Alle Black Friday rabatter i ét indlæg

shopping

Black Friday er over os, og det er sgu lidt af en fucking jungle at finde ud af hvor man får de bedste rabatter og hvornår. Så derfor har jeg i år, valgt at lave et indlæg med alle de gode rabatter samlet ét sted, for overskuelighedens skyld. Hvis I desuden skulle have lyst til at bruge nedenstående links, når I skal shoppe, så tjener jeg en lille skilling hver gang I gør jer et køb. Det ville jeg sætte kæmpe pris på.

Asos.com – 20% rabat på alt fra den 23/11 til den 27/11 – kode: WIN20

Nelly.com – 20% rabat på alt fra den 24/11 til den 26/11 – Rabatten fratrækkes på siden

Boozt.com -20% på alt den 24/11 – Rabatten fratrækkes på siden

Ginatricot.com – 30% på udvalgte varer fra den 24/11 til den 27/11 – Rabatten fratrækkes på siden

Bubbleroom.dk – 20% rabat på alt fra den 24/11 til den 26/11  – kode: BLACK20

Nicehair.dk – 20% rabat på alt den 24/11 – kode: B20

Na-kd.com – 30% rabat på alle varer til fuld pris fra den 20/11 til den 27/11 – kode: BLACKWEEK

Stylepit.dk – Op til 70% rabat fra den 24/11 til den 26/11 – Rabatten fratrækkes på siden

Ellos.dk – Mange forskellige tilbud, ingen fast rabat fra den 24/11 til den 27/11 – Rabatten fratrækkes på siden

Nilensjord.dk – 30% rabat på alt, 50% på outlet den 24/11 – Rabatten fratrækkes på siden

elfcosmetics.dk – 30% rabat på alt den 24/11 – Rabatten fratrækkes på siden

Thebodyshop.dk – 30% på udvalgte varer fra den 22/11 til den 26/11 – kode: FRIDAYDK

Futureplanner.dk – 20% rabat på alt fra den 24/11 til den 27/11 – kode: BLACKWEEKEND

Justspotted.dk – 25% på alt fra den 24/11 til den 27/11 – kode: BLACKFRIDAY25

Moodings.com – 25% rabat på alt fra den 24/11 til den 27/11 – kode: BD25

 

En sexet og billig (og ammevenlig) kjole, perfekt til juletiden

sla%cc%8aomgroen

Kjolen kan købes til kun 259,95 kr., lige HER.

Som I nok har bemærket, så har jeg i den seneste tid været ret begejstret for slå-om-kjoler. Det er jeg fordi de giver en en fantastisk figur (den skjuler mor-dellen og fremhæver bryster og talje), hvilket ikke er en selvfølge i disse dage. Jeg indrømmer gerne at min krop tænger til lidt arbejde efter graviditet og fødsel, men jeg nægter simpelthen at føle mig grim og fed indtil jeg har fået tid til at arbejde med min krop igen. Så jeg køber tøj der fremhæver de gode ting, og skjuler de ting jeg ikke er så begejstret for. Som sagt er kjolen også ammevenlig. Det er heldigvis skide nemt at hive madkasserne ud af slå-om-kjoler når Lilleskid  melder sin sult.

Jeg er så vild med denne kjole, at jeg både har købt den i ovenstående farve og i bordeaux. Jeg synes de er så fine, og jeg glæder mig til at have dem på til diverse julefrokoster og arrangementer i den næste tid, og forhåbentligt tænker folk at jeg ser pisse godt ud, og at jeg ikke ligner en der lige har presset en 3,5 kg tung menneskelarve ud af mine nedre dele (man har vel lov at håbe).

Søvn? Hvad er det?

yawn

Nu er jeg nok en kende dramatisk, for det er faktisk ikke Lilleskids skyld at jeg “ikke sover”. Hun er pisse dygtig, og sover 3-3,5 time ad gangen om natten, nu afbrudt af 20-30 minutter hvor hun får mad og bliver skiftet, og så sover hun igen. Der sover jeg også. Men der er dog nogle udfordringer ved at være nybagt mor, selvom ens baby er god til at sove “når hun skal”.

Til at starte med, så vågnede jeg hele tiden, for at tjekke om konen trak vejret. Jeg var totalt paranoid, fordi der er så stort et fokus på vuggedød. Så jeg vågnede ca en gang i timen, for lige at tjekke om hendes brystkasse bevægede sig. Det vænnede jeg mig heldigvis så småt af med, for det kan man sgu ikke holde til i længden. Det er hårdt nok at ens søvn i forvejen bliver afbrudt, så det er fandeme dumt selv at vågne endnu oftere end man behøver.

Nu har vi så fået et andet “problem” herhjemme. Nu er man på ingen måde i tvivl om, om hun trækker vejret. Nu er konen nemlig begyndt at tale i søvne. Ca 30-45 minutter før hun vågner og vil have mad, der ligger hun og pludrer løs, tager voldsomt dybe indåndinger, griner og knirker. Jeg har jo en rimeligt sensitiv radar, som de fleste andre nybagte mødre også har, så jeg vågner hvis hun siger den mindste lyd. Hvilket resulteret i, at jeg ca er vågen i de 30-45 minutter inden hun vågner, fordi min krop og hjerne simpelthen reagerer på min babys lyde. Reelt set er det jo super smart, at man er sådan indrettet, det er bare ikke så smart i længden, da jeg ender op med at slaske rundt som en zombie i løbet af dagen.

Jeg håber at min krop ogsåsnart lærer at den ikke behøver at reagere på det mindste pip fra Lilleskid, og at jeg finder en gylden mellemvej, hvor jeg er vågen når det er nødvendigt, og jeg sover når der ikke er brug for madkasserne og den moderlige omsorg.

Er jeg den eneste der har det sådan? Eller er der andre hvis babyer også formår at holde dem vågne, selvom de selv sover?

 

Min fødselsberetning – Del 2.

Læs 1. del af min fødselsberetning lige her.

Jeg fik en form for ro over mig, da vi mødte den nye jordemoder. Jeg kunne mærke at der var en eller anden connection imellem os. Ikke at den første jordemoder var dårlig, eller at jeg ikke følte mig tryg, men det var bare en helt anden kemi og sikkerhed over vores nye jordemoder.

Jeg lå i fødekaret, og vores jordemoder bad mig om at vende mig om, så hun kunne tage imod baby med højre hånd, hvis jeg skulle ende op med at føde i vandet. Imellem 2 veer fik jeg med besvær min store krop op at stå på mine knæ, så jeg kunne vende mig om. Det var sværere og hårdere end jeg havde regnet med, og det gjorde fandens ondt. Til sidst fik jeg vendt mig, og jeg lå nu som jeg skulle. Bedstevennen og jordemoderen sørgede for at der kom nyt varmt vand i karet, og jeg lå i min egen verden og prøvede at koncentrere mig om mine veer.

Da der var gået 3 kvarter i vandet, var jeg tæt på at smide håndklædet i ringen (selvom det jo ikke kan lade sig gøre). Jeg var helt smadret, og Lilleskid var ikke engang tæt på at være ude, på trods af at jeg nu længe havde haft presseveer. Vores jordemoder syntes at jeg skulle komme op ad vandet, og stå op. Hun håbede at tyngdekraften kunne hjælpe mig, og  hjælpe Lilleskid til at komme ud snart.

Det var forfærdeligt at komme op ad fødekaret. Jeg følte ikke at jeg havde krafter til at holde min egen krop oppe, og jeg frøs helt ekstremt meget. Bedstevennen tørrede mig med håndklæder, og gav mig en hospitalstrøje på, og jeg kom hen at stå ved fødebriksen, under en varmelampe. Jeg fik flere presseveer, som nu var noget mere regelmæssige end da jeg lå i fødekaret, og Lilleskid bevægede sig nu længere og længere ned i mit bækken. Jeg stod og rokkede mit underliv frem og tilbage og fra side til side, efter ordre fra jordemoderen. Efter et stykke tid, syntes jordemoderen at det var en god idé at jeg kom op at ligge på briksen, så det gjorde jeg.

Da jeg lå på briksen kom der endelig lidt gang i det hele. Man kunne se Lilleskids hovede hver gang jeg pressede. Bedstevennen og jordemoderen hjalp mig med at holde mine ben, imens jeg pressede, og imellem hver ve, sørgede jordemoderen for at holde en varm klud på mit mellemkød. Bedstevennen havde udsyn til hele herligheden, både baby, hæmorider og alt andet. På et tidspunkt spurgte Bedstevennen jordemoderen hvad det mørke var, som man kunne se. Hun fortalte ham at det var Lilleskids hår. Bedstevennen kiggede op på mig, og fortalte mig at vores lille pige var mørkhåret. Det er den eneste gang under selve fødslen, hvor jeg smilede.

Lilleskids hovede kom mere og mere til syne for hver presse ve, og min jordemodere guidede mig igennem hver ve. Jeg kunne mærke en varm sviende fornemmelse i mit underliv, og pludselig var lilleskids hovede ude. Jeg kunne se at det var ude af mig. Det var helt ekstremt surrealistisk at kunne se ens babys hovede, men at skulle vente til næste ve, før at man måtte presse resten af hende ud. Da jeg endelig fik en ve igen, fik jeg besked på at jeg ikke måtte presse, men at jeg skulle gispe hende ud. Det er meget sværere end det lyder, men pludselig var Lilleskid ude, smuk og glat som en ål, lå hun pludselig i mine arme, og smerten var ovre. Jeg hulkede, og sagde “velkommen til verden min skat, jeg er din mor”, og vores jordemoder, og en masse andet personale, pakkede mig og Lilleskid ind i dyner og tæpper, så vi ikke skulle blive kolde. Bedstevennen klippede navlesnoren, og jeg fødte moderkagen.

Pludselig var vi 3 og ikke bare 2. Aldrig i mit liv har jeg følt så stor en lettelse og beskyttertrang, som da Lilleskid lå på mit bryst for første gang. Kærligheden vokser for hver dag der der går, og det føles både som om jeg lige har født hende, og som om at det er 100 år siden. Det er så vild en fornemmelse.

Bedstevennen, Lilleskid og jeg blev alene på stuen, så vi kunne få lov til at lære hinanden at kende. Vi fik noget brød at spise, og noget at drikke. Bedstevennen informerede de vigtigste personer i vores liv om, at nu var Lilleskid kommet til verden, og at vi havde det godt. Efter et par timer, kom der en SOSU assistent ind for at måle mit blodtryk og at tage min temperatur, og vores jordemoder kom ind for at måle og veje Lilleskid. Vi havde det perfekt, både mig og Lilleskid.

Det var en utrolig lang og hård fødsel, og jeg var flere gange sikker på, at jeg ikke kunne føde hende. At jeg ikke havde krafterne. Men det havde jeg. Jeg var træt og sukkerkold, og jeg er sikker på at det var derfor fødslen blev så lang. Min fødsel blev slet ikke som jeg havde forestillet mig. Jeg fødte ikke i vand, jeg fortrød at jeg ikke fik noget medicinsk smertelindring, jeg havde troet at jeg kunne håndtere smerterne meget bedre. Men alt dette var ligemeget når det kom til stykket, for min jordemoder var fantastisk, og jeg følte mig helt tryg. Hun hjalp Lilleskid til verden, uden at jeg bristede, og ikke så meget som en lille prut slog jeg under fødslen. Bedstevennen var fucking fantastisk hele vejen igennem, og hjalp mig så meget under mine presseveer, og han så vores lille datter komme til verden.

Den oplevelse var SÅ stor, og selvom det var det hårdeste og mest smertefulde jeg nogensinde har prøvet, så ville jeg ikke gøre det om. Jeg er så stolt af Bedstevennen, som er verdens bedste far. Jeg er så stolt af Lilleskid som er en skøn og glad baby. Og jeg er så stolt over verdens sejeste jordemoder, og jeg er dem alle sammen så utroligt taknemmelig.

Nu er jeg mor, resten af mit liv. Hvor vildt er det ikke lige?

10 ting, som jeg ville ønske at folk havde fortalt mig om at blive mor

mom

1. Babylort farver mere end karry og tomat gør. Hvis du først får det på tøjet, så går det aldrig af – ALDRIG.

2. Ens fisse stinker af fisk det første lange stykke tid, og man bliver ved med at bløde længe efter fødslen. Der er ikke mange ting i denne verden jeg hader mere end at bruge bind. Yay.

3. Hele ens krop er blød og slasket efter man har født – ikke kun ens mave. Jeg tror da vist nok at jeg skal tilmeldes nogle stram-op hold for at få styr på blæversituationen.

4. Det gør fysisk ondt i ens hjerte når ens baby græder. Det er helt forfærdeligt. Jeg vidste da godt at man ikke ville kunne lide at ens baby græder, men den der deciderede smerte man føler, den havde jeg ikke regnet med.

5. Selvom man godt ved at man faktisk ikke behøver at være stille når baby sover, så kan man (jeg) ikke lade være med at liste rundt, og være mega stille. Det er så dumt altså.

6. Man (jeg) ser det som en sejer hvis man har formået at støvsuge eller andre praktiske gøremål i løbet af dagen. Jeg føler mig seriøst som superwoman hvis jeg har sørget for at tage opvasken eller noget. Wtf.

7. Man kan lille lægge telefonen og kameraet fra sig. Lilleskid har levet i et minut, og jeg har allerede 500+ billeder af hende. Og ca. halvdelen har mine forældre også fået tilsendt.

8. D-dråber er noget fanden har skabt. Halvdelen af tiden glemmer min ammehjerne at give dem, og den anden halvdel af tiden gylper hun lige efter hun har fået dem. For helvede altså.

9. Jeg er panisk angst for at der er noget galt med Lilleskid hver gang man er til undersøgelser, hørescreening, har besøg af sundhedsplejerske eller lignende.

10. Man skal ikke kimse ad “tudedagen”. Jeg har altid tænkt at det er noget pjat med den dag efter fødslen, hvor man er så overvældet af hormoner at man bare tuder. Det var lige indtil den ramte mig. Jeg vrælede non-stop i 3 timer, og hulkede så meget at Lilleskid næsten ikke kunne holde fast i brystet.