Er sugardating det samme som prostitution?

Tabu i parforholdet: “Jeg savner at bo alene”

badday

Dem der lytter til Sl*tcast har måske hørt min og Helse Matildes samtale om at bo alene. Jeg har ikke boet meget alene i mit liv. Jeg flyttede hjemmefra sammen med en kæreste da jeg var 18. Da det ikke fungerede længere, flyttede jeg hjem. Kort tid efter fik jeg en ny kæreste som jeg flyttede sammen med. Ham var jeg sammen med i 4 år, og da jeg fik fra ham skulle jeg bo alene for første gang i mit liv. Det holdt i et lille års tid, og så begyndte Bedstevennen at være der hele tiden, fordi vi var head over heels forelskede.

Nu bor Bedstevennen og jeg sammen, og vi skal til at være forældre. Jeg er så glad for hvordan mit liv har formet sig, og jeg er så taknemmelig. Men. Jeg savner sgu at bo alene nogle gange. Det ved jeg godt ikke er en populær statement at komme med, når man er i en situation hvor man aldrig igen kommer til at bo alene. Og trust me, det er ikke fordi jeg håber at Bedstevennen og jeg en dag flytter fra hinanden, så jeg kan være mig selv igen. Det ønsker jeg på ingen måde. Men derfor kan jeg sgu godt savne friheden ved at bo alene.

De tidspunkter hvor jeg savner det, er faktisk når jeg ikke har det godt, eller har en lortedag. Det er svært for mig at være pisse sur når Bedstevennen er der, fordi jeg får så ekstremt dårlig samvittighed over at være så vrissen, og urimelig. For det er tæt på aldrig hans skyld at jeg er i dårligt humør, men alle kender det der med at have en lortedag. Og når man bor sammen med folk, så er det også dem det dårlige humør går ud over, og det synes jeg sgu ikke er fair. Når jeg har det sådan så kan jeg blive endnu mere sur over at jeg ikke bare kan få lov til at være sur. Hvilket er SÅ dumt, for Bedstevennen er virkelig det mest overbærende og søde menneske i verden, især hvis han kan fornemme at jeg ikke er i godt humør. Han gør virkelig alt hvad der er i hans magt, for at gøre mig glad igen, og det er bare ikke altid man gider at blive glad når man har den syge lortedag. Nogle gange vil man bare gerne dvæle i sin vrede og trampe rundt og rase ud.

Når jeg har de dage, så savner jeg at bo alene. For jeg kan ikke få mig selv til at blive ved med at være sur, når jeg kommer hjem, selvom jeg måske bare har brug for at være sur. Eller har brug for at tude og at være urimelig. For Bedstevennen vil så gerne  hjælpe, og trøste. Men nogle gange har man altså bare brug for at være i det. Eller.. Det har jeg i hvert fald. Som sagt, så ønsker jeg ikke at bo alene igen, men derfor kan jeg alligevel godt savne det.

Når det så er sagt, så er det virkelig sjældent at jeg har de der rigtige lortedage. Og som regel, så bliver jeg i godt humør når jeg kommer hjem til Bedstevennen. Det er fandeme rart. Men de andre dage eksisterer også, og jeg har ærlig talt lidt svært ved at finde ud af hvordan jeg skal takle dem. Bedstevennen og jeg har snakket om det. Han ved jo ikke rigtigt hvad han skal gøre, netop fordi han helst bare vil hjælpe mig når jeg har det skidt, men som sagt så er det ikke altid jeg har lyst til at blive muntret op. Men han har heldigvis fuld forståelse for at jeg har brug for at have det sådan, ind imellem.

Er der andre derude der kan genkende disse følelser? Og hvordan plejer I at håndtere dem?

   

2 kommentarer

  • Jeg er gift og har boet med min cykelmand i over fire år. Vi har talt om det mange gange. At jeg savner at være alene. Pt har vi løst det sådan, at vi har et gæsteværelse, og der kan jeg gå ind og lukke døren og være mig – som boede jeg med en roomie. Går ind til ham om morgenen eller hvornår det, siger “jeg har brug for at være mig” og så lukker jeg døren. Nogle gange en halv time, et par timer eller en hel dag. Det er vores løsning.

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Er sugardating det samme som prostitution?