Som jeg har nævnt en del gange, så er jeg super glad for mit arbejde. Jeg har en hel masse søde kollegaer, som er dygtige til deres job, og som vil en det bedste. Selvom jeg ved at de vil mig det bedste, og at de aldrig vil sige eller gøre noget i ond mening, så er der alligevel en ting der pisser mig af i min dagligdag. Og det er nok faktisk ikke engang kun på min arbejdsplads det er et problem, det er faktisk rigtig mange gange i forskellige fora jeg føler mig provokeret af folk. Nu skal jeg fortælle hvorfor:

Jeg arbejder på en arbejdsplads, hvor de fleste er ældre end mig. Jeg er derfor også den eneste i min afdeling som ikke har børn endnu. Nogle har voksne børn, nogle har små børn. De har alle sammen børn. Udover mig. Det i sig selv har jeg intet imod. Jeg har aldrig været hende der ville have børn i en tidlig alder. Før i tiden troede jeg faktisk ikke at jeg overhovedet ville have børn. Nu vil jeg gerne have børn, men det er en helt anden snak, og det er (stadigvæk) ikke noget jeg har travlt med at få.

Men jeg er nået til en alder, som åbenbart gør det helt legitimt at påpege at jeg ikke har børn. Jeg får næsten dagligt kommentarer fra kollegaer og bekendte om at “du skal altså tage at blive gravid”, “du bliver jo ikke yngre”, “dine æg rådner”, “du skal skynde dig at få nogle børn”, ” det er synd for børnene hvis de får så gamle forældre”. Jeg bliver simpelthen SKIDESUR over de kommentarer. Hvad nu hvis jeg har taget et aktivt valg, om ikke at få børn? Hvad nu hvis jeg faktisk ikke KAN få børn? Hvad hvis min kæreste ikke kan få børn? Hvad nu hvis jeg synes at mit liv har indhold nok uden børn? Hvad nu hvis jeg vil skide på, hvad du synes er synd for mine endnu ikke-eksisterende børn? Helt ærligt.. Hvornår fanden er det blevet okay at ville diktere folks liv på den måde? Og hvordan kan du tillade dig at have en holdning til min barnløshed? Det er for nogle mennesker et super følsomt emne, måske fordi man ikke kan få børn. Og så er man ligesom enten tvunget til at sidde og grine falsk ad den upassende kommentar indtil samtalen drejer i en anden retning, eller sige til folk at det vil man gerne, men man kan ikke. Det er ikke alle der har lyst til at fortælle om så private beslutninger og problemer på sin arbejdsplads (eller andre steder, som f.eks. familiefester osv.).

Hvis man aktivt har valgt ikke at skulle have børn, så er der også noget i vejen med det. Så får man kommentarer som “man ved ikke hvad man går glip af”, “det er det vi er sat på jorden for”, “så kommer du aldrig til at føle ubetinget kærlighed til et andet menneske”, “det ændrer sig, det vil du sikkert gerne om 5 år” og “det er for sent når du ombestemmer dig”. HVAD FANDEN?! Nej jeg ved nok ikke hvad jeg går glip af at vælge børn fra, men I ved sgu heller ikke hvad I går glip af ved at vælge dem til. Og nej jeg ombestemmer mig ikke, og hvis jeg gør, så er det fandeme HELLER ikke noget du  skal blande dig i. Respekter nu bare hinandens forskellighed, og at man ikke nødvendigvis har samme ønsker for fremtiden. Og bland dig så for fanden udenom min livmoder og pas din egen!

tumblr_lrqs8odk3o1qgs0df