Guide til at starte kontakt/tage initiativ

Der er mange, der er ivrige efter at komme ud og nyde godt af nye bekendtskaber. Det er fantastisk, at folk vil hinanden både med henblik på at finde den store kærlighed, men også for at hjælpe hinanden med at opfylde nogle behov. Der er dog rigtig mange, der synes, at det er skide svært at være den, der tager initiativet. Og jeg kan godt forstå det. Der er mange ting i spil, bl.a. angsten for at blive afvist! Men igen? Hvis du er blevet afvist, hvad har du så tabt, sådan reelt? Ingenting!

Problemet er, at det kan være svært at indlede samtalen og kontakten. Det er nemlig ikke altid så nemt at tale til en, man ikke kender. Man aner jo ikke, hvad de interesserer sig for og bla, bla, bla. Man kan dog antage, at der er nogle fællestræk, hvis man er på samme sted på samme tidspunkt. Det kan f.eks. være på en bar, restaurant, museum, i offentlig transport, i en park eller lignende. Men der skal jo lidt mere til, end bare at være på samme sted på samme tid.

Øjenkontakt
Det virker for underligt, bare at gå op til en fremmed person, prikke vedkommende på skulderen og spørge dem om, hvordan deres dag er gået. Sørg for at du har haft øjenkontakt med vedkommende 3-4 gange, inden du henvender dig. Du må gerne forsøge at holde øjenkontakten lidt længere, end hvad du normalt finder behageligt. Så har du vakt en interesse. På den måde kan du også vurdere om vedkommende virker som om, det er ubehageligt. Og allerede inden I har talt sammen, kan du finde ud af om der er interesse eller en afvisning. Det gør selve kontakten mindre nervepirrende.

Stå i nærheden af vedkommende
Virker vedkommende interesseret i kontakten, så sørg for at stå tæt på ham/hende, sådan at I nemt “støder ind i” hinanden. På en bar kunne det betyde, at man går i baren når vedkommende gå i baren, og er på dansegulvet når han/hun er på dansegulvet. På et museum kunne det være noget med at kigge på nogle af de samme udstillinger som personen.

Smil
Når I har stødt ind i hinanden flere gange, og haft øjenkontakt en del gange, så begynd at smile til vedkommende, så personen ikke er i tvivl om, at du er sød og venlig, og har interesse.

Tal
Tal til vedkommende om noget, der er nærliggende alt efter hvor I befinder jer. Hvis I begge venter på toget, kan man jo tale om, hvor lange ventetider der er generelt, hvor vedkommende skal hen, og måske endda et eller andet brok over metrobyggeriet. Hvis man møder hinanden i byen er det nærliggende at tale om musikken eller mængden af mennesker. Mødes man på et museum er kunsten et oplagt emne. Hvis man sørger for at holde sig indenfor et emne, der giver mening når man tager lokationen i betragtning, så kan det ikke gå helt galt, heller ikke hvis det viser sig, at der ikke er interesse.

Hvis snakken kører
Så sørg for at spørge personen om vedkommendes nummer eller facebook. Det er jo ikke sikkert, at vedkommende bliver der for evigt, og hvis personen virker sød og imødekommende, så er der rimelig stor chance for, at der er interesse. For mange er det mere harmløst at give en person ens facebook end ens nummer, så det ville nok være det sikreste valg. Det er sjældent, at folk siger nej til at give en ens facebook, og det giver god mulighed for at invitere vedkommende ud, hvis man ikke har mod på at tage det skridt ved første møde.

Ta’ ud og mød hinanden, jeg lover jer, at I ikke dør af det.

635725822992595673-307806205_7-How-I-Met-Your-Mother-quotes

Det bider sgu en i røven, at have one-night-stands..

Jeg fortalte jer jo om min psyko-brandert og min scoring, og det faktum at jeg ikke kunne huske mandens navn. Jeg havde jo regnet med at den episode kunne gå relativt ubemærket hen, dog med lidt grin og mobning fra mine veninder – og så var det ligesom dét. Karma er en bitch, og derfor var det selvfølgelig ikke bare dét. En af mine veninder havde også været lidt løs på tråden den aften, og havde kysset helt vildt med en af Flirtens venner. De har holdt kontakten og er begyndt at se lidt til hinanden. Men Flirten har så åbenbart bedt hans ven om at få fat i mit nummer, af min veninde. For jeg er den snedige type, som ikke står på krak og alt det der. Og han kunne selvfølgelig godt huske mit navn.

Så min veninde skrev igår til mig, at han havde bedt om mit nummer, og om hun måtte give ham det. På en måde synes jeg at det er meget sødt og ihærdigt af manden (hvis navn jeg nu kan, yay), på den anden side ønskede jeg ikke at det skulle være mere end den ene gang. Men nu har han altså fået mit nummer, og er begyndt at skrive til mig.

Vi må se hvad der sker…

owwow