Jeg lever endnu (sådan da)..

crybaby

Hold nu kæft, så gik der da lige et par måneder, hva? Når man er nybagt mor, så er der åbenbart andre ting der tager ens tid end ens blog. For at være helt ærlig, så er det først lige gået op for mig hvor lang tid det er siden jeg sidst har skrevet herinde. Trust me, det er ikke emner eller lyst der har manglet, men derimod tid og overskud. Let me tell you something; det er fandeme ingen dans på roser at være nybagt mor. Det er fantastisk, ingen tvivl om det, men det er også det hårdeste jeg nogensinde har gjort.

Sagen er den, da Lilleskid har haft kolik. Det viser sig at være lidt tabubelagt, det de med at have en kolikbaby, hvilket også er lidt skyld i at der gik så lang tid før det faktisk gik op for Bedstevennen og jeg at det faktisk var en baby med kolik vi havde. Vi tænkte bare at vi havde en baby der var meget ked af det. Jeg troede at kolik var noget, hvor baby græder nonstop i al dens vågne tid – det kan det også godt være, men det er det ikke nødvendigvis. I vores tilfælde var det 3-4 timer dagligt, imellem 18-21 hvor Lilleskid var pisse ked af det.

Jeg har hele tiden gerne ville være en mor der lavede noget med min baby, så derfor tog jeg jo i mødregruppe, ud at spise frokost, på venindebesøg, på shopping osv., med hende. Om aftenen brød helvede så løs, og vi ledte google tyndt efter svar – og der var størst sandsynlighed for at vi nok havde en baby der blev meget nemt overstimuleret. Hold nu kæft hvor fik jeg det dårligt. Tænk hvis det var min skyld, at min baby var så ked af det hele tiden? Tænk hvis det var mig der ikke kunne læse hendes signaler, og derfor udsatte hende for meget mere end hun kunne rumme. Jeg fik det både dårligt fordi jeg følte mig som verdens dårligste mor, men også fordi at en meget sensitiv baby, ville begrænse vores aktivitetsniveau en hel del, og jeg elsker at komme ud, og bevæge mig lidt i den virkelige verden.

Jeg skruede ned for tempoet, og vi var hjemme det meste af tiden. Der skete ingen ændring. Lilleskid fik meltdown på samme tidspunkt hver dag, så præcist at man nærmest kunne stille et ur efter hende. Det var så synd for hende, og vi anede ikke hvad vi skulle stille op. Først efter 3-4 timer med skrigeri og alle tænkelig former for trøst forsøgt, gav den lille dame op, og nærmest besvimede af udmattelse, fordi hun havde tudet så meget. Vi tog til lægen, og til kiropraktor, som begge to kunne fortælle at vi havde en sund og rask datter. Det samme sagde sundhedsplejersken, og Lilleskid blev rost til skyerne. Hun var i helt almindeligt babyhumør hele dagen, og derfor også når vi var ved lægen, kiropraktoren og sundhedsplejersken, så de var ikke vidne til hendes meltdowns.

Vi begyndt at mistænkt at det sgu nok ikke var overstimulering, siden der skete det samme, når vi havde chillet derhjemme i lavest mulige gear, og når vi havde været på farten fra om morgenstunden. Igen ledte vi google tyndt, og denne gang stødte jeg på en side om kolik. Her stod der at kolik faktisk var hvis baby græd sammenlagt over 3 timer dagligt, 3 dage om ugen. Bum. Det gjorde vores bay I HVERT FALD. Jeg skyndte mig at bestille en tid til lægen, for at få Lilleskid undersøgt igen igen, fordi jeg simpelthen ikke ville kunne bære hvis hun faktisk fejlede noget, og jeg ikke fik hende tjekket. Der fik vi bekræftet vores mistanke – Lilleskid havde kolik.

Av av av. Det var ikke sådan jeg havde forestillet mig den første tid af barselsboblen. Men selvom det var en hård melding at få, så var det rart at vide, at der ikke var noget alvorligt i vejen med hende, og at vi ikke gjorde noget  forkert. Bagsiden af medaljen er dog, at der ikke er noget der har dokumenteret effekt mod kolik, udover tid.

Nu er hun rundet de 3 måneder, og kolikken er næsten væk. Vi har en dejlig baby, men som er ekstremt utålmodig, hvilket også betyder at mor her ikke får meget hvile, da Lilleskid allerhelst vil væres rundt for at se på forskellige ting. Hun er ikke en baby der accepterer at blive efterladt på aktivitetstæppet i en halv times tid, imens jeg når praktiske ting. Nix. Der skal ske noget. Hele tiden. Og søvn er desuden dybt overvurderet ifølge hende. Jeg vil ikke sige at jeg er enig.

Så.. Jeg har haft hænderne voldsomt fulde, og har det stadig det meste af tiden. Men hold nu kæft hvor jeg elsker den lille utålmodige, hidsigprop af en menneskelarve. Hun er smuk, sjov og helt fantastisk, og hun ligner hendes far på en prik. Dog påstår hendes mormor at hun ligner hendes mor af sind. Sorry mor.

Jeg vil bestræbe mig på at få skrevet mere herinde, for der er satme meget at fortælle, især om den ikke så rosenrøde side af at blive mor første gang. Jeg savner jer sgu, og jeg håber at I også har savnet mig, en lille smule.

Træt og lykkelig

poop

Min blog er ikke en “glansbillede-blog”. Det har den aldrig været, og det bliver den nok heller aldrig. Jeg har derfor heller ikke tænkt mig at dele smukke lyserøde billeder af livet som ny mor, hvor både jeg, baby og bolig ser perfekt ud. For det er ikke min virkelighed – og heller ikke de fleste andre nybagte mødres virkelighed. Derfor vil jeg gerne dele alle sider af livet som nybagt mor, både de helt fantastiske, men også de hårde. Det håber jeg at folk kan rumme, her på bloggen. Det tænker jeg at folk kan, for er der noget mine læsere ikke er, så er det sarte.

Til gengæld vil jeg gerne sige at jeg er fuldstændigt forelsket i lilleskid, og at den forelskelse får alle de negative/hårde ting til at blegne lidt. For jo, der er sgu også negative ting ved at blive forældre for første gang. Aldrig i mit liv har jeg prøvet noget så hårdt. Men jeg er samtidigt så overvældet af lykke. Det er en sindssyg kontrast. Ens egne behov bliver totalt tilsidesat. Hvilket er fint, for det meste. Dog har jeg tendens til at tilsidesætte mine egne behov lidt for meget. Den første uge efter vi var kommet hjem fra hospitalet spiste jeg ikke meget mere end en portion havregryn i løbet af en dag. Der var en dag hvor jeg kun spiste et par mælkesnitter. Det der med toiletbesøg, det var ikke noget jeg gjorde mig i, for baby sov jo lige i mine arme..

Nu er der begyndt at komme lidt mere rutine i vores hverdag. Det er rart, selvom rutinen godt kan være hård. En typisk dag ser for mig sådan ud:

07:30 Lilleskid vågner, bliver skiftet og bliver ammet.
08:00 Bedstevennen vågner og tager sig af Lilleskid, jeg hopper i bad.
08:30 Jeg er færdig med at bade, børste tænder, tage tøj på, spise havregryn og måske have lagt en lille smule make-up.
08:45 Jeg tager Lilleskid, imens Bedstevennen gøre sig klar til at tage på studie.
09:30 Bedstevennen smutter, Lilleskid og jeg sidder i sofaen og hygger os.
10:00 Lilleskid bliver skiftet og ammet.
11:00 Lilleskid falder i søvn, og jeg prøver at ordne nogle praktiske ting.
13:00 Lilleskid vågner, bliver skiftet og ammet.
13:30 Bedstevennen kommer hjem.
14:00 Lilleskid er vågen og vi kigger hinanden i øjnene, pysser og hygger.
14:30 Lilleskid tuder fordi hun er træt.
15:00 Vi går en tur med barnevognen og får handlet lidt.
15:15 Lilleskid falder i søvn i barnevognen.
16:00 Vi kommer hjem fra gåtur.
16:15 Jeg skider og varer bliver sat på plads.
16:20 Lilleskid vågner, bliver skiftet og ammet.
17:00 Bedstevennen hygger med Lilleskid, jeg går i gang med aftensmaden.
18:00 Aftensmaden er færdig, Lilleskid er vågen. Bedstevennen og jeg skiftes til at spise.
18:30 Lilleskid bliver skiftet og ammet.
19:00 Lilleskid er træt, men nægter at sove.
20:00 Lilleskid falder i søvn.
20:30 Bedstevennen og jeg vasker op efter aftensmaden.
21:00 Jeg fjerner make-up, børster tænder og gør klar til natten.
21:30 Jeg ligger mig ind i sengen til Lilleskid.
22:00 Jeg falder i søvn.
23:00 Lilleskid vågner, bliver skiftet og ammet.
23:30 Lilleskid falder i søvn igen, og det gør jeg også.
03:00 Lilleskid vågner, bliver skiftet og ammet.
03:30 Lilleskid falder i søvn igen, og det gør jeg også.
06:00 Lilleskid vågner og bliver ammet.
06:30 Lilleskid falder i søvn igen og det gør jeg også.
07:30 Lilleskid vågner, bliver skiftet og ammet.

I skrivende stund sidder jeg og holder vejret, fordi Lilleskid endelig sover, og nu ligger hun og siger lyde. #pleasedonotwakeup #mommyneedstoblog

 

Barselsplanlægning – Mad til fryseren

grsgsdgds

Nu er der jo som sagt ikke længe til at jeg går på barsel, og som jeg nævnte i dette indlæg, så er jeg lidt nervøs for hvad jeg skal få tiden til at gå med, eftersom jeg allerede er rastløs, bare af at holde sommerferie. Folk har været skide søde til at komme med forslag til ting jeg kan give mig til, og det er skønt med inspiration, men pludselig gik det op for mig, at der da i hvert fald er en ting jeg skal bruge noget tid på når barslen sætter ind – jeg skal fylde min fryser med mad.

Min fryser er i forvejen fyldt til bristepunktet med kød og grøntsager, men det er alt sammen mad der skal tilberedes og hygges om, før man kan indtage det. Jeg er næsten 100 % sikker på at hverken Bedstevennen og jeg selv får lyst til at bruge super meget tid eller energi på madlavning lige når Lilleskid er kommet til verden, så derfor vil jeg i gang med at fylde min fryser med lækre retter, som bare skal varmes. Her tænker jeg både mad til vores aftenmåltider, men også kager og snacks som kan hives op ad fryseren 30 minutter inden man får folk på barselsbesøg.

Indtil videre har jeg besluttet mig for at lave følgende retter som skal i fryseren:

  • Boller i karry
  • Kødsauce
  • Lasagne
  • Hjemmelavet pizza
  • Frikadeller, almindelige
  • Græske kylligefrikadeller
  • Pølsehorn
  • Pulled chicken
  • Falafler
  • Chili con carne
  • Tom Kha Gai (thai-suppe)
  • Broccoli/porrertærte med bacon
  • Kylling i karry
  • Kylling i wok med grøntsager og rød karry
  • Butter chicken
  • Dej til chocolate chip cookies
  • Brownie
  • Havregrynskugler
  • Banankage

Alle retterne skal enten bare lige varmes, ellers skal der koges lidt pasta eller ris dertil, eller måske varmest et stykke brød. Jeg tænker at gå i gang med at lave nogle af retterne til aftensmad i løbet at det næste stykke tid, og så bare lave dobbeltportioner, så jeg kan fryse den ene halvdel ned til barselsbrug. Hvad har I ellers af gode forslag til frysemad? I need inspo! Og smid endelig et link hvis I har en eller anden fantastisk opskrift som jeg bliver nødt til at kende.

 

Barselsbageri #1 – Koldhævede grove boller

dsc_0037 dsc_0039

Jeg elsker at bage og at lave mad. Det er egentligt ikke noget jeg har delt ud af førhen, her på bloggen, men jeg tænkte at det måske kunne ændre sig lidt. Bare rolig, det her bliver aldrig en madblog, så dygtig er jeg slet ikke, heller ikke til at tage billeder. Men! Disse boller er simpelhen så nemme at lave, billige, de er sunde og de smager hammer godt. Og så er det en af de der opskrifter så får en til at virke mega overskudagtigt, men som kræver minimum effort. Sådan nogle opskrifter elsker jeg!

  • 25 g gær
  • 6 dl koldt vand
  • 1,5 tsk fint salt
  • 4 dl hvedemel
  • 5 dl ølandsmel (eller anden type groft mel)
  • 1 dl havregryn
  • 0,5 dl sesamfrø

Om aftenen:
Dejen skal laves. Gæret opløses i det kolde vand, hvorefter mel, salt, sesamfrø og havregryn røres i vandet. Det skal blive til en klistret masse, som er lidt våd i det. Dejen skal ikke æltes eller noget som helst, den skal bare røres sammen. Herefter dækkes skålen med dej til med noget husholdningsfilm, og sættes i køleskabet natten over. Dejen skal hæve i omkring 10 timer.

Om morgnen:
Ovnen tændes på max temperatur på varmluft (min ovn kan blive 275 grader varm). Når ovnen er varm, skrues temperaturen ned på 225 grader, og varmluft slukkes. Bollerne klattes ud på en bageplade (det gøres med en spiseske, da dejen er for våd til at forme med hænderne). Til en af mine boller er der brug 1,5-2 spiseskefulde dej. Bollerne skal bages i i alt 16 minutter. Efter 10 minutters bagning ved alm varme, så tændes der igen for varmluft, og bollerne bages færdige.

BANG! Så er der lækre friskbagte boller, og det har taget max 30 minutter både med bagetid og at lave dejen. Så bliver det fandeme ikke nemmere. I hope you like!

 

HJÆLP! Jeg mangler tips til barselsrelaterede aktiviteter!

dsffe

Jeg har lige pt ferie, og jeg keder mig helt sindssygt, hvilket får mig til at grue lidt for den tid jeg har barsel inden Lilleskid melder sin ankomst. Jeg er vant til at have 2 jobs, til at træne 3-4 gange om ugen, skrive bloggen, ses med veninder, gå på dates med Bedstevennen og arbejde på mit nye projekt. Nu hvor jeg ikke arbejder 2 jobs og hvor jeg ikke kan træne på samme måde som førhen, så er jeg blevet rastløs. Jeg er glad for at have fået mere tid til bloggen, og det har jeg helt sikkert tænkt mig at udnytte. Men der er altså alligevel en del timer i døgnet som skal fyldes ud med noget andet.

Så nu har jeg brug for hjælp – HVAD FANDEN SKAL JEG LAVE?

Jeg har allerede planlagt at starte med at dyrke yoga og at svømme, så det er motionsmæssige er der styr på, tror jeg. Jeg ved bare ikke helt om jeg ender op med at blive sindssyg, da jeg er vant til træning hvor der er mega knald på, og hvor pulsen er høj fra start til slut, og det kan man ikke ligefrem sige om hverken svømning eller yoga. Svømning kan garanteret nok få pulsen op, og jeg synes også det er hårdt, men jeg kan simpelthen blive så mega frustreret over hvor langsomt man kommer fremad i forhold til løb osv. Men det er nok bare en vanesag.

Så søde venner.. Del endelig ud af jeres gode råd og erfaringer, inden jeg bliver en sindssyg, doven huleboer. Jeg kan mærke at det ikke er godt for mig ikke at lave noget.