Tabu i parforholdet: “Jeg savner at bo alene”

badday

Dem der lytter til Sl*tcast har måske hørt min og Helse Matildes samtale om at bo alene. Jeg har ikke boet meget alene i mit liv. Jeg flyttede hjemmefra sammen med en kæreste da jeg var 18. Da det ikke fungerede længere, flyttede jeg hjem. Kort tid efter fik jeg en ny kæreste som jeg flyttede sammen med. Ham var jeg sammen med i 4 år, og da jeg fik fra ham skulle jeg bo alene for første gang i mit liv. Det holdt i et lille års tid, og så begyndte Bedstevennen at være der hele tiden, fordi vi var head over heels forelskede.

Nu bor Bedstevennen og jeg sammen, og vi skal til at være forældre. Jeg er så glad for hvordan mit liv har formet sig, og jeg er så taknemmelig. Men. Jeg savner sgu at bo alene nogle gange. Det ved jeg godt ikke er en populær statement at komme med, når man er i en situation hvor man aldrig igen kommer til at bo alene. Og trust me, det er ikke fordi jeg håber at Bedstevennen og jeg en dag flytter fra hinanden, så jeg kan være mig selv igen. Det ønsker jeg på ingen måde. Men derfor kan jeg sgu godt savne friheden ved at bo alene.

De tidspunkter hvor jeg savner det, er faktisk når jeg ikke har det godt, eller har en lortedag. Det er svært for mig at være pisse sur når Bedstevennen er der, fordi jeg får så ekstremt dårlig samvittighed over at være så vrissen, og urimelig. For det er tæt på aldrig hans skyld at jeg er i dårligt humør, men alle kender det der med at have en lortedag. Og når man bor sammen med folk, så er det også dem det dårlige humør går ud over, og det synes jeg sgu ikke er fair. Når jeg har det sådan så kan jeg blive endnu mere sur over at jeg ikke bare kan få lov til at være sur. Hvilket er SÅ dumt, for Bedstevennen er virkelig det mest overbærende og søde menneske i verden, især hvis han kan fornemme at jeg ikke er i godt humør. Han gør virkelig alt hvad der er i hans magt, for at gøre mig glad igen, og det er bare ikke altid man gider at blive glad når man har den syge lortedag. Nogle gange vil man bare gerne dvæle i sin vrede og trampe rundt og rase ud.

Når jeg har de dage, så savner jeg at bo alene. For jeg kan ikke få mig selv til at blive ved med at være sur, når jeg kommer hjem, selvom jeg måske bare har brug for at være sur. Eller har brug for at tude og at være urimelig. For Bedstevennen vil så gerne  hjælpe, og trøste. Men nogle gange har man altså bare brug for at være i det. Eller.. Det har jeg i hvert fald. Som sagt, så ønsker jeg ikke at bo alene igen, men derfor kan jeg alligevel godt savne det.

Når det så er sagt, så er det virkelig sjældent at jeg har de der rigtige lortedage. Og som regel, så bliver jeg i godt humør når jeg kommer hjem til Bedstevennen. Det er fandeme rart. Men de andre dage eksisterer også, og jeg har ærlig talt lidt svært ved at finde ud af hvordan jeg skal takle dem. Bedstevennen og jeg har snakket om det. Han ved jo ikke rigtigt hvad han skal gøre, netop fordi han helst bare vil hjælpe mig når jeg har det skidt, men som sagt så er det ikke altid jeg har lyst til at blive muntret op. Men han har heldigvis fuld forståelse for at jeg har brug for at have det sådan, ind imellem.

Er der andre derude der kan genkende disse følelser? Og hvordan plejer I at håndtere dem?

Drama i Casa de Tinderslut: Kampen om det grimme vitaminpilleglas!

Jaja, som overskriften afslører, så går det ikke stille for sig i det lille hjem.. Eller sådan noget. Jeg har før skrevet nogle indlæg om hvor irriterende jeg er at bo sammen med, og også om hvor irriterende Bedstevennen er at bo sammen med. Egentligt elsker jeg jo at bo med ham, og alle de der irriterende ting er bagateller som jeg ikke lader mig gå på af. Men lige pt. har Bedstevennen fået sig endnu en irriterende vane, som jeg er lige ved at dø over for tiden; Han er begyndt at tage nogle multivitaminpiller (hold kæft så voksen at være, lige pludselig). Det gør ikke noget i sig selv, det er jo faktisk super godt og sundt for ham. MEN! Han synes at vitaminpilleglasset skal bo på vores køkkenbord. Altså – det står fremme, midt på bordet. Til at starte med troede jeg at det var fordi han glemte at sætte det op i vores kasse med piller, plaster og andet i den kategori. Så jeg satte det pænt på plads hver dag, og det begyndte at irritere mig mere og mere, at han ikke kunne fatte at sætte det lorteglas på plads efter han havde brugt det. I går kommer han så og spørger mig, hvorfor jeg bliver ved med at fjerne glasset, fordi det er med vilje at det står fremme, for ellers glemmer han at tage sin vitaminpille. FOR HELVEDE! Så prøvede jeg at formidle til ham, at jeg jo ikke rigtig synes at det skulle bo der permanent. Han bad om en begrundelse, og jeg sagde selvfølgelig “det er da skide grimt”. Det synes han ikke er grund nok, så nu står det der stadig.

Nu prøver jeg at tænke på andre måder som han eventuelt kunne huske sine vitaminpiller på, uden at det glas skal stå og irritere mig grænseløst på daglig basis. Indtil videre har jeg tænkt at jeg eventuelt kunne ligge en påmindelse ind i hans kalender hver dag, så det popper op på telefonen. Eller sågar at skrive en SMS-påmindelse til ham.

Jeg VED godt at jeg er pisse hysterisk, og at jeg burde ignorere det. Welcome to crazytown, madnessvillage and country of hysteria. Men please fortæl mig at jeg ikke er ene om at flippe skråt over dumme småting ind i mellem? PLEASE!

serdgsg

At føle sig presset til sex, når man er i et forhold

I mit tidligere forhold (med min eks, som jeg var sammen med før jeg blev Tinderslut og før jeg blev Bedstevennens kæreste), følte jeg mit virkelig ofte presset til sex. Det var dybt ubehageligt, og jeg ved ikke helt hvorfor jeg fandt mig i det. Men hvis jeg skal være helt ærlig, så tror jeg ikke at min eks syntes at hans pressede mig dengang. Han lagde op til mig, og prøvede at have sex med mig når hans behov opstod, og det er jo meget normalt. Jeg lægger jo også op til sex, og tager initiativ til sex når jeg har lyst. Det der bare var fundamentalt forkert ved min eks og mig dengang var at vi havde vidt forskellige seksuelle behov, og det kom så til udtryk ved at han altid tog initiativ, og at jeg aldrig nåede det, fordi han gerne ville have sex flere gange dagligt, og jeg var egentligt ganske tilfreds med et par gange om ugen i hverdagstrommerummen.

Netop på grund af hans konstante lyst og min “mangel på lyst”, som han beskrev det, følte jeg mig virkelig presset hver dag og jeg følte mig forkert, og han blev frustreret fordi hans behov ikke blev opfyldt. I starten af vores forhold gik jeg virkelig langt for at opfylde hans behov, og sked på at jeg egentligt ikke havde lyst til sex, fordi jeg tænkte at “det var jo fint når vi var igang”. Det var det til dels også, men jeg kunne godt mærke at jo længere tid der gik, jo mere drænende blev det at skulle opfylde ens kærestes behov hver dag, når mit behov for ikke at have sex konstant, overhovedet ikke blev respekteret.

Det blev til en ond cirkel, hvor min eks blev rasende, ked af det, frustreret og ondskabsfuld hvis jeg sagde nej til sex, fordi jeg ikke havde lyst. Så fik jeg dårlig samvittighed over ikke at have lyst til at have sex, fordi han så det som om at jeg ikke gjorde en indsats for at opfylde hans behov, og for at vise at jeg elskede ham. Det var ikke en beskyldning jeg ville have over mig, så jeg gik på kompromis med mine egne behov og gjorde hvad han ville i en periode, indtil jeg ikke kunne mere og sagde fra, og så startede det forfra.

Da vi gik fra hinanden var jeg lettet. Lettet over at slippe for at skuffe. Lettet over at jeg ikke skulle bruge energi på at afvise. Lettet over at jeg ikke skulle have sex når jeg ikke selv havde lyst. Lettet over endelig at være kommet væk fra en person som jeg af MANGE årsager slet ikke passede sammen med.

I dag kan jeg stadigvæk kæmpe med den dårlige samvittighed, hvis jeg af en eller anden årsag ikke har lyst til at have sex, når Bedstevennen har. Bedstevennen bliver også frustreret – men ikke fordi jeg ikke har lyst. Han bliver frustreret over at jeg får dårlig samvittighed over ikke at have lyst. Han går virkelig meget op i, at han kun vil havde sex hvis jeg virkelig har lyst, og på grund af sporene fra mit tidligere forhold, så kan jeg stadigvæk godt finde på at sige ja til sex, hvis jeg reelt set ikke har lyst, og det gider Bedstevennen ikke at finde sig i. Så jeg gør mit allerbedste for at glemme den dårlige samvittighed når jeg afviser ham. Jeg kan mærke at det bliver bedre og bedre, jo længere tid vi har været sammen, men den følelse af at være utilstrækkelig, den popper stadigvæk op ind imellem. Det er skræmmende at mennesker kan sætte så dybe spor i en, selvom de for længst er ude af ens liv.

Jeg har virkelig fundet ud af hvor vigtigt der er at man finder en kæreste, partner, mand, kvinde, osv. som man er på bølgelængde med. Med det mener jeg både seksuelt, mht værdier, drømme for fremtiden, humor og så meget andet. Jeg siger ikke at man skal være ens, for jeg tror også på at det er ens forskelle der gør et forhold spændende og lidenskabeligt, men for mig var det virkelig fantastisk at finde den mand som elsker mig for den jeg er, og omvendt. Jeg har alt for mange gange prøve at få to pulsespilsbrikker til at passe sammen, som hverken havde samme farver, dybder, udskæringer og størrelser. Jeg har lært på den hårde måde at man ikke får noget som helst ud af at blive ved med at prøve, hvis man kan mærke at man glemmer sig selv, og man føler sig forkert og utilstrækkelig. Selvfølgelig handler parforhold i den grad om at kunne gå på kompromis, om at give sig for ens elskedes skyld, og at kunne tænke på andre end ens selv – men ikke I en sådan grad, at man begynder at tro på at man faktisk er et dårligt, forkert, utilstrækkeligt og skuffende menneske.

source

Den første julegave er i hus: Læs hvad jeg giver Bedstevennen i år

Affiliate_tinderslut

prague-1119791_960_720

Jeg synes virkelig at det er super svært at finde gaver til Bedstevennen, fordi han altid er SÅ betænksom i alt han giver mig. Det ligger lidt et pres på en, især fordi jeg altid har været ret dårlig til det der med at købe gaver (især til kærester). jeg gider ikke rigtigt at købe tøj, til ham, fordi det lyn hurtigt virker upersonligt, jeg gider ikke købe bøger og produkter, for det køber han altid selv når han har brug for det, jeg gider ikke købe elektronik, for det ved jeg ikke nok om til at købe den perfekte gadget. Så I år har jeg købt en forlænget weekend i prag på et 4-stjernet hotel. Vi elsker begge to storbyrejser, og jeg synes det er en meget federe gave at give – altså en oplevelse som vi har sammen, end en eller anden materiel ting.

Denne gang har jeg booket rejsen igennem expedia.dkJeg kom kun af med 1500 kr, for fly tur/retur, 3 overnatninger på et 4-stjernet hotel inklusiv morgenmad. Det er virkelig billigt, og noget de fleste kan få til at hænge sammen i budgettet. Det er nærmest billigere end hvis jeg skulle købe den vinterjakke til ham, som han også ønsker sig, og jeg ved at han vil sætte meget større pris på denne her rejse, end alt andet jeg kunne have fundet på at give ham.

Så hvis der er nogen der endnu ikke har fundet ud af hvad de gerne vil give deres bedre halvdel i julegave, så har jeg svaret til jer! Jeg synes selv at det er ganske genialt, og jeg glæder mig som et lille barn til at give ham gaven, juleaften.

fesfsdf

 

Bedstevennen er skideirriterende fordi..

Jeg er røvirriterende ind imellem, og nogle gange har jeg simpelthen så ondt af Bedstevennen, for han elsker mig, og han lever med mig. Jeg har før fortalt om alle de ting jeg gør, som Bedstevennen desværre må leve med. Og nu vil jeg så udlevere min kære kæreste lidt, for han er fandeme også en pain in the ass ind imellem, selvom jeg elsker ham højt, og aldrig vil være ham foruden. Jeg er den ultimative filterkælling, både på Instagram og Facebook, og jeg er vild med at man kan udstille sig selv perfekt og smuk, hele tiden. Jeg ved jo godt (ligesom alle andre med forstanden i behold), at Instagram og Facebook ikke beskriver den fuldkomne virkelighed. Det er det som man selv vælger at dele, og som jo kun viser en enkelt lille aspekt af ens liv. Men ligeså højt som jeg elsker filterverdenen, så elsker jeg også historier der ikke fremstiller verden som rosenrød. Så derfor har jeg tænkt mig at dele en liste over nogle af de ting som Bedstevennen gør, som kan irritere mig grænseløst:

  • Han har tendens til at smide sin jakke og halstørklæde på en lænestol i soveværelset, når han kommer hjem, i stedet for at hænge det på en bøjle, inde i det skab i gangen, som specifikt bliver brugt til overtøj.
  • Hver aften skyller han voks ud af håret, inden han skal sove. Når han gør det, så trækker han badeforhænget væk fra badekaret, læner han sig ind over badekaret med bruseren i hånden, og skyller det ud, imens han holder hovedet nedad. Når han er færdig går han ud af badeværelset, og lader badeforhænget hænge samlet (altså ikke bredt ud). Det ser ikke kun grimt ud, det gør også at det har svært ved at blive tørt, og derfor kommer der sådan nogle klamme plamager på det i bunden.
  • Bedstevennen er elendig til at huske at slukke for kontakter, hvis han ikke bruger dem. Hver dag når jeg kommer hjem fra arbejde, så går jeg en runde i lejligheden, og slukker for diverse lys, opladere og kontakter som står tændt, men ikke bliver brugt. Det resulterede faktisk i en dobbelt så stor elregning, som jeg plejer at få.
  • Vi er ikke så heldige at have en opvaskemaskine, så sådan noget pjat må vi selv tage sig af. Og det er ikke altid at jeg har tid til at tage opvasken med det samme, efter jeg har spist. Til gengæld skyller jeg det ALTID af for madrester og stiller det sorteret, så det fylder så lidt som muligt på køkkenbordet. Jo mindre en stor opvask fylder, jo mindre stresser den mig. Sådan har Bedstevennen det også, så derfor gider han IKKE at skylle det af og stille det i orden og sorteret, for “så bliver han jo ikke presset til at tage den med det samme”. Så hans argument er, at han ikke vil organisere det ordentligt, for så skynder han sig ikke med at vaske det op, så får det lov til at stå der længe.
  • Bedstevennen er SÅ dårlig til at hænge tøj op. Han hænger det med vrangen udad, så det krøller, og så det tager en evighed om at blive tørt. Så jeg er ved at gå ud af mit gode skind, hver gang det er Bedstevennen der har taget tøjvasktjansen.

Hvad gør jeres kærester af  ting, som driver jer til vanvid?

kill-you

Older posts