Jeg vil være en MILF

Når man ikke ved hvad man vil være “når man bliver stor”, selvom man er blevet stor

weetwe

Sagen er den, at jeg med hastige skridt nærmer mig de 30 år. Jeg er i et fast parforhold, jeg er gravid med vores baby, som kan komme anyday now, jeg er uddannet og jeg har et fast job som jeg pt. er på barsel fra. Selvom jeg er så etableret i mit liv, som det nærmest kan lade sig gøre at være, så har jeg stadivæk ikke den fjerneste idé om hvad jeg skal være “når jeg bliver stor”. Mange mennesker ville nok argumentere at jeg da ér blevet stor. Men det føles sgu helt ærligt ikke sådan. Jeg er virkelig glad for mit job, og jeg er god til det. Men jeg har aldrig tænkt at dét simpelthen er dét jeg skal, sådan for real og for evigt.

Selvom jeg er ganske tilfreds, så ser jeg mig slet ikke ende der hvor jeg er nu. Og jeg tror også at det er fordi der 1000 forskellige ting som jeg gerne vil, og som jeg synes er spændende. Det jeg laver nu, er en af tingene jeg gerne vil og som jeg synes er spændende, men det betyder ikke at jeg ikke har de der panik-øjeblikke, hvor jeg ikke aner hvad jeg vil være når jeg bliver voksen. Nogle gange føles det som om jeg er uendeligt langt fra at være det, som jeg gerne vil være. Andre gange føles det som om jeg er tættere på end nogensinde. Det er sgu svært, når man faktisk ikke helt ved hvad det reelt er, man gerne vil være. Når alt kommer til alt, så tror jeg bare gerne at jeg vil være lykkelig. Og det er jeg også, nogle gange.

Jeg troede seriøst at jeg en dag ville få en åbenbaring, og bare vide præcis hvad jeg ville være, hvilken hylde jeg ville lande på, og hvad jeg helt præcist var god til. Det begynder så småt at gå op for mig, at dét ikke sker. At det ikke bare går op for mig, og at jeg ikke bare får et tegn om hvad jeg skal gøre hvornår, og at det så føles helt rigtigt. Jeg tror, at jeg skal rigtig mange forskellige ting i mit arbejdsliv, og at jeg skal prøve en masse forskelligt. Jeg tror desuden heller aldrig rigtigt at jeg stopper med at have lyst til at prøve noget nyt, og at komme “videre”.

Det er lidt som om at den barske realitet omkring at det er normalt ikke kun at have én drømme, og at vide præcis hvad man vil, er begyndt at gå op for mig. Og den åbenbaring har gjort at jeg føler mig mere som et barn end nogensinde før, og på samme tid helt ekstremt voksen. Det er sygt ambivalent, og jeg savner sgu tiden hvor man syntes at astronaut eller havfrue simplethen bare var drømmejobbet.

Please fortæl mig at jeg ikke er den eneste der har disse tanker?

 

   

10 kommentarer

  • Jeg kan SÅ meget følge dig i, hvordan du har det. Jeg er selv (næsten) 26, har taget én uddannelse, hvorefter jeg fandt ud af, at det nok ikke lige var dét alligevel. Nu er jeg så i praktik inden for et helt andet område, og selvom jeg er rigtig glad for det, synes jeg bare, det er så svært det der med at vide, om det virkelig ER det, jeg vil. For det betyder også, at jeg skal til at starte forfra på skolebænken og først vil være færdiguddannet, når jeg er 30, hvilket godt kan være lidt angstprovokerende at tænke på. For der er præcist, som du skriver, at man regnede lidt med, det ligesom bare faldt på plads lige pludseligt… At man ville finde finde sin rette hylde. Og det tror jeg da helt sikkert stadig er muligt, men for nogle af os tager det bare en del længere tid, og det er jo heller ikke sikkert, at den hylde, man finder, vil være den rette for altid. Men så er vi jo så heldige, at det er muligt at skifte retning og afprøve forskellige ting i løbet af livet. Det betyder dog ikke, at det ikke er en lille smule frustrerende, at det skal være så kompliceret, og at vi simpelthen stilles over for SÅ mange muligheder, at det for nogle af os bliver overvældende og helt uoverskueligt. Og jeg har også dage, hvor jeg ville ønske, jeg bare kunne være barn igen og drømme om at blive popstjerne 😀 Selvfølgelig bør vi være taknemmelige for alle de muligheder, vi har, men ja ligesom dig er jeg altså sygt ambivalent omkring det hele. Jeg har også svært ved at føle mig rigtig voksen, fordi jeg heller ikke rigtigt ved, hvad jeg vil “være”. Men jeg synes helt sikkert også, at det er “voksent” at nå til den åbenbaring, at måske man ikke kun vil én ting her i livet men mange forskellige ting. Jeg håber i hvert fald, du finder fred med det, og samme håber jeg egentlig jeg gør <3

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Tinderslut

      Det er lige præcis de tanker jeg har. Og hvor er det rart at vide at jeg ikke er ene om at have det sådan, for det føles vitterligt som om man er den eneste der tænker de tanker nogle gange. Måske er det lidttabu at have det sådan?

      I lige måde, søde søde du. <3

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Sådan kan det virkelig godt føles nogle gange! Jeg har også 2 storesøstre, som virkelig bare har styr på arbejdslivet, og jeg kan godt nogle gange komme til at føle mig lidt som “det sorte får i familien”, fordi jeg bare slet, slet ikke har styr på den del af mit liv. Jeg ved selvfølgelig godt, de ikke tænker sådan, men derfor kan jeg altså godt føle det alligevel.
      Jeg har helt sikkert haft min kamp med at acceptere det, og jeg tror på en måde dybt inde, at jeg er lidt “flov”, Og samtidig er jeg faktisk flov over at være flov, fordi der jo intet galt eller forkert er i at have det sådan. Det er jo ikke ligefrem med vilje, at jeg ikke har fundet det rette endnu.
      For mig hjælper det meget at snakke med mine veninder om det, og de er vildt forstående og bakker mig op… også selvom de ikke nødvendigvis er det samme sted i livet. Så det kan jeg helt sikkert anbefale dig, hvis du føler, du mangler lidt støtte udefra. Hvis dine veninder kender og forstår dig godt, vil de jo helt sikkert også støtte dig i det og lytte til dig, hvis du har brug for lidt sparring eller bare for at få luft for dine frustrationer omkring det <3

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Tinderslut

      Nej lige præcis. Men jeg tror nu mere at den dømmende stemme virkelig eksisterer inde i ens hovede. Jeg har i hvert fald ikke mødt en masse lede og dømmende mennesker omkring emnet i min hverdag og i mit liv. 🙂
      Det hjælper faktisk helt vildt meget for mig at skrive om det som her, og så få nogle fantastiskekommentarer som disse med på vejen. <3

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Altså til trods for at jeg har ramt de 50, ved jeg stadig ikke hvad jeg vil være når jeg bliver stor 😉 Mest at alt fordi jeg,ganske som dig, hele tiden har lyst til at lære mere, komme videre, blive klogere. Jeg synes ikke det er skræmmende, jeg synes det er fedt! Vi er her vel dybest set for at udvikle os.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Tinderslut

      Ja det har du ret i. 🙂
      Jeg agter i hvert fald at blive ved med at lære og at udvikle mig til den dag jeg skal herfra. <3

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Line

    Fantastisk godt indlæg – der giver håb til os, der virkelig er i tvivl, ikke føler vi brænder for noget, og som ikke har fundet ud af, hvad vi er gode til..

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Tinderslut

      Mange tak skal du have Line. Vi er åbenbart mange der har det på samme måde. <3
      Og jeg er helt sikker på at du er skide god til mange ting, så er det bare svært at vide hvilken retning man skal gå. 🙂

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Holdyourhens

    Jeg har altid følt mig en smule forkert, fordi jeg aldrig har vist hvad jeg ville. Jeg har været omkring et par forskellige fag, og er nu endt ud med fast job og videreuddannelse i dette fag, samtidig med.
    Men hvor er jeg glad for at læse dit indlæg, for jeg har det på præcis samme måde som dig. Jeg er glad for mit job, lige nu er det lidt presset pga studie og fuldtidsjob men anyways. Jeg føler dog slet ikke jeg er færdig, og at jeg er endt på min endelige destination.
    Jeg er et par år yngre end dig – barnløs og i langdistanceforhold. You are not alone 😉

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Tinderslut

      And you are not alone!;)
      Og jeg er glad for at du fik noget ud af mit indlæg og min forvirring.

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Jeg vil være en MILF