Sådan en mor vil jeg IKKE være!

effjegk

Egentligt synes jeg at der er alt for meget mommy-shaming på de sociale medier, og alt for mange folk der peger fingrer ad andre. Dette indlæg skal IKKE forstås som en sviner til de mødre der gør de ting, som jeg aldrig vil gøre, for jeg forstå helt bestemt at vi alle er forskellige, har forskellige behov, og har børn med forskellige behov. Dette indlæg er simpelthen ment som humor. Jeg håber ikke at det kommer til at pisse hele verden af.

  • Jeg vil ikke være en mor der skifter navn på Instagram til “MorTilSmillaMynthe”. Jeg kan sagtens forstå at man måske har valgt at have en Instagram-profil som handler om livet som mor, og om det menneske man elsker allerhøjest i hele verden. Men hold nu kæft hvor ville jeg hade at “mor” var den eneste form for identitet jeg skiltede med. Jeg er HELT med på at det kommer til at blive en kæmpe del af ens identitet, hvis ikke den største, men jeg tror måske bare gerne at jeg vil blive ved med at være alt det jeg allerede er, og nu OGSÅ mor. Dermed ikke sagt at jeg ikke respekterer de kvinder der går ind i mor-rollen  100 % og som har et konstant fokus på mor/barn. It’s just not for me..
  • Jeg vil ikke være en mor der kalder min datter for “Prinsesse”. Jeg ved ikke hvorfor, men jeg HADER simpelthen det ord. Måske fordi jeg associerer det med en forkælet møgunge. Måske fordi jeg synes det er at trække en identitet ned over hovedet på mit barn. Måske fordi jeg synes det lyder svagt. I don’t know. Jeg er helt med på at det jo bare er et kælenavn, og noget de fleste kalder deres barn for at udtrykke at deres barn er dyrebart for dem. Men altså.. Prinsesse?! Jeg kan næsten ikke holde det ud. Min datter bliver i hvert fald ikke kaldt for prinsesse.
  • Jeg vil ikke være en mor der konstant ligger billeder ud af mit barn på nettet. Jeg kommer helt sikkert til at ligge billeder op, ingen tvivl om det, men jeg vil helt bestemt prøve på at begrænse mig selv i det, netop fordi jeg helt sikkert ikke selv ville have brudt mig om at samtlige at mine barndomsminder lå på nettet. Nogle få udvalgte er helt okay, men jeg vil ikke dokumentere hvert øjeblik af mit barns liv på internettet. Igen – jeg har stor respekt for at andre har valgt at gøre det anderledes, og jeg ser bestemt ikke skævt til de kvinder der deler deres børns liv på nettet i stort omfang, jeg vil det bare ikke, netop fordi jeg ikke ville have haft det godt med det, hvis det var min mor der havde gjort det da jeg var barn. Men vi er alle jo lige netop forskellige. Og hurra for det.
  • Jeg vil ikke være en mor der brokker sig over at der f.eks. ikke bliver serveret svinekød i mit barns institution. Jeg tror generelt at jeg har den holdning, at uanset om der bliver serveret vegansk mad, halal, stærk mad, svinekød, mad med gluten og laktose, mad uden gluten og laktose osv osv., så vil jeg have det helt fint med det. Så længe mit barn får en varieret kost, som ikke er decideret usund eller som mit barn ikke kan tåle, så har jeg det helt afslappet med hvad der skal serveres. Jeg er faktisk bare ret sikker på at det er godt at ens barn bliver præsenteret  for mad som han/hun eventuelt ikke får serveret derhjemme. Jeg er sikker på at det er med til at gøre barnet mindre kræset, og mere åbent for at prøve nye ting. Fucking win/win i min verden.

Har I nogle gode punkter til listen, som jeg har glemt?

Ps. hop lige ind og lyt til første episode af min podcast; Slutcast.

Pusletaske – what to buy?!

pusletasker

reklamelinks_tinderslut

Nummer 1 Nummer 2Nummer 3

Det er snart ved at være tid til at jeg får købt mig en pusletaske. Jeg vil gerne have en taske som ikke skriger “DER ER BLEER OG VÅDSERVIETTER I MIG!!”. Altså.. Jeg vil gerne have en pusletaske, som jeg faktisk synes er flot, men som selvfølgelig også kan rumme de 1000 ting man skal have med sig, når man skal ud af døren. Jeg er faldet over disse 3 inde på babygear.dk, og jeg synes faktisk at de lever op til mine krav om rummelighed og et stilet og et ikke-pusle-agtigt udtryk. Men jeg ved ikke hvad for en jeg skal vælge! Umiddelbart tror jeg mest at jeg hælder til nummer 1, men hvad synes I? Og er der nogle derude der har erfaringer med disse tasker, som kan sige lidt om om de er gode eller hvad? Jeg er jo totalt rookie på det her område, så jeg vil gerne høre fra nogle mere erfarne damer. Eller fra nogle som bare har en holdning til taskens udseende. Hit med jeres meninger!

Spekulationer om hår

hair

Billeder lånt fra Tumblr

Jeg skal til frisøren i morgen. Jeg skal klippes. Det trænger fuldstændigt sindssygt, og jeg tror at det 8-9 måneder siden jeg sidst er blevet klippet. Jeg tænkte at det var en god idé at få det gjort inden Lilleskid kommer til verden  til oktober, så nu skal det være. Men jeg er pludselig blevet i tvivl om hvordan jeg vil have det. Jeg er ret vild med den der semi-lange “page”, da der ikke rigtig skal det vilde til for at få det til at se pænt ud.

Jeg har naturligt meget fald i mit hår, og nogle dage nærmest store krøller, så jeg tænker at det er en god barselsfrisure for mig, da det ikke skal glattes eller noget som helst. Jeg har før fået klippet frisurer hvor det har været nødvendigt at bruge mindst 30 minutter dagligt på styling. Det ved jeg at jeg ikke kommer til at have tid eller overskud til i min fremtidige mor-rolle, men det betyder jo ikke at jeg ikke gerne vil se godt ud, selvom tiden og overskuddet måske ikke er overvældende.

Hvad tænker I? Og her må de dovne damer, og mødrene gerne komme på banen. Tror I at det ville være en god frisure når man tager min minimale indsats for styling i betragtning?

Ikke mere stilhed, nu er jeg klar til at fortælle min hemmelighed

img_0679

Bloggen har været stille længe, og det har jeg faktisk ikke syntes var sjovt. Men jeg havde ikke lyst til at skrive noget, når jeg endnu ikke følte at jeg kunne skrive om det der fyldte allermest i mit liv, nemlig at jeg er gravid. Jeg ville vente til efter nakkefoldsscanningen med at fortælle det til verden, for jeg ville være helt sikker på at det var en sund og rask lille spire jeg havde i maven, før jeg følte at jeg havde lyst til at fortælle det til nogen. Jeg ville simpelthen ikke kunne holde ud at have delt så stor og lykkelig en nyhed, for at bagefter at måtte sige “det bliver ikke til noget alligevel, for min baby er ikke rask, og har det ikke godt”. Men nu er det sikkert, og jeg er simpelthen så lettet og lykkelig.

Jeg er 15 uger henne, og det er det mest fantastiske og livlige lille væsen der ligger inden i min mave, og har en fucking fest. Til dem der skulle undre sig, kan jeg fortælle at det var en planlagt graviditet og at Bedstevennen og jeg simpelthen er lykkelige, forelskede og spændte som aldrig før. Det bliver en oktober-baby, hvis lægerne og min jordemoder gætter rigtigt, og for en gangs skyld, så kan jeg slet ikke vente med at foråret og sommeren er slut, så vi kan byde efteråret og baby velkommen.

Bedstevennen og jeg var heldige – jeg smed mine p-piller i slutningen af oktober, og var gravid allerede i januar. Faktisk tror vi at jeg var gravid før, men mistede baby. Det kom sig af at jeg pludselig, nytårs aften, begyndte at bløde helt vildt og have voldsomme smerter i maven – lidt ligesom menstruationssmerter, bare stærkere og konstante. Det var 12 dage før jeg reelt skulle have min menstruation, så jeg ringede selvfølgelig 1813, og talte med en meget sød læge, som sagde at det lød som om at jeg var i gang med at spontanabortere. Selvom at det var noget af et chok, og at jeg havde ondt, så var det ikke som sådan en sorg og et tab for os, for vi anede ikke at jeg var gravid, og derfor havde vi ikke nået at knytte os til tanken om babyen inde i maven, og vi havde heller ikke nået at glæde os. Selvfølgelig lagde det en massiv dæmper på nytårsfestlighederne, men vi tog det pænt, og var faktisk bare glade for at jeg godt kunne blive gravid, og at Bedstevennen godt kunne lave babyer.

Grunden til at jeg også først vælger at dele det på bloggen nu, er at der er en reel chance for at man kan miste barnet, indtil man når den 12 uge i graviditeten. Og denne gang HAVDE vi opdaget at jeg var gravid, og vi var simpelthen så glade, så jeg tror ikke rigtigt at nogen af os kunne bære at fortælle den glædelige nyhed, for bagefter at skulle fortælle at graviditeten gik i vasken. Men graviditeten gik heldigvis IKKE i vasken. Som sagt er baby sund, rask og har den perfekte størrelse, i for hold til hvor langt jeg er henne. Det er så skønt.