Guide: Sådan slår du op

Næsten alle har prøvet det, eller hvertfald haft lyst til det – nemlig at slå op. At komme ud af et forhold. Det har jeg selv gjort, adskillige gange. Nogle gange mere vellykket end andre. En enkelt gang var det et forhold, hvor jeg var skide ligeglad med mandens følelser omkring det, men de andre gange, så har jeg gerne villet gøre det så smertefrit som muligt, for begge parter. Så efter mange refleksioner og erfaringer om emnet, så har jeg samlet en lille liste over hvordan du gør det bedst.

Inden:

  • Sørg for at gøre din partner opmærksom på at du er utilfreds, at du ikke har det godt, og at det ikke går som det skal. På den måde burde det ikke komme som verdens største overraskelse, at du vælger at gå. Og jo større forståelse der er for problemer, jo nemmere bliver det at acceptere.
  • Sæt en deadline for hvor lang tid der må gå, før at forholdet skulle blive bedre. Altså hvad der skal ændre sig og hvor lang tid det må tage, for at du magter at blive i forholdet.
  • Gør dig tanker om hvad du skal gøre når du slår op – hvem skal flytte, hvad gør I økonomisk, har du/din partner et sted at være når beslutningen er taget. Forbered dig så godt som muligt, både økonomisk og planlægningsmæssigt.

Handlingen:

  • Gør det et privat sted, gerne hjemme ved jer (hvis I bor sammen), hvis I ikke bor sammen så gør det hjemme ved din partner, for så kan du gå, hvis samtalen kører i ring, og det ender skidt.
  • Lad være med at gøre det til et skænderi – sørg for at samtalen foregår roligt og ordentligt, så er det også nemmere for partneren at forstå og at tage seriøst. Og så kan din partner, om ikke andet, respektere dig for måden du har gjort det på.
  • Forklar hvorfor forholdet ikke virker for dig – undgå at påpege fejl din partner har, men i stedet for skal du fokusere på fejl forholdet har, og hvorfor det ikke kommer til at fungere for dig. Altså skal du lade din partner bevare sin værdighed og sit selvværd.

Efter break-up’et:

  • Det kan være en rigtig god idé at tage en smule afstand til personen, lige efter break-up’et, da der ofte er en masse tanker der skal vendes og følelser der skal bearbejdes.
  • Luk af for svinere, uacceptabelt sprog og trusler – hvis dette finder sted, så blokér og slet eksen, alle steder personen kan slettes.
  • Lad være med at forsøge at få et venskab på benene. Det kan sagtens lade sig gøre at blive ven med en eks, men ikke med det samme. Der vil altid være følelser i klemme for mindst en af parterne.
  • Brug venner og familie til at tale om følelser – ikke eksen.
  • Tal pænt om eksen. Man får intet ud af at tale grimt om hinanden, udover drama.  

its-over

Gode råd til det perfekte handjob

Det er måske en underlig ting at være glad for, altså at give et handjob. Mange af mine veninder har i hvert fald en holdning til det, som hedder, at de ikke gider det, fordi de ikke selv får noget fysisk ud af det. Det samme med blowjobs. Og selvom mine søde veninder bruger deres egen nydelse som et argument for at lade vær’, så tror måske at det faktisk handler om, at de føler at de bevæger sig ud på lidt ukendt territorium.

Uanset hvad, så synes jeg at det er noget pjat, ikke at have lyst til at røre ved sin partners kønsdele. Og så er jeg ligeglad med om det er fordi de ikke føler at de ved hvad de laver, eller om det er fordi de er for egoistiske til at gide. Desuden så synes jeg at man får super meget ud af at røre ved hinanden. Jeg elsker i hvert fald at røre ved Bedstevennen. Det får mig til at føle mig magtfuld, sexet og så tænder det mig helt vildt. Jeg elsker følelsen af at ens partners åndedræt ændrer sig, at de vrider sig, bliver hårde i ens hænder, og at de er tæt på at sprænge i luften. Det er et kæmpe selvtillidsboost for mig, at røre ved min partner, og jeg får i dén grad en hel masse ud af det selv. Jeg vil dog også sige, at det har taget nogle år, før jeg er blevet selvsikker i situationen. For jeg har da også, da jeg var yngre, haft en frygt for at det ikke var godt det jeg gjorde, og at jeg var dårlig.

Med årene tror jeg bare at jeg har lært at stole på, at de kære mænd nok skal fortælle os, hvis vi gør noget der er ikke er godt. Og efter min erfaring, så er de mere end villige til at guide en i den rigtige retning. Det har også hjulpet mig meget at spørge imens jeg rør’. Og det kan man sagtens gøre, uden at ødelægge stemningen. Det handler bare om, at gøre sin stemme kælen og forførende når man stiller et spørgsmål. Det kan f.eks. være spørgsmål som “Er det bedst når jeg gør det sådan her, eller sådan her?”, “Skal jeg gøre det langsomt og blidt?”. Jeg tror faktisk at du kan spørge om alt, så længe du spørger på den rigtige måde, og det er selv ikke svært.

Jeg har samlet nogle af mine råd til, hvordan man giver et godt handjob:

  1. Brug godt med glidecreme. Når der er godt med glidelse, så behøver man ikke at bekymre sig om, om man kommer til at hive for hårdt ned i forhuden, om gnidningen gør ondt på manden. Det giver større frihed til at røre.
  2. Brug begge hænder. Det kan føles så halvhjertet når man bare sidder og hiver op og ned i pikken med den ene hånd, og så skrifter hånd, når man bliver træt.
  3. Husk mellemkødet. Der er ekstremt mange nerver i mellemkødet, så det er et sted der kan være super skønt at få stimuleret. Igen, brug glidecreme, og forsøg dig med cirklende bevægelser med fingrene og forskellige niveauer af tryk.
  4. Spørg om det er godt. Sørg for at finde ud af, om manden du har i hænderne, er vild med det. Hvad han er vildt med, hvad han ikke er vildt med, og hvad du eventuelt kan gøre anderledes.
  5. Aflæs din partners kropsprog. Det kan sige mindst ligeså meget som, hvis du faktisk spørger dem.
  6. Skift rytme ind i mellem, så det ikke er samme op og ned bevægelse du laver fra start til slut. På den måde bliver det ikke trivielt for manden, og du får ikke skride ondt i armene af at lave den samme bevægelse.
  7. Kys din partners krop imens. Hav fokus andre steder end kun pikken. Kys og nap måske lidt i din partners brystvorter, kys ham på maven, på munden og i nakken.

Har I nogle gode råd, som jeg ikke har nævnt, som bør videregives?

wGAvg

Guide til at starte kontakt/tage initiativ

Der er mange, der er ivrige efter at komme ud og nyde godt af nye bekendtskaber. Det er fantastisk, at folk vil hinanden både med henblik på at finde den store kærlighed, men også for at hjælpe hinanden med at opfylde nogle behov. Der er dog rigtig mange, der synes, at det er skide svært at være den, der tager initiativet. Og jeg kan godt forstå det. Der er mange ting i spil, bl.a. angsten for at blive afvist! Men igen? Hvis du er blevet afvist, hvad har du så tabt, sådan reelt? Ingenting!

Problemet er, at det kan være svært at indlede samtalen og kontakten. Det er nemlig ikke altid så nemt at tale til en, man ikke kender. Man aner jo ikke, hvad de interesserer sig for og bla, bla, bla. Man kan dog antage, at der er nogle fællestræk, hvis man er på samme sted på samme tidspunkt. Det kan f.eks. være på en bar, restaurant, museum, i offentlig transport, i en park eller lignende. Men der skal jo lidt mere til, end bare at være på samme sted på samme tid.

Øjenkontakt
Det virker for underligt, bare at gå op til en fremmed person, prikke vedkommende på skulderen og spørge dem om, hvordan deres dag er gået. Sørg for at du har haft øjenkontakt med vedkommende 3-4 gange, inden du henvender dig. Du må gerne forsøge at holde øjenkontakten lidt længere, end hvad du normalt finder behageligt. Så har du vakt en interesse. På den måde kan du også vurdere om vedkommende virker som om, det er ubehageligt. Og allerede inden I har talt sammen, kan du finde ud af om der er interesse eller en afvisning. Det gør selve kontakten mindre nervepirrende.

Stå i nærheden af vedkommende
Virker vedkommende interesseret i kontakten, så sørg for at stå tæt på ham/hende, sådan at I nemt “støder ind i” hinanden. På en bar kunne det betyde, at man går i baren når vedkommende gå i baren, og er på dansegulvet når han/hun er på dansegulvet. På et museum kunne det være noget med at kigge på nogle af de samme udstillinger som personen.

Smil
Når I har stødt ind i hinanden flere gange, og haft øjenkontakt en del gange, så begynd at smile til vedkommende, så personen ikke er i tvivl om, at du er sød og venlig, og har interesse.

Tal
Tal til vedkommende om noget, der er nærliggende alt efter hvor I befinder jer. Hvis I begge venter på toget, kan man jo tale om, hvor lange ventetider der er generelt, hvor vedkommende skal hen, og måske endda et eller andet brok over metrobyggeriet. Hvis man møder hinanden i byen er det nærliggende at tale om musikken eller mængden af mennesker. Mødes man på et museum er kunsten et oplagt emne. Hvis man sørger for at holde sig indenfor et emne, der giver mening når man tager lokationen i betragtning, så kan det ikke gå helt galt, heller ikke hvis det viser sig, at der ikke er interesse.

Hvis snakken kører
Så sørg for at spørge personen om vedkommendes nummer eller facebook. Det er jo ikke sikkert, at vedkommende bliver der for evigt, og hvis personen virker sød og imødekommende, så er der rimelig stor chance for, at der er interesse. For mange er det mere harmløst at give en person ens facebook end ens nummer, så det ville nok være det sikreste valg. Det er sjældent, at folk siger nej til at give en ens facebook, og det giver god mulighed for at invitere vedkommende ud, hvis man ikke har mod på at tage det skridt ved første møde.

Ta’ ud og mød hinanden, jeg lover jer, at I ikke dør af det.

635725822992595673-307806205_7-How-I-Met-Your-Mother-quotes

Date-typer

Jeg får, som Tinderslut, mange henvendelser fra mænd og kvinder, piger og drenge, der har svært ved hele datingverdenen, selvom de faktisk gerne vil være en del af den. De har svært ved at gribe det an, fordi de finder det grænseoverskridende at sidde overfor en, man ikke kender, og kaste mad i ansigtet. Men det er jo slet ikke den eneste form for date, man kan tage på. Så jeg har leget guru, og smidt nogle fordele og ulemper sammen, ved forskellige typer dates:

Middagsdate

Fordele:

  • Det er meget intimt, og man lærer mange ting om hinanden; såsom madpræferencer, hvad man kan lide af spisesteder, er personen nærig eller gavmild, giver ens date drikkepenge eller ej, osv. i den dur.

Ulemper:

  • Man skal sørge for at spise pænt.
  • Der er altid et dilemma med hvordan man takler betalingssituationen.
  • Hvad skal man tage på af tøj?
  • Man ved ikke, om man kan lide maden.
  • Man skal tænke over, hvor meget man kan spise.
  • Man skal sørge for at vælge mad, der er nemt at spise, og som ikke giver dårlig ånde.
  • Det er svært at afbryde daten, hvis man kan mærke, at der ikke er nogen som helst kemi.

 

Drinks-date:

Fordele:

  • Det er meget casual.
  • Det nemt at skiftes til at betale, så man ikke føler, at man bare sidder og kræver.
  • Man slipper lidt af sine hæmninger, jo flere drinks der kommer indenbords.
  • Det behøver ikke tage hele aftenen, hvis der ingen kemi er.

Ulemper:

  • Det kan virke meget overfladisk, og som om at formålet med daten er sex.
  • Man kan slippe lidt for mange af ens hæmninger ved indtag af alkohol.
  • Man har tendens til at drikke mere, både når stemningen er dårlig – for at gør den bedre, og når stemningen er god – fordi man ikke vil have at daten skal stoppe.

 

Kaffedate:

Fordele:

  • På samme måde som en drinks-date er det meget casual.
  • Det er nemt at afslutte daten, hvis der ikke er kemi.
  • Det behøver ikke at tage hele dagen, det er nemt at klemme ind, når du har tid, uanset om det er dag eller aften.

Ulemper:

  • Kaffeånde.
  • Det er svært at forlænge daten, hvis kemien er god.
  • Mulighed for pludselige kaffepølser.

 

Biograf-date:

Fordele:

  • Det er super hyggeligt.
  • Man lærer den anden persons filmsmag at kende.
  • Der er rig mulighed for fysisk kontakt, under filmen.

Ulemper:

  • Du snakker ikke med din date, og derfor lærer I ikke hinanden at kende.
  • Hvem betaler?
  • Det kan føles lidt for intimt at sidde tæt med en i mørket, som man ikke kender.

 

Actiondate:

Fordele:

  • Uanset om der er kemi med daten eller ej, så er man ihvertfald blevet en oplevelse rigere.
  • I har noget at snakke om på de efterfølgende dates.
  • Man lærer meget om hinanden i “actionprægede” situationer.

Ulemper:

  • På samme måde som med biograf-date, så er det svært at lære hinanden at kende, fordi man koncentrerer sig om noget andet.
  • Man kan risikere at komme ud i situationer som er grænseoverskridende.

 

Har I nogle idéer til dates, som I synes har været gode?

109_gif7

Guide – Sådan flirter du på skrift

Nu har jeg jo efterhånden bevæget mig meget rundt på tinder, og fra Tinder til SMS, eller fra Tinder til sociale medier. Formålet med Tinder er jo at skabe en kontakt, som gør, at man har lyst til at se vedkommende, som man har matchet med. Udover at man til dels skaber den kontakt via de billeder, man har på sin profil og sin profiltekst, så har det i høj grad også noget med samtalen at gøre, efter man har matchet. I den forbindelse har jeg bidt mærke i, at der er mange, der kan have svært ved at finde ud af, hvordan man flirter og får skabt en interesse via tekst. Prøv disse steps, hvis du også synes, at det er svært:

1. Lad være med at vente på, at vedkommende skriver til dig. Vær’ modig nok til at starte kontakten og samtalen. Det viser, at du har interesse. Man kan starte med bare at skrive: “Hej”. Men man kan også vælge at kommentere på et billede eller noget, der står i personens profiltekst lidt ala: “Ej har du været i Thailand, det ser virkelig lækkert ud, det kunne jeg godt tænke mig!” eller “Har du nogensinde været til koncert med det band, der er et billede af på din t-shirt?”. Det skal nok få startet en samtale.

2. Stil spørgsmål. På samme måde som du kan starte samtalen med et spørgsmål, i stedet for et ‘hej’, så bliv endelig ved med at spørge ind til ting – helst som respons på noget vedkommende har skrevet. Her gælder det lidt om, at man ikke får det til at lyde som et tredjegradsforhør, men at det er nogle spørgsmål, der er naturlige i forhold til samtalens tema. Hvis I snakker om kæledyr ville det være dumt at smide et spørgsmål om ekskæresten på banen. Altså – lev dig ind i samtalen.

3. Brug en masse smileys og emojis. Da man ikke har sit kropssprog at gøre godt med via tekst, så er det en super god idé at vise “dit kropssprog” via smileys. Det kan f.eks. være en blinke-smiley efter en joke, eller en smiley der græder af grin. Hvis samtalen kører derud af med flirt og gensidig tiltrækning, så tøv ikke med en kysse-smiley eller to.

4. Giv komplimenter – men ikke den sleske slags som “lækker krop”, “flot sixpack” eller “dejlige bryster”. Giv komplimenter på personens interesser, musiksmag, humor, uddannelse. Ting som har en personlig betydning. Det er altid dejligt at vide, at man er attraktiv, men det har man jo allerede givet udtryk for ved, at man har matchet med hinanden. Så fokusér på andre ting end udseende, hvis der er et andet formål end et hurtigt bootycall.

5. Hvis der er ting, I har tilfælles, så bring det op indimellem. F.eks.: “Ej hvor er det fedt, at du også kan lide det band, det kender jeg ikke ret mange, der kan”, det kan man også gøre med film, og det er en nem måde, at bringe samtalen videre til en aftale om et møde. Evt. for at se den film, man begge kan lide.

6. Lad være med at lade samtalen dø – I kender jo ikke hinanden, så der er tusindvis af ting, man kan spørge om. Vær’ dog opmærksom på om du er den eneste, der stiller spørgsmål, for så der er nok ikke så stor interesse fra modpartens side.

7. Hold øje med grammatik og stavefejl – uanset hvor overfladisk det kan lyde, så dømmer vi hinanden utrolig meget på det skriftlige sprog, når man nu ikke taler samme i det virkelige liv, og det er meget nemt at binde dårlig grammatik sammen med uintelligens eller sjuskethed, selvom det måske slet ikke er tilfældet. Så sørg for, at det du sender afsted er korrekt og giver mening.

Har I nogle gode tilføjelser og råd, så smid dem endelig i kommentarfeltet!

friends-phoebe-flirting

Older posts