Når parforholdet bliver hverdag: Hvad laver vi egentligt?

Jeg fik et spørgsmål fra en læsere, for lidt tid siden. Hun ville gerne vide hvilke ting Bedstevennen og jeg laver sammen, fordi hun synes at det kan være svært at finde på spændende date-idéer. Så det tænkte jeg, at jeg ville prøve at strikke et indlæg sammen om.

Til at starte med vil jeg sige, at Bedstevennen og jeg jo ikke er super forskellige fra andre par, og at vi nok derfor heller ikke laver sindssygt mange ting som er forskellige fra andre par. Så vi har ikke opfundet den dybe tallerken når det gælder actionprægede og spændende dates, som holder vores forhold lidenskabeligt. Jeg tror egentligt heller ikke at vi har brug for “spænding” for at have det godt i vores forhold. For ja, der går sgu hverdag i den. Og vi er ikke ude at bungyjumpe sammen hver weekend, for at holde rusen oppe, eller rappeller ned af alverdens klipper, bygninger og siloer. Det har vi slet ikke behov for, for at holde liv i vores forhold. Jeg tror at det handler om at skabe en hverdag man trives i, og som man ikke keder sig i. Når det så er sagt, så vil jeg give nogle eksempler på, hvad Bedstevennen og jeg nyder at lave, når vi har besluttet os for at have en date-aften, eller bare for t have fokus på hinanden.

Vi laver mad sammen
Det lyder jo ikke ligefrem spændende, og som noget nyt for de fleste. Og det er det heller ikke. Men det er noget der gør en irriterende hverdagsting hyggelig og intim. Det foregår ofte ved at vi sætter noget musik på og drikker et glas vin, imens vi sammen laver aftensmaden, og giver os god tid, både til at gøre maden god, men også til hinanden. Når man laver mad på den måde så taler man sammen på en anden måde, end når man bare skal skynde sig at lave mad, inden der er endnu en kedelig hverdagsting der skal overstås, før man skal i seng. Man prioriterer hinanden.

Vi tager ud at spise sammen
Vi elsker at lade andre forkæle vores smagsløg, så vi kan have fokus på hinanden, og bruge et par timer på at kigge hinanden ind i øjnene, over et stearinlys, god mad og lækker vin eller øl. Når vi har sådan nogle dates, så taler vi ikke ret meget om hverdagsting. Vi taler om vores parforhold, hinanden og vores fremtid. Det er ikke noget vi har besluttet os for at snakke om “på forhånd”, men det er altså bare som om at en anden lokation en ens egen rodede lejlighed giver anlæg til at tale om andre ting end hverdag. Især hvis stemningen på restauranten er romantisk og speciel.

Vi tager i biografen
Det er jo en total kliché at tage i biffen på en date, og garanteret noget som alle har prøvet. Men det er altså kliché af en årsag. Jeg elsker at tage i biffen, fordi det gør at vi træder ind i en helt anden verden end hvis vi sad derhjemme og så en film. Hverdagens normalitet forsvinder i den tid man ikke er i hjemmet, og koncentrerer sig om andre ting. Og så er der altså bare noget over at sidde der i mørket, med en hånd i sin, imens man kun fokuserer på hinanden og filmen.

Vi holder/og deltager i parmiddage
Selvom vi elsker at være sammen, kun med hinanden, så elsker vi også at være sociale og at bruge tid med vores venner. Vi har heldigvis efterhånden en håndfuld gode vennepar som vi ofte bruger tid med, hvor vi skiftes til at være dem der inviterer. Der bliver nusset om maden, vi klæder os fint på, og vi drøfter alleverdens parforholdrelaterede emner. Det giver både inspiration til ens egen hverdag, men sætter også et fokus på alle de fede ting man i forvejen har sammen som par. Og så er det sgu rart at vide, at det ikke kun er mig der bliver irriteret, hvis han hænger vasketøjet forkert, og det ikke kun er Bedstevennen der kan få det lidt anstrengt over mit rod. Så griner vi lidt ad det, og ad hinanden. Det er fedt!

Vi går til koncerter
Bedstevennen og jeg har næsten helt ens musiksmag, og det er super fedt, fordi det giver os muligheden for at gå til koncerter sammen. Når vi er til koncerter så drikker vi øl, vi danser, nyder musikken og hinanden. Det er som om at koncertoplevelser virkelig giver vores parforhold et pust, og vi kan være høje på sådan en date i lang tid efter. Vi slår os bare lød, og nyder øjeblikket, til noget musik som vi begge to elsker. Den energi vi får af hinanden og af musikken, er helt fantastisk.

Vi drikker os fulde sammen
Det er ikke tit Bedstevennen og jeg er sådan virkelig fulde. Men ind imellem, så tager vi ud og drikker øl. Det er fedest når det ikke er planlagt at vi skal være fulde, men at det bare sker fordi vi har det sjovt i hinandens selskab. Det kan både forgå på et snusket bodega eller i en fancy cocktailbar, men pointen er at vi har det sjovt med hinanden. Og selvom det er hårdt når man har tømmermænd dagen efter, så er det sgu fedt at blive mindet om, at vi er unge mennesker der elsker hinanden, og får hinanden til at grine. Plus at man jo i høj grad er verbal når man er fuld, så vi ender altid med at overøse hinanden med komplimenter og kærlighedserklæring. Det er sgu et lækkert egoboost, og ej at forglemme: man bliver skide liderlig af fuldskab og komplimenter.

Vi går ture
Jeg er en travl kvinde, og har nogle gange svært ved at stresse af når jeg så endelig har fri og er sammen med Bedstevennen. Her i løbet af sommeren fandt vi ud af at gåture var the shit! Det var fedt at gå der og holde hinanden i hånden, jeg fik afstresset helt, og så var det sgu skønt at finde noget natur at kigge på – (igen) det gav os anledning til virkelig at tale sammen, og det er bare vigtigt at tage sig tid til det.

Vi ser stand-up
Bedstevennen og jeg elsker at grine. Og vi er gode til at få hinanden til at grine. Men når vi har mulighed for det (og der vel at mærke en komiker vi kan lide, som optræder) så tager vi ind og ser stand-up sammen. Ikke nok med at det er pisse fedt og godt for ens krop og sind at grine, så giver det os også en helt masse at snakke om. Vi er nemlig især glade for stand-up som tager udgangspunkt i samfundet og politik. Det gør at vi har nogle dybe samtaler om værdier og holdninger, samtidigt med at vi får sindsygt mange gode grin ud af det.

Vi løber ture sammen
Det er ikke så ofte, men ind imellem joiner Bedstevennen en af mine løbeture. Vi taler ikke sammen når det er, og vi løber med hver vores musik i ørerne, men det er sgu alligevel en fedt ting at gøre sammen. Det er super lækkert at man har fået rørt sig sammen, og bagefter kræver det jo også at man snupper en tur i bad – hvilket også er overordentligt hyggeligt at gøre sammen, hvis I forstår sådan en lille én..

dsgsgs

Hvordan går det egentlig med mig og Bedstevennen?

Vi har været kærester et godt stykke tid nu, og vi er flyttet sammen. Så jeg tænkte at det måske var ved at være tid til en statusopdatering på hvordan hele der her kæresteprojekt går. Driver vi hinanden til vanvid? Keder vi os? Er vi stadigvæk nyforelskede? Knalder vi konstant? Savner jeg at være single?

Da Bedstevennen og jeg blev kærester, var jeg panisk i lang tid. Panisk for om vi havde ødelagt vores venskab. Panisk for at det ikke ville gå. Panisk for at vi ikke ville blive ved med at have lyst til hinanden. Panisk for at det bare var en face. Panisk for at han ville ombestemme sig. Panisk for om jeg ville komme til at kede mig. Det var en sindssygt hård tid, som jeg er glad for efter hånden har fortaget sig. Vi er nu et etableret par, som er monogame og som virkelig vil det her. Og det lyder måske nok kedeligt for mange – måske især dem der har læst med, her på bloggen, fra begyndelsen af. For nej, der er ikke de sammen sliberige historier, og jeg  tænker måske i højere grad hvilke ting jeg deler nu, men jeg synes virkelig ikke det er kedeligt. Jeg savner ikke at være single – selvom jeg havde en faktisk tid da jeg var det. Jeg fik en masse god sex, sjove oplevelser, tåkrummende oplevelser, ulækre oplevelser.. Jeg ville ikke være det foruden. Men den periode af mit liv, slår absolut ikke den jeg er midt i, lige nu.

Bedstevennen og jeg er jo som sagt flyttet sammen. Jeg var ikke begejstret for hans skrivebord, og vi fik heldigvis afviklet at det flyttede med. Derudover, så går det super godt. Jeg tror måske at mange par har prøvet det – det der med at man går fra at være sammen konstant, til at flytte sammen officielt, og at der faktisk ikke rigtigt er en forskel. Jeg var personligt bange for at det ville ændre noget ved vores forhold, at vi ville panikke over at vi pludselig ikke bare kunne “tage hjem” hvis vi ikke lige magtede at være sammen, men den følelse har indtil videre ikke vist sit ansigt. Jeg HAR såmænd haft brug for at være alene, og jeg har været røvirriteret over at der altid var en man skulle tage stilling til, men det har egentligt ikke kommet sig af at jeg var træt af at være sammen med Bedstevennen. Den følelse har jeg fået når der er udefrakommende ting som stresser mig, irriterer mig eller kaster mig ud af balance (f.eks. den der jobsituation). Så har jeg ligesom gået rundt og mugget, og egentlig bare været lidt en kælling, og på de tidspunkter foreslår Bedstevennen altid selv, at jeg måske lige skulle have mig et par dage alene. Det kan selvfølgelig godt være fordi han ikke magter mig at han foreslår at fise af, men jeg vælger at tro på at det er fordi han kan læse mine behov.

Jeg tror egentligt ikke at vi er blevet kærestekedelige, og vi keder os heller ikke i vores forhold. Vi laver rigtig mange ting, hele tiden. Både sammen og hver for sig, og når vi så snupper os en sofadag, så er det fordi den er yderst tiltrængt. Jeg tror aldrig at vi bliver et par der dag ud og dag ind, sidder og ser fjernsyn i sofaen. Og slet ikke bruger hele weekender på det. Ikke at vi ikke gør de ting ind imellem, det gør vi selvfølgelig, men det bliver aldrig en livsstil for os. Derudover, så keder jeg mig ALDRIG med Bedstevennen. Selv på de dage man gør rent og vasker tøj, hygger vi os som regel, og han får mig til at grine. Jeg tror faktisk aldrig at der er gået en hel dag, uden at han har fået mig til at grine.

Eftersom vi er ret travle og aktive mennesker begge to, så ligger vi selvfølgelig heller ikke og knalder flere gange om dagen – det har vi hverken tid eller energi til, når man rammer sengen om aftenen. Men for mit vedkommende handler et sexliv heller ikke om kvantitet, det handler om kvalitet. Dermed ikke sagt at jeg kan undvære sex i lang tid ad gangen – for det kan jeg ikke. Og med det mener jeg heller ikke at man absolut behøver at gøre det store nummer ud af det hver gang. Jeg mener bare at jeg heller vil have sex 2 gange om ugen, hvor man sørger for at ligge tid og energi i at give hinanden nydelse, i stedet for en at man hver dag ligger døde og gnubber sig op ad hinanden kl. 24.00, og giver det et halvhjertet forsøg på sex, imens man nærmest sover. Vi prioriterer hinanden og sex, men det sker ikke nødvendigvis hver dag. Det er desuden en ordning som vi begge to trives rigtig godt med.

Såe.. Konklusionen på det her indlæg er nok, at jeg er lykkelig og at jeg aldrig i mit liv har haft det bedre.

gyje

Det første skænderi

Bedstevennen og jeg skændes nærmest ikke. Det er ikke noget vi gør os i – ikke fordi vi er konfliktsky, men nok fordi vi overordnet set er ret enige om værdier og omkring hvordan hverdagen skal forløbe. Når der så er punkter hvor vi ikke er enige, så er vi ofte gode til at tage snakken inden uenigheden bliver til et irritationsmoment – og derfor et skænderi. Men.. En dag måtte det jo ske – vi har haft vores første skænderi. Ikke på råbe-ad-hinanden-måden, men på gå-sure-i-seng-og-sove-med-ryggen-til-hinanden-måden. Hold nu kæft, hvor var det bare ikke rart. Alle der har prøvet det, ved hvordan en seng kan føles kæmpestor og lillebitte på samme tid, og ved hvordan tankerne simpelthen går amok inde i ens hoved. Nej, søvn er ikke ligefrem det man få mest af, når man går i seng på den måde.

Egentligt var det en fuldstændig ligegyldig ting der startede det. Jeg var skide træt – jeg havde været oppe siden kl. 05.00 om morgnen, og så skulle jeg arbejde i 13 timer i træk. Jeg var selvfølgelig så dum/træt/uopmærksom, at jeg glemte at tage den madpakke med, som der var tiltænkt min aftensmad. I løbet af dagen skrev jeg med Bedstevennen, og han var ked af at jeg var træt, havde en dårlig dag og at jeg havde glemt min mad. Dagen gik, og jeg arbejde videre – på trods af træthed, sult og surhed. Hurra. Lige pludselig dukkede Bedstevennen op på mit arbejde (da der var 1 times tid tilbage af min arbejdsdag). Han ville muntre mig op, og så ville han sørge for at jeg fik noget mad. Han spurgte om han ikke skulle hente noget take-away, og spurgte mig hvor jeg ville have mad fra. Valget fald på noget thai-mad, som lå lige nede af gade. Så var det meningen at Bedstevennen skulle hente maden, og så ville vi følges hjem sammen, og spise når vi kom hjem.

Bedstevennen kom tilbage på min arbejdsplads uden mad – han havde set at thai-stedet ikke havde fået glade smileyer, og han ville derfor ikke have mad derfra. På det tidspunkt var jeg skide sukkerkold og egentlig irriteret over at der nu var endnu længere udsigt til at jeg fik noget at spise, men jeg accepterede det, og spurgte ham hvor han så ville havde mad fra. I det jeg spørger om det, så træder en af mine kollegaer ind ad døren, med noget take-away fra selv samme thai-sted. Jeg fortæller så min kollega, at Bedstevennen ikke ville havde mad derfra, fordi at de havde fået dårlige smileyer. Jeg sagde det egentligt bare for at informere min kollega om at det nok ikke var et ret hygiejnisk sted at spise fra, men jeg indrømmer gerne at jeg nok havde sagt det på en lidt for spids og spydig facon – i hvert fald tog Bedstevennen det som om, at jeg gjorde grin med ham/brokkede mig over ham. Hvilket ikke var min intention, men det var sådan noget kom ud pga. den der dejlige sukkerkoldhed/surhed/træthed.

Jeg fik så endelig fri, og var på vej hjem sammen med Bedstevennen, som pludselig var mut og svarede i meget korte sætninger når jeg talte til ham. Vi nåede endelig hjem, og jeg spurgte Bedstevennen hvad han vil have at spise, for så ville jeg lave noget mad til os – han ville ikke have noget. Han syntes bare at jeg skulle tage noget. På det tidspunkt var jeg så sur, sulten, træt og stædig, at jeg (barnlig som jeg var) besluttede at jeg ikke havde tænkt mig at spise, hvis han ikke havde tænkt sig at spise. Så vi gik i seng. Sultne, trætte og sure på hinanden, på grund af noget fucking take-away mad. Jeg VED at jeg var skide barnlig, og at jeg skulle have været voksen nok til at tage mig noget mad, men det gjorde jeg ikke. Næste dag blev vi enige om at vi havde været skide åndssvage, og at vi aldrig ville gå i seng på den måde igen – og da slet ikke på grund at take-away.

mvfh,

Feriefrustrationer

Jeg elsker min familie. Jeg har en skøn familie, som der elsker mig meget højt. De elsker også Bedstevennen. Og de elsker at bruge tid med os. Det er dejligt, det er det da. Og det gør mig glad. Men nu har mine forældre fået den fikse idé, at vi da bør tage på ferie sammen, alle sammen, til efteråret. Bedstevennen er frisk. Og det er jeg selvfølgelig også så.

Problemet med min familie er bare, at de er ekstremt spontane. For et par år siden ringede de til mig og spurgte om jeg ikke vil med til Berlin i 7 dage, om en lille uges tid.. De forstår simpelthen ikke det der med, at det ikke er alle der bare kan holde ferie når det passer dem. At de fleste altså har nogle kollegaer og chefer, som man lige skal koordinere sådan noget med. Mine forældre har bare den frihed, at de ikke behøver at planlægge sådan noget med andre end hinanden, så det er lidt som om at de slet ikke har forstået at det ikke er alle der har den frihed.

Så nu overvejer jeg at tage ferie i 2 uger til oktober, og så satse på at det er der de vælger en spontan ferie. Jeg kan ikke arbejde med sådan noget!! Desuden ved jeg ikke helt om jeg kan overskue at føle mig som en teenager igen, og have sex, med ens forældre sovende lige inde i det andet værelse.

sjhtuu

Der skal være plads til tyndskid, tånegle og ædeflip

Bedstevennen og jeg er jo flyttet sammen. Og jeg er et super stort privatlivsmenneske. Det har jeg altid været, og det vil jeg altid være. Det er dog alligevel en kæmpe succes at bo sammen. Der har faktisk ikke været nogle problemer, skænderier eller irritationer so far, og det synes jeg både er dejligt og ekstremt overraskende.

Som nogle måske kan huske, så skrev jeg et blogindlæg om det der med at prutte, foran ens kæreste. Det med at slå prutter er jeg kommet over. Jeg kunne aaaldrig finde på bevidst at slå en prut ved siden af (eller på) Bedstevennen, men skulle man ved et uheld komme til at slippe en vind, så synes jeg ikke at det er jordens undergang. Det synes Bedstevennen heller ikke. Men der er altså nogle ting, som jeg helst vil have for mig selv, uanset hvor åbne og accepterende vi er overfor hinanden. Sådan noget som et toiletbesøg (af den lugtende og ubehagelige kaliber), er helst noget jeg vil have for mig selv. Toiletbesøg generelt er noget jeg gerne vil have for mig selv. Bedstevennen har imidlertid ikke rigtigt forstået at en lukket dør, betyder at jeg vil være alene. Det er som om han først forstår budskabet når døren er låst. Så det er jeg begyndt at gøre..

Derudover så vil jeg også gerne have lov til at barbere ben, armhuler og andre ting i fred. Det er super hyggeligt at bade sammen med Bedstevennen, men jeg gider simpelthen ikke fjerne hår foran ham, så det ender altid op med at jeg går i bad alene, hvor han så springer ind og bader sammen med mig, og så venter jeg til at han er færdig i badet, så jeg igen kan få fred til at fjerne hår. Bedstevennen synes at jeg er en anelse sippet, fordi det ikke ville røre ham, at se mig fjerne hår, men det er nu engang bare en af de ting jeg vil have for mig selv. Jeg har det på samme måde når jeg skal klippe tånegle. Jeg ved ikke hvorfor, men jeg synes simpelthen det er noget der bør ske bag en låst dør, ude på badeværelset.

Nogle gange har man også bare et behov for at stå op kl. 14:00, og starte dagen med en pose sour cream and onion chips, imens man ligger i sine hullede joggingbukser og misfarvede sports-bh, og ser KUWTK. Men det er noget man helst vil gøre alene.. Fordi.. Den slags klammeri er en privat affære som skal nydes til fulde, i ens eget fantastiske selskab. Så Bedstevennen tager indimellem en “drengeweekend”, for at give mig plads og ro til mine mystiske privatvaner, eller som Carrie Bradshaw ville sige; Secret Single Behavior.

Det jeg egentlig vil med det her indlæg, er nok at sige, at der skal være plads til det hele i et parforhold. Både at komme hinanden ved, men også at give hinanden plads, og at give hinanden lov til at have et have et privatliv. For det har jo intet at gøre med at man ikke vil bruge tid med hinanden – det handler om at man har brug for tid med sig selv. For det forhold der også vigtigt at pleje.

635777021413984734-1144547804_tumblr_inline_n191pqnwNQ1rnvwt1