Den første julegave er i hus: Læs hvad jeg giver Bedstevennen i år

Affiliate_tinderslut

prague-1119791_960_720

Jeg synes virkelig at det er super svært at finde gaver til Bedstevennen, fordi han altid er SÅ betænksom i alt han giver mig. Det ligger lidt et pres på en, især fordi jeg altid har været ret dårlig til det der med at købe gaver (især til kærester). jeg gider ikke rigtigt at købe tøj, til ham, fordi det lyn hurtigt virker upersonligt, jeg gider ikke købe bøger og produkter, for det køber han altid selv når han har brug for det, jeg gider ikke købe elektronik, for det ved jeg ikke nok om til at købe den perfekte gadget. Så I år har jeg købt en forlænget weekend i prag på et 4-stjernet hotel. Vi elsker begge to storbyrejser, og jeg synes det er en meget federe gave at give – altså en oplevelse som vi har sammen, end en eller anden materiel ting.

Denne gang har jeg booket rejsen igennem expedia.dkJeg kom kun af med 1500 kr, for fly tur/retur, 3 overnatninger på et 4-stjernet hotel inklusiv morgenmad. Det er virkelig billigt, og noget de fleste kan få til at hænge sammen i budgettet. Det er nærmest billigere end hvis jeg skulle købe den vinterjakke til ham, som han også ønsker sig, og jeg ved at han vil sætte meget større pris på denne her rejse, end alt andet jeg kunne have fundet på at give ham.

Så hvis der er nogen der endnu ikke har fundet ud af hvad de gerne vil give deres bedre halvdel i julegave, så har jeg svaret til jer! Jeg synes selv at det er ganske genialt, og jeg glæder mig som et lille barn til at give ham gaven, juleaften.

fesfsdf

 

Når parforholdet bliver hverdag: Hvad laver vi egentligt?

Jeg fik et spørgsmål fra en læsere, for lidt tid siden. Hun ville gerne vide hvilke ting Bedstevennen og jeg laver sammen, fordi hun synes at det kan være svært at finde på spændende date-idéer. Så det tænkte jeg, at jeg ville prøve at strikke et indlæg sammen om.

Til at starte med vil jeg sige, at Bedstevennen og jeg jo ikke er super forskellige fra andre par, og at vi nok derfor heller ikke laver sindssygt mange ting som er forskellige fra andre par. Så vi har ikke opfundet den dybe tallerken når det gælder actionprægede og spændende dates, som holder vores forhold lidenskabeligt. Jeg tror egentligt heller ikke at vi har brug for “spænding” for at have det godt i vores forhold. For ja, der går sgu hverdag i den. Og vi er ikke ude at bungyjumpe sammen hver weekend, for at holde rusen oppe, eller rappeller ned af alverdens klipper, bygninger og siloer. Det har vi slet ikke behov for, for at holde liv i vores forhold. Jeg tror at det handler om at skabe en hverdag man trives i, og som man ikke keder sig i. Når det så er sagt, så vil jeg give nogle eksempler på, hvad Bedstevennen og jeg nyder at lave, når vi har besluttet os for at have en date-aften, eller bare for t have fokus på hinanden.

Vi laver mad sammen
Det lyder jo ikke ligefrem spændende, og som noget nyt for de fleste. Og det er det heller ikke. Men det er noget der gør en irriterende hverdagsting hyggelig og intim. Det foregår ofte ved at vi sætter noget musik på og drikker et glas vin, imens vi sammen laver aftensmaden, og giver os god tid, både til at gøre maden god, men også til hinanden. Når man laver mad på den måde så taler man sammen på en anden måde, end når man bare skal skynde sig at lave mad, inden der er endnu en kedelig hverdagsting der skal overstås, før man skal i seng. Man prioriterer hinanden.

Vi tager ud at spise sammen
Vi elsker at lade andre forkæle vores smagsløg, så vi kan have fokus på hinanden, og bruge et par timer på at kigge hinanden ind i øjnene, over et stearinlys, god mad og lækker vin eller øl. Når vi har sådan nogle dates, så taler vi ikke ret meget om hverdagsting. Vi taler om vores parforhold, hinanden og vores fremtid. Det er ikke noget vi har besluttet os for at snakke om “på forhånd”, men det er altså bare som om at en anden lokation en ens egen rodede lejlighed giver anlæg til at tale om andre ting end hverdag. Især hvis stemningen på restauranten er romantisk og speciel.

Vi tager i biografen
Det er jo en total kliché at tage i biffen på en date, og garanteret noget som alle har prøvet. Men det er altså kliché af en årsag. Jeg elsker at tage i biffen, fordi det gør at vi træder ind i en helt anden verden end hvis vi sad derhjemme og så en film. Hverdagens normalitet forsvinder i den tid man ikke er i hjemmet, og koncentrerer sig om andre ting. Og så er der altså bare noget over at sidde der i mørket, med en hånd i sin, imens man kun fokuserer på hinanden og filmen.

Vi holder/og deltager i parmiddage
Selvom vi elsker at være sammen, kun med hinanden, så elsker vi også at være sociale og at bruge tid med vores venner. Vi har heldigvis efterhånden en håndfuld gode vennepar som vi ofte bruger tid med, hvor vi skiftes til at være dem der inviterer. Der bliver nusset om maden, vi klæder os fint på, og vi drøfter alleverdens parforholdrelaterede emner. Det giver både inspiration til ens egen hverdag, men sætter også et fokus på alle de fede ting man i forvejen har sammen som par. Og så er det sgu rart at vide, at det ikke kun er mig der bliver irriteret, hvis han hænger vasketøjet forkert, og det ikke kun er Bedstevennen der kan få det lidt anstrengt over mit rod. Så griner vi lidt ad det, og ad hinanden. Det er fedt!

Vi går til koncerter
Bedstevennen og jeg har næsten helt ens musiksmag, og det er super fedt, fordi det giver os muligheden for at gå til koncerter sammen. Når vi er til koncerter så drikker vi øl, vi danser, nyder musikken og hinanden. Det er som om at koncertoplevelser virkelig giver vores parforhold et pust, og vi kan være høje på sådan en date i lang tid efter. Vi slår os bare lød, og nyder øjeblikket, til noget musik som vi begge to elsker. Den energi vi får af hinanden og af musikken, er helt fantastisk.

Vi drikker os fulde sammen
Det er ikke tit Bedstevennen og jeg er sådan virkelig fulde. Men ind imellem, så tager vi ud og drikker øl. Det er fedest når det ikke er planlagt at vi skal være fulde, men at det bare sker fordi vi har det sjovt i hinandens selskab. Det kan både forgå på et snusket bodega eller i en fancy cocktailbar, men pointen er at vi har det sjovt med hinanden. Og selvom det er hårdt når man har tømmermænd dagen efter, så er det sgu fedt at blive mindet om, at vi er unge mennesker der elsker hinanden, og får hinanden til at grine. Plus at man jo i høj grad er verbal når man er fuld, så vi ender altid med at overøse hinanden med komplimenter og kærlighedserklæring. Det er sgu et lækkert egoboost, og ej at forglemme: man bliver skide liderlig af fuldskab og komplimenter.

Vi går ture
Jeg er en travl kvinde, og har nogle gange svært ved at stresse af når jeg så endelig har fri og er sammen med Bedstevennen. Her i løbet af sommeren fandt vi ud af at gåture var the shit! Det var fedt at gå der og holde hinanden i hånden, jeg fik afstresset helt, og så var det sgu skønt at finde noget natur at kigge på – (igen) det gav os anledning til virkelig at tale sammen, og det er bare vigtigt at tage sig tid til det.

Vi ser stand-up
Bedstevennen og jeg elsker at grine. Og vi er gode til at få hinanden til at grine. Men når vi har mulighed for det (og der vel at mærke en komiker vi kan lide, som optræder) så tager vi ind og ser stand-up sammen. Ikke nok med at det er pisse fedt og godt for ens krop og sind at grine, så giver det os også en helt masse at snakke om. Vi er nemlig især glade for stand-up som tager udgangspunkt i samfundet og politik. Det gør at vi har nogle dybe samtaler om værdier og holdninger, samtidigt med at vi får sindsygt mange gode grin ud af det.

Vi løber ture sammen
Det er ikke så ofte, men ind imellem joiner Bedstevennen en af mine løbeture. Vi taler ikke sammen når det er, og vi løber med hver vores musik i ørerne, men det er sgu alligevel en fedt ting at gøre sammen. Det er super lækkert at man har fået rørt sig sammen, og bagefter kræver det jo også at man snupper en tur i bad – hvilket også er overordentligt hyggeligt at gøre sammen, hvis I forstår sådan en lille én..

dsgsgs

Hvordan går det egentlig med mig og Bedstevennen?

Vi har været kærester et godt stykke tid nu, og vi er flyttet sammen. Så jeg tænkte at det måske var ved at være tid til en statusopdatering på hvordan hele der her kæresteprojekt går. Driver vi hinanden til vanvid? Keder vi os? Er vi stadigvæk nyforelskede? Knalder vi konstant? Savner jeg at være single?

Da Bedstevennen og jeg blev kærester, var jeg panisk i lang tid. Panisk for om vi havde ødelagt vores venskab. Panisk for at det ikke ville gå. Panisk for at vi ikke ville blive ved med at have lyst til hinanden. Panisk for at det bare var en face. Panisk for at han ville ombestemme sig. Panisk for om jeg ville komme til at kede mig. Det var en sindssygt hård tid, som jeg er glad for efter hånden har fortaget sig. Vi er nu et etableret par, som er monogame og som virkelig vil det her. Og det lyder måske nok kedeligt for mange – måske især dem der har læst med, her på bloggen, fra begyndelsen af. For nej, der er ikke de sammen sliberige historier, og jeg  tænker måske i højere grad hvilke ting jeg deler nu, men jeg synes virkelig ikke det er kedeligt. Jeg savner ikke at være single – selvom jeg havde en faktisk tid da jeg var det. Jeg fik en masse god sex, sjove oplevelser, tåkrummende oplevelser, ulækre oplevelser.. Jeg ville ikke være det foruden. Men den periode af mit liv, slår absolut ikke den jeg er midt i, lige nu.

Bedstevennen og jeg er jo som sagt flyttet sammen. Jeg var ikke begejstret for hans skrivebord, og vi fik heldigvis afviklet at det flyttede med. Derudover, så går det super godt. Jeg tror måske at mange par har prøvet det – det der med at man går fra at være sammen konstant, til at flytte sammen officielt, og at der faktisk ikke rigtigt er en forskel. Jeg var personligt bange for at det ville ændre noget ved vores forhold, at vi ville panikke over at vi pludselig ikke bare kunne “tage hjem” hvis vi ikke lige magtede at være sammen, men den følelse har indtil videre ikke vist sit ansigt. Jeg HAR såmænd haft brug for at være alene, og jeg har været røvirriteret over at der altid var en man skulle tage stilling til, men det har egentligt ikke kommet sig af at jeg var træt af at være sammen med Bedstevennen. Den følelse har jeg fået når der er udefrakommende ting som stresser mig, irriterer mig eller kaster mig ud af balance (f.eks. den der jobsituation). Så har jeg ligesom gået rundt og mugget, og egentlig bare været lidt en kælling, og på de tidspunkter foreslår Bedstevennen altid selv, at jeg måske lige skulle have mig et par dage alene. Det kan selvfølgelig godt være fordi han ikke magter mig at han foreslår at fise af, men jeg vælger at tro på at det er fordi han kan læse mine behov.

Jeg tror egentligt ikke at vi er blevet kærestekedelige, og vi keder os heller ikke i vores forhold. Vi laver rigtig mange ting, hele tiden. Både sammen og hver for sig, og når vi så snupper os en sofadag, så er det fordi den er yderst tiltrængt. Jeg tror aldrig at vi bliver et par der dag ud og dag ind, sidder og ser fjernsyn i sofaen. Og slet ikke bruger hele weekender på det. Ikke at vi ikke gør de ting ind imellem, det gør vi selvfølgelig, men det bliver aldrig en livsstil for os. Derudover, så keder jeg mig ALDRIG med Bedstevennen. Selv på de dage man gør rent og vasker tøj, hygger vi os som regel, og han får mig til at grine. Jeg tror faktisk aldrig at der er gået en hel dag, uden at han har fået mig til at grine.

Eftersom vi er ret travle og aktive mennesker begge to, så ligger vi selvfølgelig heller ikke og knalder flere gange om dagen – det har vi hverken tid eller energi til, når man rammer sengen om aftenen. Men for mit vedkommende handler et sexliv heller ikke om kvantitet, det handler om kvalitet. Dermed ikke sagt at jeg kan undvære sex i lang tid ad gangen – for det kan jeg ikke. Og med det mener jeg heller ikke at man absolut behøver at gøre det store nummer ud af det hver gang. Jeg mener bare at jeg heller vil have sex 2 gange om ugen, hvor man sørger for at ligge tid og energi i at give hinanden nydelse, i stedet for en at man hver dag ligger døde og gnubber sig op ad hinanden kl. 24.00, og giver det et halvhjertet forsøg på sex, imens man nærmest sover. Vi prioriterer hinanden og sex, men det sker ikke nødvendigvis hver dag. Det er desuden en ordning som vi begge to trives rigtig godt med.

Såe.. Konklusionen på det her indlæg er nok, at jeg er lykkelig og at jeg aldrig i mit liv har haft det bedre.

gyje

Tyndskid, dårlig musiksmag og orange selvbruner – det her MÅ være ægte kærlighed

Jeg har i den seneste tid vist mig fra min absolut mest ucharmerende side, og jeg sidder i skrivende stund og tænker over HVOR højt Bedstevennen egentligt må elske mig, siden han ikke har stukket halen imellem benene. For min klamhed, ikk’? Den har virkelig været en primær del af vores hverdag i den sidste uges tid. Poor guy.

  1. Jeg er først lige kommet mig over en ret grum madforgiftning, som jeg selvfølgelig har været dum nok til at forsage selv, ved at være ALT for ukritisk mht. hvor jeg bestiller kylling fra. Så har jeg ligesom lært det, kan man sige. Jeg har løbet i pendulfart imellem sofa og toilet. Og vores toiletdør er en af den slags, hvor der er en sprække på 3 cm(!!) under døren, såe.. Ja, han har hørt HVER en fucking detalje. Læx.
  2. Som jeg nævnte her, så forsøgte jeg mig med noget selvbruner. Lige nu giver det mig assosiationer til mine mange toiletbesøg. Det skal lige siges, at jeg faktisk blev brun. Med et meget orange skær… Jeg ved heller ikke hvorfor jeg synes at det var en skide god idé at sove med lortet, inden jeg skyllede det af. Der stod jo bare at farven tiltog, jo længere tid man lod det sidde, og jeg kunne ikke magte at have arbejde sådan for det, for at man så IKKE kunne se en effekt. Men det kunne man, kan jeg fortælle jer. Især fordi jeg var, hvad man godt kan beskrive som bleg på den gennemsigtige måde FS (Før Selvbruner).
  3. Når jeg opdager nyt musik, som jeg godt kan lide, så er jeg ikke typen der hører sangen ind imellem, på en playliste med alt det andet musik, som jeg også godt kan lide. Næ nej. Jeg hører sangen på repeat, højt, og i flere timer, flere dage, flere uger, indtil den dag jeg er fucking træt af den, og næsten ikke kan holde den ud længere. Sådan har jeg det lige for tiden med nedenstående.

 

 

Hvis jeg kunne, så tog jeg det tilbage

De mennesker der ærligt kan sige, at der ikke er en eneste ting i deres liv, de ville ændre hvis de kunne, de er nogle meget meget heldige mennesker. Og sjælne, tror jeg. Jeg tror faktisk at det er de færreste der IKKE fortryder en handling. Jaja, jeg kan godt forstå tankegangen omkring, at hvis man ikke havde handlet sådan, så havde man ikke havnet hvor man er nu – og sådan har jeg det også selv, langt hen af vejen. Og de ting jeg ville tage tilbage hvis jeg kunne, er ikke handlinger jeg synes jeg har gjort forkert i tidligere parforhold eller noget lignende. De ting som JEG ville ønske jeg kunne gøre om, er ting jeg har sagt og gjort, som har såret de mennesker jeg elsker – min søster f.eks.

Jeg var modbydelig overfor min søster, mange gange som barn. Generelt var vi nok bare ikke ret søde overfor hinanden altid. Sådan er det nok bare med søstre, hvad ved jeg.. Men jeg har nok altid været mere robust end hun har været. Hun har været meget sensitiv, og det har jeg ikke i samme grad. Derfor at nogle at de ting hun har sagt og gjort overfor mig nok bare prellet af, og mange af de ting som jeg har sagt og gjort, er blevet til noget der har sat sig fast som dårligt selvværd hos hende. Hold nu kæft hvor jeg hader mig selv, for at have sagt ting til hende, som har påvirket hendes selvopfattelse negativt i dag. For hun er et af de mennesker jeg elsker allerhøjest i hele verden, hun er smuk, hun er klog, hun er sjov og hun er et fantastisk menneske, og det skærer mig i hjertet at jeg nogensinde har fået hende til at tænke anderledes end det, om sig selv. Det ville jeg tage tilbage.

Men det kan jeg ikke. Jeg kan undskylde. Jeg kan sige hvad jeg VIRKELIG mener. Jeg kan sige det igen og igen – og det gør jeg. Men det fixer ikke alle de gange jeg har sagt at hun var dum, revet hende i håret og kaldt hende grim. Det sletter det ikke. Og man tænker ikke over konsekvenser når man er barn. Min søster og jeg har et fantastisk forhold, og hun bærer ikke nag. Hun husker vores barndom som overvejende positiv og det gør jeg også. Men når vi pludselig kommer ind på en episode hvor jeg har såret hende dybt, så kan jeg se det på hende. At de ting har hængt ved og lavet et lille hul inden i hende. Og lige der, der føler jeg mig som det dårligste menneske i hele verden. For jeg elsker hende jo, for fanden. Hvad nu hvis jeg havde været anderledes som barn? Havde hun så kunne se hendes skønhed? Hendes talent? Hendes styrker, og ikke kun hendes svagheder?

Øv, hvor ville jeg ønske, at jeg kunne tage nogle af mine handlinger tilbage. Er jeg den eneste der har det sådan, ind imellem?

fdgfgdf

Older posts