Jeg savner teenagetidens umiddelbare ærlighed

Jeg er glad for jeg ikke længere er teenager. Det var simpelthen den hårdeste tid i mit liv, og jeg var i mine følelsers vold konstant. Og jeg var endda mere rationel end mange af mine med-teens. Det er virkelig noget jeg ikke savner; alt føle alt, hele tiden, i et kæmpe sammensurium. Men alle de følelser gjorde også en totalt umiddelbar. Man handlede på sine følelser, og gjorde folk opmærksom på dem, på en helt anden måde end hvad jeg kunne finde på i dag. Jeg husker særligt arto-profiltekster og statusopdateringer, hvor man VIRKELIG formåede at gøre folk opmærksomme på at de havde gjort en ked af det, at de var nogle røvhuller, at de gjorde en lykkelig eller noget helt fjerde.

Man havde intet filter, man skulle bare ud med alle de ting der fyldte indeni en. Og selvom jeg virkelig er glad for at jeg har udviklet en langt større forståelse for hvad der er hensigtsmæssigt og passende at dele med andre (f.eks. på Facebook), så kan jeg godt savne den der umiddelbare ærlighed en lille smule. Ikke i forhold til hvad jeg poster på sociale medier, for jeg kunne aldrig finde på at dele hjertesorger, skuffethed og andre meget personlige issues med 700 bekendte på Facebook, for jeg kan faktisk godt lide at holde kortene tæt til kroppen, og kun dele de helt personlige ting med mine nærmeste (og her på domænet). Men jeg kan godt savne at være mere modig, og simpelthen gøre folk opmærksomme på når de har gjort mig ked af det, vred, glad, skuffet og alt muligt andet. Ofte fortæller man ikke sådan nogle ting – eller jeg gør i hvert fald ikke, fordi jeg ikke gider drama. Jeg magter simpelthen ikke at bruge min tid på mennesker der behandler mig dårligt, og det er såmænd også fint nok. Men jeg tror faktisk at det ville være ganske sundt for mig at tage konfrontationen ind imellem, i stedet for bare at trække stikket. Jeg tror også det er sundt at andre bliver opmærksomme på når de gør noget der påvirker andre.

Lige for tiden ville jeg ønske at jeg magtede at tage konfrontationen med en af mine veninder, og rent faktisk sige til hende, at det gør mig ked af det, at hun på ingen måde udtrykker glæde på mine vegne over at jeg skal være mor. At det sårer mig at hun ikke kan se ud over hendes egne behov for en gangs skyld, og vise en interesse for mig. At jeg godt kan forstå at hun måske ikke synes at børn er det fedeste i verden, men at jeg faktisk havde forventet at hun ville være glad for at jeg var glad. At jeg har stået på hovedet for hende i mange år, gjort alle de ting hun godt kan lide, spist de steder hun ville spise, gået til de koncerter som hun ville se, tage på ferie de steder hun ville hen, og simpelthen gjort alt på hendes præmisser, og at jeg havde forventet at jeg ville få mere igen. Jeg ville ønske at jeg tog mig sammen til at sige til hende, at jeg er begyndt at trække mig i vores venskab, fordi jeg ikke længere kan være hende der giver og giver, uden at få noget igen. Jeg ville ønske at jeg ikke havde ladet det nå så langt ud, at det nu bare virker som det nemmeste at lade venskabet glide langsomt ud i sandet. Det ville jeg ønske. Jeg ville ønske at jeg var teenagemodig og teenageærlig, og slet ikke tænkte over at jeg ikke magtede at bruge min energi på en konfrontation. At voksenhedens ”velovervejethed” og energiprioritering ikke kom i vejen for at jeg fik sagt alt det jeg har brug for at sige. Men som jeg ikke magter at sige, fordi det kan gå så mange veje.

dtgfeedg

McDonalds, Businesswoman og fremtidsplaner

I skrivende stund sidder jeg på en McDonalds og sutter i en milkshake. Det gør jeg fordi jeg skal til møde om en time (ikke  på McDonalds), som egentligt skulle have foregået nu, men som i sidste øjeblik blev rykket en time frem. Det er et spændende møde, der kommer til at handle om “Tinderslut”, og nogle spændende ting der bliver stablet på benene i den nærmeste fremtid. Jeg sidder her med vommen og føler mig helt vildt tjekket og businessagtigt. Dog ødelægger friture dunsten lidt mit image, lige pt., men hellere det end at stå udenfor i en mindre orkan og vente på at jeg kan tillade mig at dukke til mødet. Jeg er generelt altid i god tid, men jeg tænker ikke at folk vil sætte pris på at jeg sidder og glor og stresser folk en hel time før jeg reelt skal være der.

På det punkt kan man virkelig mærke at jeg ikke er født “storbypige”. Jeg tænker stadigvæk besværlige bus- og togtider ind, når jeg skal planlægge transport fra a til b. Det er som om at det ikke helt er gået op for mig endnu (på trods af mine efterhånden mange år i København), at alt kører HELE tiden. Jeg har altid taget højde for forsinkelser og problematikker der ikke  eksisterer, så jeg er der altid mindst 20 min før, når jeg har en aftale. Hvilket kan være rimeligt anstrengende når jeg skal ses med nogle af mine skønne “indfødte” Københavnere, da de som regel er et kvarter forsinket i gennemsnit.

Så nu sidder jeg altså her. I friturelugt og skriver lidt på min en anelse negligerede blog. Jeg kunne have spillet mit Star Wars mobil spil, jeg kunne have lyttet til Spotify, jeg kunne have stalket folk jeg hader på Instagram, men i stedet sidder jeg her og føler mig som den vildeste businesswoman.

businesswoman

I den sidste uge har jeg..

.. Shoppet tøj fordi jeg skal til et bloggerevent. Jeg er pisse nervøs, fordi det er det allerførste bloggerevent jeg har takket ja til at deltage I, og jeg er pisse bange for at ligne en idiot ved siden af bloglands smukkeste modeblogger og andet godtfolk. For helvede, hvor er jeg bare træt af at der er nogle der ALTID ser godt ud, og har lange ben. Så står man her med sine ponyben, og prøver at se lækker og professionel ud. For satan da.

.. Kigget på bil, da jeg virkelig overvejer at købe sådan en bad boy.. Jeg ved ikke ikke lige hvad der sker, for jeg HADER faktisk at køre i bil, og det kan tælles på en hånd, hvor mange gange jeg har kørt, siden jeg fik mit kørekort som 18-årig. Det er jo faktisk ved at være mange år siden, selvom jeg stadigvæk føler mig som en 18-årig inden i.

.. Formået at glide i mit eget sved til træning. Jeg var lige ved at falde og slå mig af helvedes til. Hvad fanden sker der for det? Det er jo vildt at man sveder så stor en pøl, at man ikke kan holde balancen i din. Stakkels mennesker omkring mig.

.. Skrevet intet mindre end 3 hemmelige indlæg til jer, som bliver udgivet i nærmeste fremtid. Jeg glæder mig syyygt meget til at udgive dem, men det må vente lidt endnu.

.. Har jeg prøvet at tage en kold tyrker fra Pepsi Max, da mit forbrug var blevet voldsomt. Det er fandeme ikke nemt, kan jeg godt sige jer. Men forbruget var sneget sig om på 1 liter dagligt, og det er fandeme ulækkert når man tænker over det. Så det måtte gøres, uanset hvor utilfreds jeg er med det. Jeg prøver dog at mindske abstinenserne ved at drikke et glas danskvand eller et glas vand med lime i, i ny og næ, det er bare ikke det sammen.

Hvad har I lavet at spændende ting og sager, i den sidste uges tid?

 

Pølsemix og alenetid

I skrivende stund, sidder jeg med røven solidt plantet i min sofa, med Macbook’en på mine blegfede lår, og Signs kørende i TV’et i baggrunden. Jeg er alene hjemme, for første gang i en evighed. Bedstevennen er til Superbowl-aften ved en kammerat, og jeg har the time of my life. Jeg elsker at bo med Bedstevennen, og at være sammen med ham og i hverdagen tænker jeg faktisk ikke over, at jeg aldrig har alenetid, men jeg kom til at tænke over det, da han sagde at han skulle til drengeaften. Når jeg træner er jeg ikke alene, på arbejde er jeg ikke alene, når jeg er hjemme er jeg ikke alene. Og det er jeg glad for. Jeg er ekstremt ekstrovert, og har det virkelig godt med at være blandt mennesker, og det er nok også derfor jeg ikke rigtigt har tænkt over at jeg ikke er alene nogensinde. Men jeg kan mærke at jeg har godt af en aleneaften i dag, og jeg har planlagt alle mulige ting, som jeg ikke ville gøre hvis Bedstevennen var her.

Jeg er blandt andet ved at lave pølsemix. Det er måske ikke alle der ved hvad det er – især ikke hvis man kommer fra Københavnsområdet, men de mennesker der er fra Jylland, eller som har været på massive drukture i Jylland, burde kende denne fantastiske spise. Det var i hvert fald en spise jeg lærte at kende i forbindelse med druk i Jylland. det er reelt set bare pølser skåret i tynde skiver, som er friturestegte sammen med pommes, og som oftes serveres med karryketchup og rå løg til. Min version er dog en anelse mere skrabet, eftersom jeg ikke ejer en frituregryde, og fordi jeg faktisk prøver på at spise nogenlunde fornuftigt normalt. Så min pølsemix hygger sig i ovnen, i stedet. Jeg aner ikke hvorfor jeg pludselig fik sådan en trang til pølsemix, for jeg har ingen tømmermænd. Tværtimod var jeg faktisk tidligt oppe i morges for at træne, og har været super effektiv indtil nu. Jeg har det skide godt, og pølsemixcravings plejer normalt at dukke op efter en brandert så voldsom at selv Scott Disick ville være imponeret. det er måske den nyerhvervede friaften der gør noget ved mig, I don’t know.

Resten af aftenen har jeg planlagt at jeg skal svømme rundt i mit badekar, æde Lindt-kugler og se The Affair. Det er fandeme lækkert, altså. Er der andre der har vundet en aften med alenetid pga Superbowl?

giphy-2

Nogle gange har jeg lyst til at slå mig selv..

  1. Jeg så Maren Uthaug i forrige weekend, og jeg blev så star-struk at jeg simpelthen bare stod og gloede på hende, med åben mund, indtil Bedstevennen trak mig videre. Jeg turde slet ikke at sige, at jeg gerne ville giftes med hende.. Eller at jeg synes at hun er skide dygtig, sjov og sej. Jeg lignede bare en der havde set et spøgelse i stedet – og det er hun jo slet ikke.
  2. Jeg kom til at spørge en forælder i stedet for en livredder, hvor dampbadet var, sidst jeg var i svømmehallen.. Han havde virkelig livredder-agtigt tøj på og “du-må-ikke-løbe-på-fliserne-attitude” ud over hele fjæset. Han vidste ikke hvor dampbadet var..
  3. Jeg har 4 gange i denne uge, kommet til at kalde min kollega som hedder Dorte, for Gitte. Ikke af nogen bestemt årsag, jeg synes bare mere at hun ligner en Gitte end en Dorte. Hun synes ikke længere at det er sjovt, kan man mærke.
  4. Sidste jeg var oppe og træne, væltede jeg en cykel, med min cykel, da jeg skulle hjem. I processen hvor jeg prøvede at samle den væltede cykel op, væltede jeg 2 nye. Så kom der en fyr for at hjælpe mig, og så kom han til at vælte sin egen cykel. Jeg tror at der hviler en cykelforbandelse over mig.
  5. Jeg har en on-going krig med husblas. Jeg har en kæmpe svaghed for cheese-cake, og vil derfor gerne selv være mester til at lave skidtet. Men husblas VIL IKKE SAMARBEJDE med mig. Og der er fandeme uanset om jeg har sørget for at alle ingredienserne er samme temperatur, om jeg pisker det i, rør det i, hurtig, langsomt, og hvilken rækkefølge jeg blander tingene i. Jeg har prøvet ALLE tænkelige variationer. Not working.
  6. Jeg er ved at gøre Bedstevennen sindssyg, med en dårlig vane jeg har; vandet ude på badeværelset bliver meget koldere end det gør ude i køkkenet, derfor går jeg tit derud og tager mig et glas vand – med det resultat at jeg stiller glas alle vegne på vej væk fra badeværelset. Jeg ligger ikke selv mærke til at jeg gør det, eller at de står der, så Bedstevennen bruger meget tid på at rydde dem op, efter mig.

 

hmdgh,

Older posts