10 skills jeg har fået ved at være gravid

Serieanbefalinger #3

Jeg er kæmpe serie-junkie. Det har jeg altid været, og er det i endnu højere grad nu hvor jeg har barsel, og selvsagt har en del mere tid til serier end jeg havde tidligere. Jeg har lavet to andre indlæg med serieanbefalinger her og her. Der er en hel masse andre serier som jeg også fucking elsker, så derfor tænkte jeg live at smide 5 mere anbefalinger på bloggen.

hannibal

HANNIBAL

Denne her serie er et kæmpe mindfuck, og den er genial. Ikke nok med at smukke Mads Mikkelsen er med, og spiller den charmerende og veltalende kannibal Hannibal Lecter, så er resten af castet også fantastisk, og simpelthen så godt sammensat. Selve serien kan godt have elementer som er jævnt forvirrende, fordi man ind imellem kan blive lidt i tvivl om hvad der foregår i hovedpersonens fantasi, og hvad der faktisk sker. Og selvom det jo faktisk er Hannibal Lecter der er skurken i serien, så kan man ikke lade vær’ med at ønske at han slipper afsted med det. Serien er smuk, fængende og meget kunstnerisk. Jeg er vild med den.

the-walking-dead

THE WALKING DEAD

Jeg elsker personligt alt der har med zombier at gøre, både de helt dumme komedier, og de mere gyseragtige splattere. Jeg synes at The Walking Dead har formået at skabe noget nyt og interessant på en vikle der er brug vanvittigt mange gange før. Det er en helt vildt flot serie, og karaktererne er super nuancerede, hvilket også gør at man kan håbe at en person dør, men samtidigt hepper på vedkommende. Jeg elsker at serien ikke har de der typiske karakterer som man ved dør, og som man kan mærke er castet bare for at have nogle at slå ihjel.  The Waling Dead er god til (på samme måde som Game of Thrones er) til at slå karakterer ihjel, som man ikke havde regnet med. Det gør serien helt vildt nervepirrende og uforudsigelig.

penny-dreadful

PENNY DREADFUL

Hvis man er vild med fantasy, vampyrer, varulve, hekse og andre overtroiske fænomener, så skal man virkelig se Penny Dreadful. Den serie er et stort sammensurium af væsner fra overtroen, og seriens univers binder det hele fint og smukt sammen. Serien er vanvittigt flot, og har et genialt cast. Serien har et dystert og til tider pisse uhyggeligt feel, og man lever sig totalt ind i den verden som serien beskriver. Der er smukke klæder, smukke mennesker, store følelser og masser af chok. Man bliver helt trist over at man ikke selv lever i en tid hvor det var normalt at iklæde sig korsætter og kæmpe kjoler.

the-affair

THE AFFAIR

Som seriens titel indikerer, så handler den om en mand og en kvinde der forelsker sig i hinanden, imens de begge er gift med andre parter. Dertil hører selvfølgelig en masse grimme følelser og situationer, som man lever sig totalt ind i når man ser serien. Det jeg især elsker ved serien er at den ikke kun er fortalt udfra et synspunkt – man får lov til at se den samme scene genspille sig fra to forskellige karakterers synesvinkler. Det er sådan stillet op, da man i første sæson hører karaktererne fortælle deres historie til et interview med en politibetjent. Det gør serien helt vildt nuanceret, og samtidigt med at man hepper på det par der bliver forelskede, så hader man dem også, og ønsker at det hele går galt for dem.

jax

SONS OF ANARCHY

Okay, se lige GIF’en? Need I say more? Hovedpersonen i serien spilles af Charlie Hunnam. Serien handler om Jax Teller, som er medlem af en kriminel motorcykelklub som hans far startede i sin tid. De sælger våben og er på kant med både loven, men også rivaliserende bander. Serien handler også om en hel masse dysfunktionelle relationer imellem Jax og hans eks, mor, faderfigur, venner og kærester. Livet et hårdt, og det er attituden også, og serien er barsk men også humoristisk. Og lad mig lige sige det igen – CHARLIE HUNNAM. Hallo. You’re welcome.

 

   

2 kommentarer

  • Camilla Kirstine

    Du skal se Mindhunter, som netop er kommet på Netflix ! SÅ god !

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Tinderslut

      Jeg så den på 3 dage. Haha. Den er fantastisk, og nu ved jeg ikke hvad jeg skal bruge mit liv på, udover at vente desperat på mere.

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

10 skills jeg har fået ved at være gravid