Ham der, den Bekendte…

Ja. Jeg lovede jo at opdatere jer lidt om ham. For vi har nemlig set hinanden igen. Det tror jeg dog ikke kommer til at ske igen – i hvert fald ikke som en date. Som jeg fortalte jer, så handlede snakken jo meget om hans eks, og deres forhold, da vi var på date første gang. Jeg tænkte bare at han havde brug for at fortælle lidt om det, eftersom jeg jo også godt kendte hende lidt. Så det så jeg ikke et problem i, på den første date, også fordi jeg faktisk var nysgerrig. Men så var vi jo på date igen. Og jeg tror seriøst ikke at der gik mere end 10 minutter, så handlede snakken igen om hans eks, deres forhold, hvad hun havde gjort galt, hvad han havde gjort galt og videre i den dur. Det brugte han så ca. 3 timer på at snakke om, hvor jeg dårligt kunne få et ord indført.

Han er overhovedet ikke ovre det break-up, og det han har brug for, er en rebound. Hvilket jeg ikke gider at være. Han er sød og rar, og jeg har intet imod at snakke med ham, om alt hans shit, det bliver bare som en veninde i stedet for en date. For jeg skal ikke nyde noget af, at blive indviklet i uafsluttede følelser og en masse dramafyldt shit. Ikke om jeg gider. Og så prøver manden fandeme at kysse mig efter daten. Efter jeg har hørt på hans munddiarre i intet mindre end 3 timer. Jeg sagde pænt nej tak til kys, og at vi måtte snakkes ved. Han så rimelig paf ud, over den afvisning, men der er altså INTET ophidsende ved at blive tudet ørerne fulde af eks-brokkerier.

whbp

Jeg sagde ja til den der date.. med den Bekendte..

Såehm.. Efter at en masse søde læsere sagde at jeg skulle “go for it”, så besluttede jeg mig for, at jeg ligeså godt kunne tage mig sammen og prøve det af. Så jeg takkede ja til daten. Så vi mødtes på en café, på en meget naturlig “kram, hej, længe siden, har du det godt-måde”. Det virkede meget almindeligt, og venskabeligt.

Hele daten igennem kørte snakken fint, for vi kender jo hinanden, og ved hvad hinanden laver, så det var nemt at holde samtalen kørende. Den kom dog til at handle meget om hans eks og deres brud. Det passede mig faktisk udmærket, for jeg var pisse nysgerrig, for at være ærlig. Man ER vel en pige, og ret sladderhungrende. Så jeg fik da i hvert fald fyldt det der sladderbehov op, dog kun fra hans synsvinkel – og vi ved jo alle, at der altid er to sider af en sag.

Jeg erfarede, at selvom det er nemmere at snakke med en man kender, så er det en større udfordring, at bevare illusionen om at man er charmerende, attraktiv og har styr på hele shittet. For fordi jeg følte mig så “hjemmevant”, så kom jeg både til at bøvse (ret højt og ucharmerende), OG jeg vælte et glas vand, med mine meget store armbevægelser. Jeg er jo all in på det der med at være ærlig om hvem man er, og det praktiserer jeg i et relativt stort omfang, men når man er på date handler det jo også om at “sælge varen”, og det er det måske ikke verdens bedste idé at udbasunere sine mindst attraktive sider med det samme. Men når jeg føler mig tryg ved en situation, så er det lidt som om at mit filter forsvinder, og lorten begynder at sive, ligeså stille.

Anyhow. Det var ganske hyggeligt, og han var sød – men det vidste jeg jo godt. Vi sluttede daten af med et kindkys, og han har inviteret mig ud igen. Jeg har stadig ingen idé om, om det kun er venskabeligt, men det er sgu helt okay hvis det er.

jkewhtp