Bedstevennens våde interiør-drøm

Affiliate_tinderslut

zfl019_extra1

Globusbar kan købes lige HER

Bedstevennen har, lige siden hans gode kammerat fik en, ønsket sig en globusbar. Jeg har været lidt tøvende omkring at acceptere hans ønskede køb til boligen, fordi de eneste globusbarer jeg havde set var sådan en mør træfarve. Bevares, de var også skide flotte, men i vores hjem er der kun helt lys træ, hvide, grå og sorte farver, så det gammeldags look var flot, men ikke særlig foreneligt med vores stil. Men jeg har nu opdaget at man faktisk kan få ovenstående smukke globusbar, og den vil i dén grad passe hjem til os – så jeg tænker at det er et kompromis både Bedstevennen og jeg er villig til at indgå. Og hvis jeg skal være heeelt ærlig, så synes jeg faktisk også at idéen er pisse fed.

Og hey, det er sgu da den oplagte gave til manden der har alt, hvis man eventuelt har en af de der irriterende kærester, som er umulige at købe gaver til. Just sayin..

 

Drama i Casa de Tinderslut: Kampen om det grimme vitaminpilleglas!

Jaja, som overskriften afslører, så går det ikke stille for sig i det lille hjem.. Eller sådan noget. Jeg har før skrevet nogle indlæg om hvor irriterende jeg er at bo sammen med, og også om hvor irriterende Bedstevennen er at bo sammen med. Egentligt elsker jeg jo at bo med ham, og alle de der irriterende ting er bagateller som jeg ikke lader mig gå på af. Men lige pt. har Bedstevennen fået sig endnu en irriterende vane, som jeg er lige ved at dø over for tiden; Han er begyndt at tage nogle multivitaminpiller (hold kæft så voksen at være, lige pludselig). Det gør ikke noget i sig selv, det er jo faktisk super godt og sundt for ham. MEN! Han synes at vitaminpilleglasset skal bo på vores køkkenbord. Altså – det står fremme, midt på bordet. Til at starte med troede jeg at det var fordi han glemte at sætte det op i vores kasse med piller, plaster og andet i den kategori. Så jeg satte det pænt på plads hver dag, og det begyndte at irritere mig mere og mere, at han ikke kunne fatte at sætte det lorteglas på plads efter han havde brugt det. I går kommer han så og spørger mig, hvorfor jeg bliver ved med at fjerne glasset, fordi det er med vilje at det står fremme, for ellers glemmer han at tage sin vitaminpille. FOR HELVEDE! Så prøvede jeg at formidle til ham, at jeg jo ikke rigtig synes at det skulle bo der permanent. Han bad om en begrundelse, og jeg sagde selvfølgelig “det er da skide grimt”. Det synes han ikke er grund nok, så nu står det der stadig.

Nu prøver jeg at tænke på andre måder som han eventuelt kunne huske sine vitaminpiller på, uden at det glas skal stå og irritere mig grænseløst på daglig basis. Indtil videre har jeg tænkt at jeg eventuelt kunne ligge en påmindelse ind i hans kalender hver dag, så det popper op på telefonen. Eller sågar at skrive en SMS-påmindelse til ham.

Jeg VED godt at jeg er pisse hysterisk, og at jeg burde ignorere det. Welcome to crazytown, madnessvillage and country of hysteria. Men please fortæl mig at jeg ikke er ene om at flippe skråt over dumme småting ind i mellem? PLEASE!

serdgsg

Pølsemix og alenetid

I skrivende stund, sidder jeg med røven solidt plantet i min sofa, med Macbook’en på mine blegfede lår, og Signs kørende i TV’et i baggrunden. Jeg er alene hjemme, for første gang i en evighed. Bedstevennen er til Superbowl-aften ved en kammerat, og jeg har the time of my life. Jeg elsker at bo med Bedstevennen, og at være sammen med ham og i hverdagen tænker jeg faktisk ikke over, at jeg aldrig har alenetid, men jeg kom til at tænke over det, da han sagde at han skulle til drengeaften. Når jeg træner er jeg ikke alene, på arbejde er jeg ikke alene, når jeg er hjemme er jeg ikke alene. Og det er jeg glad for. Jeg er ekstremt ekstrovert, og har det virkelig godt med at være blandt mennesker, og det er nok også derfor jeg ikke rigtigt har tænkt over at jeg ikke er alene nogensinde. Men jeg kan mærke at jeg har godt af en aleneaften i dag, og jeg har planlagt alle mulige ting, som jeg ikke ville gøre hvis Bedstevennen var her.

Jeg er blandt andet ved at lave pølsemix. Det er måske ikke alle der ved hvad det er – især ikke hvis man kommer fra Københavnsområdet, men de mennesker der er fra Jylland, eller som har været på massive drukture i Jylland, burde kende denne fantastiske spise. Det var i hvert fald en spise jeg lærte at kende i forbindelse med druk i Jylland. det er reelt set bare pølser skåret i tynde skiver, som er friturestegte sammen med pommes, og som oftes serveres med karryketchup og rå løg til. Min version er dog en anelse mere skrabet, eftersom jeg ikke ejer en frituregryde, og fordi jeg faktisk prøver på at spise nogenlunde fornuftigt normalt. Så min pølsemix hygger sig i ovnen, i stedet. Jeg aner ikke hvorfor jeg pludselig fik sådan en trang til pølsemix, for jeg har ingen tømmermænd. Tværtimod var jeg faktisk tidligt oppe i morges for at træne, og har været super effektiv indtil nu. Jeg har det skide godt, og pølsemixcravings plejer normalt at dukke op efter en brandert så voldsom at selv Scott Disick ville være imponeret. det er måske den nyerhvervede friaften der gør noget ved mig, I don’t know.

Resten af aftenen har jeg planlagt at jeg skal svømme rundt i mit badekar, æde Lindt-kugler og se The Affair. Det er fandeme lækkert, altså. Er der andre der har vundet en aften med alenetid pga Superbowl?

giphy-2

“Jeg vil gerne bede om 2 liter glidecreme, tak”

Bedstevennen og jeg var løbet tør for glidecreme, og der var ingen af os der havde tid til at tage ud til vores lokale sexgadgetpusher og skaffe noget mere – hvilket jo var en katastrofe, for det er helt umuligt at leve uden glidecreme. Så vi blev enige om at købe det på nettet i stedet for at skulle finde tid til, at tage ud at købe det selv.

Jeg begyndte så at sidde og kigge lidt på nogle forskellige sider på nettet, for at finde det vi plejer at køber. Det var en større opgave end forventet, og derfor endte jeg op med at finde noget andet. Jeg fandt en liter glidecreme, som var super billig og havde fået skide gode anmeldelser, så jeg tænkte at vi da ligeså godt kunne købe det, for så var vi fri for at løbe tør igen i den nærmeste fremtid.

Jeg luftede tanken for Bedstevennen, som synes at det var lige voldsomt nok, at købe en hel liter. Jeg argumenterede for at det var meget smartere økonomisk, og at det var tidsbesparende. Dertil gryntede Bedstevennen bare, og så skete der ligesom ikke mere i den sag. Der gik et par dage, og så besluttede jeg mig for at købe det, selvom Bedstevennen synes at det var lidt for voldsomt at købe SÅ meget glidecreme. Så skete nedenstående:

samtale

Bedstevennen var åbenbart blevet overtalt af min fantastiske salgstale, og troede at vi var blevet enige om at købe glidecremen. Jeg havde ikke lige forstået at hans grynt skulle opfattes som “super skat, jeg bestiller det med det samme”. Så nu har vi altså 2 liter (!!!) glidecreme. Jeg overvejer at købe en glidebane at sætte op i stuen, og så ellers gå amok. #onlyattinderslutmansion

Den første julegave er i hus: Læs hvad jeg giver Bedstevennen i år

Affiliate_tinderslut

prague-1119791_960_720

Jeg synes virkelig at det er super svært at finde gaver til Bedstevennen, fordi han altid er SÅ betænksom i alt han giver mig. Det ligger lidt et pres på en, især fordi jeg altid har været ret dårlig til det der med at købe gaver (især til kærester). jeg gider ikke rigtigt at købe tøj, til ham, fordi det lyn hurtigt virker upersonligt, jeg gider ikke købe bøger og produkter, for det køber han altid selv når han har brug for det, jeg gider ikke købe elektronik, for det ved jeg ikke nok om til at købe den perfekte gadget. Så I år har jeg købt en forlænget weekend i prag på et 4-stjernet hotel. Vi elsker begge to storbyrejser, og jeg synes det er en meget federe gave at give – altså en oplevelse som vi har sammen, end en eller anden materiel ting.

Denne gang har jeg booket rejsen igennem expedia.dkJeg kom kun af med 1500 kr, for fly tur/retur, 3 overnatninger på et 4-stjernet hotel inklusiv morgenmad. Det er virkelig billigt, og noget de fleste kan få til at hænge sammen i budgettet. Det er nærmest billigere end hvis jeg skulle købe den vinterjakke til ham, som han også ønsker sig, og jeg ved at han vil sætte meget større pris på denne her rejse, end alt andet jeg kunne have fundet på at give ham.

Så hvis der er nogen der endnu ikke har fundet ud af hvad de gerne vil give deres bedre halvdel i julegave, så har jeg svaret til jer! Jeg synes selv at det er ganske genialt, og jeg glæder mig som et lille barn til at give ham gaven, juleaften.

fesfsdf

 

Older posts