
Såehm.. Jeg tror ikke at der bliver til mere hygge med Business-snacken. Det tror jeg egentligt er godt nok. For jeg kunne godt være blevet glad for ham, in the long run. Men sagen er den, at han flytter til udlandet til februar. Og der bliver han i et år (pga arbejde). Jeg tror ikke at jeg dur’ til det dersens langdistancehalløj. Hvis det skulle virke med langdistance, så ville det ihvertfald være et krav, at man havde bygget noget stærkt op, inden man bevægede sig ud i sådan noget, og det tror jeg ikke vi har tid til. Det tror jeg sådan set heller ikke at jeg er klar til. Men det er sgu lidt trist. Vi har egentligt bare ladet det løbe lidt ud i sandet. Vi snapchatter jævnligt, men der er ingen af os der har taget initiativ til at mødes efter vores sidste date.
Så Business-snacken er på nuværende tidspunkt ude af billedet. Øv altså.. Han var jo virkelig en keeper på mange punkter. Fantastisk i sengen.. God til at lave mad, lækker, intelligent. Men hva faen. Dem er der jo reelt set mange af derude.