Mit vennepar havde sladder som jeg ville ønske jeg havde fået noget før

Typisk.. Det der med rejsningsproblemer og akavet sex ER åbenbart noget som Dobbeltdaten har haft problemer med før i tiden og med andre. Det havde jeg faktisk ikke regnet med, for det synes jeg ikke virkede sådan. Men mit vennepar kender andre der har været sammen med ham, hvor det var et problem. Dobbeltdaten er sød, og jeg har nydt at bruge tid med ham, men hvad fanden tænker mit vennepar egentligt på? Sådan at sætte mig op med en der har problemer rent seksuelt. Enten tænkte de at jeg ville kunne ændre det (ja okay okay, tvivler på at de havde SÅ stor tiltro til mine evner), ellers har de tænkt at jeg trængte til t gå ud med en hvor jeg ikke havde fokus på det seksuelle.

Det er også en meget fin tanke, udover det faktum, at sex har en stor betydning for mig. Ikke på den måde at jeg er afhængig eller at det er mit primære fokus i et parforhold, men på den måde at jeg vil have lidenskab i mit liv, også når man måske har været sammen i 5-10 år. Jeg har ikke lyst til ikke at føle mig attraktiv og “eftertragtet”, og jeg vil have en mand der kan give mig en følelse af at jeg er verdens lækreste kvinde, selv når jeg har joggingbukser og hjemmesko på.

Hvis mandens “funktion” ikke virker som den skal, så ved jeg at det ville påvirke mit selvværd, uanset om det var pga. mig den ikke kunne, eller om det var en generel ting. Jeg har brug for at det virker, og at jeg ikke skal føle mig opgivende og ydmyget efter hver gang man har forsøgt at have sex.

 

buff

Mere dårlig sex + evetuel Tinderslut-copycat

Såeh.. Jeg var sammen med Dobbeltdaten igår. Håbet var ligesom at komme over vores ekstemt dårligt første gang, og komme videre fra det punkt. Og det kan jeg sige med det samme – det skete ikke. Det blev faktisk nærmest værre. Han kunne SLET ikke få den op at stå, og det skyldes da næsten helt sikkert, at han var nervøs for, om det skulle blive ligeså stor en katastrofe som sidste gang. Det blev det. Det er ikke kun hans skyld. For jeg tror faktisk ikke at han generelt er dårlig i sengen. Jeg tror helt ærligt bare ikke at vi passer sammen seksuelt. Der er også en grænse for hvor mange chancer jeg gider at give det, for de sidste to gange har ikke været andet end akavede og ydmygende for os begge to. Så jeg ved ikke om jeg gider at prøve igen. Det er sgu lidt ærgerligt, for han er en rigtig sød fyr. Men det er bare ikke meningen at man skal kæmpe SÅ hårdt for det, slet ikke i starten, hvor man ikke bør kunne holde fingrene fra hinanden. Nu kan vi sagtens holde fingrene fra hinanden, for vi har ikke lyst til at ydmyge os selv og hinanden uden tøj på igen. Det er sgu bare ubehageligt.

OG så skrev min Bestie til mig igår, og spurgte om jeg var begyndt at give råd inde på Womans debatter. Det er jeg ikke. Der er bare en der bruger “Tinderslut” som brugernavn derinde. Det er også okay, men jeg tænke at jeg lige ville udrede eventuelle misforståelser, og skrive at det altså ikke er mig der rådgiver under navnet “Tinderslut” derinde.

 

w8wut

Sex med Dobbeltdaten..

Nu har jeg jo efterhånden haft en del dates med Dobbeltdaten. Og igår havde vi så sex for første gang. Jeg havde rimelig høje forhåbninger omkring sexen, fordi kemien er god imellem os og fordi jeg synes han er rigtig sød. Men man skal bare ALDRIG have forventninger til sådan noget. Det giver altid bagslag. Vi havde spist sammen, hjemme ved ham, og vi lå igen og kyssede på sofaen, hvor han spørger mig, om vi ikke skal flytte det ind i soveværelset. Det var jeg mere end klar på, for der var ligesom blevet bygget op til det, i et stykke tid. Vi gik så ind i soveværelse, og kyssede i et par minutter i sengen.

Det gik godt og uproblematisk med at hive hinandens tøj af. Men der stoppede det uproblematiske også. Dobbeltdaten blev helt underlig og forfjamsket da vi havde fået tøjet af, og kæmpede lidt for længe med at få et kondom på. Derefter kunne han ikke “finde hullet”, og jeg måtte føre ham ind. Ikke at det sidste som sådan var et problem, men i denne situation blev det hele bare mere akavet.

Vi kom så endelig “igang”, og det var UMULIGT at finde en rytme. Der var ikke en enighed om hvor hårdt, hvor hurtigt og i hvilken rytme det skulle foregå i. Desuden blev hans pik semi-slap mange gange. Det endte med at vi ikke gjorde det færdigt, og vi lå og kiggede lidt på hinanden, indtil jeg undskyldte mig, og sagde at jeg skulle hjemad. Jeg kunne mærke at han var lettet da jeg gik.

Jeg er meget skuffet. Og det er ikke engang fordi jeg tror at han er “dårlig”, det virkede bare ikke til at vi passede sammen seksuelt. Jeg håber at det bliver bedre næste gang – hvis der bliver en næste gang. Æv. Hellere ingen sex, end dårlig sex.

 

szg

Sushi med Dobbeltdaten

Dobbeltdaten er sød. Sådan, rigtig sød. Igår spiste vi sushi, som ikke var hjemmelavet(!!!!). Vi konkluderede at mere hjemmelavet mad var farligt for vores helbred, så vi fik købt en masse sushi over just-eat.dk, som vi mæskede os i. Dobbeltdaten er lidt klodset, og det er virkelig underholdende. Især fordi han har super meget selvironi. Han var ikke specielt dygtig til at spise med pinde. Så han fik nærmest smidt sushien ned i soyaen, så det sprøjtede ud til alle sider. Det formåede han at gøre imponerende 3 gange, før han gik over til gaffel. Det var både jeg og sofaen taknemmelig for. Det førte heldigvis til en hel masse jokes og grin. Det var dejligt, let og hyggeligt.

Efter maden satte vi en film på, som jeg, ærligt, ikke fangede indholdet af. Det der med at se film sammen ER jo bare en undskyldning for at snave uafbrudt i halvanden time. Og jeg må sige at jeg er fan. Han kan finde ud af det, og det er jo vigtigt. Der er dog en lille ting som tændte lidt mig af, som egentligt var ret sødt i starten. Han stønnede mig ind i munden konstant. Og højt. Har I nogensinde været ud for det?

Jeg begyndte nærmest at frygte for udfaldet, hvis vi en dag ender op med at have sex. Jeg har intet imod at man udtrykker nydelse, men når han gik så meget amok over at kysse, så tør jeg da næsten ikke forestille mig scenariet, hvor vi har sex. Det blev næsten humoristisk på et tidspunkt.

Men det er ikke det der skal skille os ad her i livet. Jeg takkede for en dejlig aften, og smuttede hjemad. Og vi har aftalt at skulle ses igen i næste uge, og det glæder jeg mig til. Så må vi se om jeg kommer til at opleve scenariet. Spændende spændende..

 

hey-girl

 

 

På date med Dobbeltdaten

Jeg kom hjem til Dobbeltdatens fine lejlighed på Østerbro, med et par flasker tvivlsom vin under armen, og jeg var faktisk ret spændt på at se ham igen. Han gav mig et kram og et kys på kinden, og det virkede helt naturligt. Jeg blev sat i en sofa med et glas vin i hånden, og maden stod i ovnen. Dobbeltdaten satte sig ved siden af mig. Han virkede lidt genert den her gang, og snakken kørte ikke helt så hurtigt som jeg havde forventet – men efter et kvarters tid, gik det helt fint, og han var ligesom kommet “op i gear”. Han spurgte en masse ind til mit liv, min familie, min uddannelse osv. i den dur, for det var samtalen ikke rigtigt kommet ind på, da vi var på dobbeltdate med venneparret, da sådan nogle informationer var rimelig nederen for dem at høre på, eftersom de kender os i forvejen. Så det var rart at lære nogle basisting om hinanden.

Dobbeltdaten havde lavet mad – eller han havde forsøgt. For fanden hvor smagte det skidt, og han kunne godt selv smage det. Det endte op med at vi var helt flade af grin over det, og han bestilte en pizza i stedet for, og det var vi begge meget tilfredse med. Efter maden rykkede vi igen ned i sofaen (med vinen), og vi snakkede en times tid. Lige pludselig kyssede vi, og det blev vi ved med, indtil at jeg skulle hjemad.

Jeg cyklede hjem med en dejlig fornemmelse i maven, og hævede læber.

Ham vil jeg gerne se igen. Og selvom daten ikke var “perfekt”, så var den sjov, og han var skide sød.

sftc

Older posts