En gammel flamme dukkede op på snapchat!

Kan I huske Århusianeren? Ham der jeg datede, som pludselig havde en idé om at vi var kærester, eller i hvert fald, at vi var tæt på at være det. Ham der ville give mig en julegave, hvilket gjorde at jeg stod helt af. Ja, jeg er sgu underlig nogle gange. Der var jo ingenting i vejen med ham. Vi havde skøn sex, god kemi og han har så sød. Men jeg kunne bare ikke være hans kæreste. Om det var fordi Bedstevennen spøgte i mine tanker, eller om det bare var fordi at jeg ikke var klar, det ved jeg ikke. Vi sluttede romancen, og kom videre med vores liv. Nu har han så lige pludselig add’et mig på snapchat, ud af det blå! Det forvirrer mig helt vildt – især fordi han ikke har snappet mig. Han følger bare aktivt med i mine stories. Er det mig der er underlig, fordi jeg synes det er en anelse underligt?

What-Excuse-me-Say-what-GIF

 

Århusianeren…. suk

Ja. Der er efterhånden en del der har spurgt mig, hvorfor man ikke rigtigt har hørt om mine dates med Århusianeren. Det har dels været fordi jeg har været ret tidspresset, dels fordi han ikke har været skide interessant at fortælle om. Han har været sød, det er slet ikke det. Vi har haft god sex, heller ikke en finger at sætte der.. Men det blev bare lyn hurtigt en rutineting at være sammen med ham. Og det var fint nok for mig. For jeg har haft travlt på det sidste, så det var meget rart at der ikke var så meget spontanitet ind over.

Men på vores sidste date, smed han lidt af en bombe.. Han ville fandeme vide hvad jeg ville have i julegave, for han mente jo at vi var på vej hen imod at blive kærester, og så giver man hinanden gaver. Jeg var lige ved at besvime da han sagde det, og jeg tror at jeg sad med åben mund og gloede på ham i hvert fald et minut, før jeg fik taget mig sammen til at sige noget.

Jeg måtte jo forklare manden, at jeg altså ikke mente at vi var ved at blive kærester, og at jeg ikke havde tænkt mig at blive hans kæreste – sådan ever. Det er helt vildt at han overhovedet har fået den idé, for vi har faktisk talt meget om det rare ved at være single, og kun at have sig selv at tænke på. Jeg aner ikke hvor han har fået den idé fra, men jeg var klar over at den måtte stoppes ret hurtigt. Det tog han ikke pænt. Han blev skide fornærmet, og ville vide hvorfor jeg ikke mente at han var god nok. Jeg måtte jo så forklare ham, at det ikke havde noget med ham at gøre, men at jeg faktisk ikke ville have en kæreste lige nu. Og at jeg ikke havde i sinde at være “på julegave” med manden. Ej men for helvede. Så har han pludselig følelser og alt sådan noget fis. Det kan jeg SLET ikke overskue. Stemningen blev akavet, han smuttede, og 10 minutter efter fik jeg en SMS om at han altså ikke kunne se mig længere så.. Det er såmænd nok for det bedste. MEN HELT ÆRLIGT?! Er det ikke normalt at spørge hinanden hvordan man føler, før man drager sådan nogle konklusioner? Ja jeg spørger bare!

 

hkghst

Sushidate med Århusianeren

Jeg havde en date med Århusianeren igår. Det var vildt hyggeligt. Han bestilte sushi, og vi brugte det meste af aftenen på at sludre og mæske os i lækker mad. Han er virkelig skøn at være sammen med, og vi taler som om vi har kendt hinanden i mange år. Der er ingen akavet stemning og pinlig tavshed, og det er jo fantastisk. Og sjældent at man møder en man er på personlig bølgelængde med, på den måde. Vi deler mange politiske holdninger, værdier og humor, og det er fandeme rart. Og vigtigt. I hvert fald hvis man skal lave andet end at være nøgne sammen. Og helt ærligt ikk? Så bliver jeg sgu bare det mere tændt, hvis det er en person med indhold, jeg er sammen med. Udseende er da klart en faktor, men ikke den største. Der skal mere til at tænde mig, to be honest.

MEN nu til det vigtige. Kemien og sexen var jo fantastisk sidste gang. Og det var den også denne gang. Manden ved virkelig hvad han laver, og han trykker på de helt rigtige knapper på mig. Han er skide god til at få mig helt op at ringe, nærmest inden vi er gået igang. Han har det hersens blik. Man kan se i hans øjne, hvad han har lyst til at gøre, og det tænder mig helt vildt. Han er all about kropssprog, og det synes jeg er pisse sexet – at man kan læse hinandens signaler, uden at sætte ord på. Vi har egentligt bare en skidegod seksuel kemi. Vi havde en skøn aften, i bund og grund! Og på alle måder. Så det var med et smil på læben, en fyldt mave, og et ømt understel, jeg cyklede hjem.

titg

Doing the funny stuff with Århusianeren

Jeg havde jo 3. date med Århusianeren i sidste uge, og jeg kan godt sige jer, at efter den date, så har jeg bestemt ikke fortrudt at have givet ham endnu en chance. Holy crap. Jeg kom hjem til ham, og blev mødt med et kæmpe kys og et glas rosé. Seriøst, det er jo sådan man burde blive mødt, altid, uanset tid og sted, for det er jo bare en sikker vinder! Både med kysset men også med vinen. Anyway.. Det er som om at der bliver mere og mere kemi, hver gang vi ses, og sidst var det ret umuligt at holde fingrerne fra hinanden.

Vi lavede mad sammen. Jeg ved virkelig ikke hvorfor, men der er sgu bare noget sexet over at stå i et køkken sammen. Måske er det det der med at blive løftet op på et køkkenbord, og blive snavet igennem jeg godt kan lide. Det skete ihvertfald. Og jeg var kæmpe fan. Han kysser SÅ godt. Jeg ligner dog bare en der har fået det sygeste psoriasis-anfald i mit fjæs, efter at hans skæg havde været i nærkontakt. Det er dog den eneste nederen ting ved dén aften.

Imens vi spist var det vildt svært at holde koncentrationen på maden. Jeg havde mest af alt bare lyst til at smide tøjet, og kyle tallerkenen af helvedes til. Men måtte jo vise mig fra min gode side, så jeg spiste pænt min mad, og lod vær med at smide med servicet. Jeg hjalp ham med at tage ud af bordet, og med det samme jeg havde sat det jeg havde i hænderne på bordet, kyssede han mig, og havde hans hænder overalt. Der gik max 30 sekunder til at jeg lå i hans seng, og tøjet kom af endnu hurtigere. Jeg siger jeg, det var SÅ god sex. Så god, at vi havde det gentagende gange den aften. Han kan virkelig tage fat, og det er jeg jo stor fan af. Jeg er ret bombastisk generelt, så det kræver lidt af en mand, at kunne tage over, men det kunne han, uden problemer, og jeg havde ikke svært ved at give mig hen. Han tog mig i doggy (YNDLINGSSTILLING), imens han holdt mig fast, i mit hår. Det var genialt, og jeg glæder mig faktisk rigtig meget til at se ham igen. Sjov, god i sengen og han dufter fantastisk – what’s not to like?!

lip-bite

Om Konsulenten og Århusianeren

Well.. Nu har jeg ihvertfald haft den sidste date med Konsulenten. Det er ikke fordi der som sådan er sket noget, men i forgårs var den kemi der nu engang havde været, væk. Det var en hyggelig nok aften, men det var meget tydeligt, at vi ikke blev mere end venner. Og det er sgu også okay. Vi passede nok i bund og grund ikke sammen – jeg har brug for en der kan tage styringen, og det gjorde han ikke. Så det er såmænd fint nok det hele. Jeg er ihvertfald glad for at vi tog den sidste date med, for så var man fri for at tage den akavede samtale, som egentligt minder om et break-up med en man reelt ikke var sammen med. Det behøver vi ikke nu. Så det har jeg faktisk rimelig stor optur over.

Til gengæld gik min date dagen før – med Århusianeren – skide godt. Snakken flød, og der gik ikke lang tid før han hev mig hen til sig, og kyssede mig. Og han kyssede virkelig godt og insisterende, og længe. Derudover fik han mig til at grine, nærmest det meste af aftenen. Der var virkelig sket en forskel fra vores første date, til vores anden date. Ikke fordi han ikke var sød første gang, men han var ligesom bare mere åben, på anden date. Men det kan selvfølgeligt godt være fordi, at nervøsiteten over at skulle på date med en man ikke har mødt før, ikke var der. Nu havde vi set hinanden an, og var blevet enige om at ses igen. Og jeg har faktisk lyst til at ses med ham igen igen. En anden ting er, at han dufter SÅ godt. Jeg tror næsten at jeg bliver nødt til at spørge ham om hvad hans parfume hedder, for den er blevet min nye yndlings-herre-duft. Efter vi skiltes har vi udvækslet maaaange SMS’er og Snapchats, og det er jo skide hyggeligt, at have en at kommunikere med på den måde. Og at flirte med. Det er helt teenage-agtigt, og det er vildt underholdende.

Det er sjovt som førstehåndsindtryk ikke altid holder. Jeg aner jo, for at være ærlig, heller ikke en skid om, hvad jeg udstråler når man møder mig for første gang. Jeg håber jo lidt at folk synes jeg er humoristisk, intelligent og attraktiv, men det kan jo godt være at jeg udstråler nogle heeeelt andre ting. You never know. Men jeg ved ihvertfald at jeg ikke fremstår genert.

fbls