis der er nogen der opdager en. Hvad nu hvis en tidligere date kan genkende sig selv. Hvad nu hvis man bliver hacket. Hvad nu hvis en man stolede på fortæller det videre. Hvad nu hvis folk vil hade en, hvis man bliver afsløret.
  2. Det kan være svært at holde på sine læsere. Når man ikke deler noget visuelt på sin blog i form af billeder osv., så kan det være super svært at holde bloggen i gang i perioder hvor man enten har for travlt med andre ting, til at skrive lange og personlige indlæg, eller at man f.eks. har en periode hvor man bare føler sig uinspireret og ikke har det vilde på hjerte. Der er det nemmere for modebloggere, bare lige at smide et selfie op, og så er ens læsere tilfredse, i hvertfald for en kort periode. Ikke at det er nemt at være modeblogger – de gør et kæmpe stykke arbejde med deres blogs, men der har bare flere muligheder for at lave skrive nogle mindre tidskrævende indlæg, og derfor holde deres blog i gang, også i travle og demotiverede perioder. Når man ikke kan dele sådan noget indlæg, så forventer læserne noget teksttungt, og det er tidskrævende og det kræver motivation og inspiration. Det kan man ikke altid leve op til.
  3. Man går glip af ekstremt mange fede ting. Jeg bliver inviteret til så mange fede events, og får så sygt mange fede muligheder, som jeg har måtte takke nej til, fordi jeg gerne vil forblive anonym. Der er alverdens middage og events, hvor jeg kunne udvide mit netværk helt vildt. Jeg har fået tilbud om at deltage i alverdens TV-programmer, radio-programmer, artikler, osv. osv., som ville være helt vildt spændende og givende karrieremæssigt, men som jeg har sagt nej tak til. Man har desuden også relativt begrænsede indtjeningsmuligheder ved at blogge som jeg gør, så hvis man gerne vil leve af at blogge, så skal man i hvert fald ikke være anonym.
  4. Man går glip af det sociale. Når man er anonym har man ikke rigtigt noget at gøre med sine ikke-anonyme bloggerkollegaer. Det eneste man har med dem at gøre, er i nogle facebookgrupper, man ser dem aldrig i virkeligheden.
  5. Hvis man har i tankerne at købe sit eget domæne, så bliver det en smule besværligt at være anonym, da der er helt vildt mange ting der skal ordnes, så alle folk ikke kan slå op, hvem man er. Der skal desuden oprettes nye mail-adresser, og profiler på de sociale medier, hvis det er noget man har tænkt sig at gøre sig i. Og hvis man skal have tilsendt sponsorgaver osv. i den dur, så skal man sørge for at der er et sted virksomhederne kan sende til, som ikke er ens adresse. Man skal altså sørge for at have en postbox et eller andet sted. Det er faktisk bare skide besværligt. Jeg tør slet ikke tænke på hvor besværligt det vil være, hvis man har tænkt sig at blive CVR-registreret.

 

pros-and-cons-process-automation