Min fødselsberetning - Del 2.

Søvn? Hvad er det?

yawn

Nu er jeg nok en kende dramatisk, for det er faktisk ikke Lilleskids skyld at jeg “ikke sover”. Hun er pisse dygtig, og sover 3-3,5 time ad gangen om natten, nu afbrudt af 20-30 minutter hvor hun får mad og bliver skiftet, og så sover hun igen. Der sover jeg også. Men der er dog nogle udfordringer ved at være nybagt mor, selvom ens baby er god til at sove “når hun skal”.

Til at starte med, så vågnede jeg hele tiden, for at tjekke om konen trak vejret. Jeg var totalt paranoid, fordi der er så stort et fokus på vuggedød. Så jeg vågnede ca en gang i timen, for lige at tjekke om hendes brystkasse bevægede sig. Det vænnede jeg mig heldigvis så småt af med, for det kan man sgu ikke holde til i længden. Det er hårdt nok at ens søvn i forvejen bliver afbrudt, så det er fandeme dumt selv at vågne endnu oftere end man behøver.

Nu har vi så fået et andet “problem” herhjemme. Nu er man på ingen måde i tvivl om, om hun trækker vejret. Nu er konen nemlig begyndt at tale i søvne. Ca 30-45 minutter før hun vågner og vil have mad, der ligger hun og pludrer løs, tager voldsomt dybe indåndinger, griner og knirker. Jeg har jo en rimeligt sensitiv radar, som de fleste andre nybagte mødre også har, så jeg vågner hvis hun siger den mindste lyd. Hvilket resulteret i, at jeg ca er vågen i de 30-45 minutter inden hun vågner, fordi min krop og hjerne simpelthen reagerer på min babys lyde. Reelt set er det jo super smart, at man er sådan indrettet, det er bare ikke så smart i længden, da jeg ender op med at slaske rundt som en zombie i løbet af dagen.

Jeg håber at min krop ogsåsnart lærer at den ikke behøver at reagere på det mindste pip fra Lilleskid, og at jeg finder en gylden mellemvej, hvor jeg er vågen når det er nødvendigt, og jeg sover når der ikke er brug for madkasserne og den moderlige omsorg.

Er jeg den eneste der har det sådan? Eller er der andre hvis babyer også formår at holde dem vågne, selvom de selv sover?

 

   

9 kommentarer

  • O

    Da min datter var spæd var alt du beskriver præcis lige sådan.
    Men så lærte jeg et par ting, jeg lige vil dele – for det er der ikke nogen der fortalte mig (undskyld hvis det blot er repetition for dig):
    – man behøver ikke skifte babys ble om natten! Kun hvis de har lavet bæ, selvfølgelig. Men en tisble kan sagtens sidde der 10+ timer. Min datter sov pludselig længere stræk, fordi hun ikke vågnede helt op hver gang, måske fordi det så er nemmere at komme hurtigt ind i den dybe søvn igen.
    – man kan få vuggedødsalamer til 1500krish hvis det er et problem for din søvn. Men min erfaring er at det hurtigt går over når baby bliver lidt mere robust.
    – sov med din baby! Måske du allerede gør det, men åh hvor jeg pludselig sov meget mere da jeg droppede at hun sov i egen seng (op ad vores ganske vist). Til starte med sov hun i en nest, men hun var ikke særlig stor før jeg bare lagde mig med hende. Hun skal ligge så hun ikke kan falde nogen steder, med egen dyne og kun ved dig – ikke mellem jer! Og hun skal ca have samme plads som i sin egen seng. Du lægger dig IKKE på hende! Men til gengæld behøver du efterhånden stort set ikke vågne når hun skal amme, for med lidt øvelse lærer i liggende amning og senere vil hun selv møve sig hende til brystet om natten uden at vække dig.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Tinderslut

      Tak for råd 😀
      Lilleskid får desværre rød numse hvis ikke jeg skifter hende om natten. 🙁
      Lilleskid sover allerede i vores seng, og du har ret i at det gør det hele så meget lettere, og så er det pisse hyggeligt. <3

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Mette

    Jeg har det på samme måde med min søn på fire måneder – jeg hører alt! For at jeg får mest muligt søvn, sover jeg med ørepropper. De gør, at jeg ikke hører alle hans lyde, men stadig hører ham, når han er sulten. Samtidig har vi byttet plads i sengen herhjemme, så det nu er far, der ligger tættest på baby, og jeg er så kommet længere væk fra lyden. Og endelig sover jeg engang imellem i et helt andet rum end baby, og så kommer min mand ind med ham, når han skal ammes 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Mie

    Kan kun tilslutte mig Mettes kommentar. Ørepropper er guld værd. Du hører hende, når hun vil have mad eller har brug for nus eller har tabt sutten, ellers ikke. Og overvej at malke ud, så far også kan give hende mad og nogle gange tage hende en hel nat – herhjemme har vi fået en enkeltmandsseng i stuen, så jeg kan sove uforstyrret derinde, når min kæreste har baby-vagten. I længden bliver det fandeme hårdt, hvis man ikke kan få otte timers søvn i træk bare en enkelt gang om ugen. God søvn giver overskud og overskud giver god mor 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Anette

    Min datter røg på eget værelse efter 2 måneder, fordi hun begyndte at ligge og vende sig efter en, hver gang vi vendte os i sengen.
    Hos os var svaret egen seng på eget værelse (fordi hun sov så godt igennem) og så fik vi alle en bedre natte søvn. Sønnen blev i ca 5 mdr. før han røg på værelset, da samme mønster begyndte.
    vedr. den røde numse, så kan det være bleen. (Ikke fordi det er det, men bare så I er obs på det kan være det.) Vores børn har ikke kunne tåle pampers, en tissetør der var i bleen mere end 20 min så var der rød numse i minimum 2-3 dage – forsvandt så snart vi skiftede blemærke.
    Jeg var selv stofble-barn pga. jeg ikke kunne tåle engangsbleer, og med eksem i familien så røg alle bleer der gentagende gange gav rød numse uden synderlig grund ud af “sortimentet” 🙂 Jeg vidste ikke at der var så stor forskel på hvordan bleer fjerner fugten fra huden, før jeg blev mor.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Tinderslut

      Det er desværre ikke bleen, det er tissen 🙂 Men det gør mig heller ikke noget at skifte hende. Men ja, det er sygt så stor forksel der er på bleer.
      Og vi bor i en 2værelses, så eget værelse er ikke en mulighed lige i øjeblikket.

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Anette

      Ja eget værelse er lidt svært hvis man er i værelses underskud 😉

      Ja det er uhyggeligt hvor stor forskel alm. engangsbleer kan præstere.
      Pampers var dårlige for vores datter fordi tis ikke kom langt nok væk fra huden og derfor gjorde den rød, og hun fik udslæt – så længe bleen var tør var der intet.
      Men nu er det også jo nærmest også “atomaffald” der kommer ud i starten 😀 Så kan godt forstå din datter reagerer 😉

      Håber du har fået noget mere søvn.

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Min fødselsberetning - Del 2.