Nej, jeg er ikke ovre min eks.

moveon

Jeg har i den seneste tid tænkt rigtig meget over, hvornår man nok er kommet over sin ekskæreste.. Hvornår man er kommet videre. Og i den forbindelse har jeg også tænkt rigtig meget over, om jeg mon selv er kommet videre og kommet over forholdet. På det fleste punkter vil jeg helt klart sige ja, jeg er kommet videre. Men det er noget jeg tænker, fordi jeg ikke nærer følelser for min ekskæreste. Jeg savner ham ikke, jeg elsker ham ikke, jeg mangler ham ikke i mit liv, og det er generelt virkelig sjældent at jeg skænker ham en tanke. Som regel er han ligegyldig for mig.

Men.. Der er altså øjeblikke hvor jeg ikke er over det. Som de personer, der har fulgt bloggen fra starten, ved, så gik jeg fra ham. Jeg var totalt afklaret med bruddet, og vi var virkelig vokset fra hinanden. Jeg har ikke haft det dårligt over at være blevet single, eller overvejet at gå tilbage til ham. Vi har sammen i over 4 år, men alligevel var det nok det allerbedste jeg nogensinde har gjort for mig selv, og meget nemmere end jeg regnede med, da jeg endelig havde taget valgt. Men det var hårdt for ham, og selv over et år senere var han stadig ikke afklaret med bruddet, og havde heller ikke accepteret at det aldrig blev os igen.

Når jeg så siger at jeg ikke er ovre min ekskæreste, så er det fordi at han har efterladt nogle meget dybe ar i sjælen hos mig. Det popper stadigvæk op, og spøger fra tid til anden. Så selvom jeg ikke har nogen som helst følelser for min eks, så er jeg alligevel ikke kommet så meget videre, at de ting det forhold gjorde ved mig, ikke er noget der berør mig i dag. Jeg har et helt konkret eksempel, fra forleden:

Bedstevennen sad ved sin stationære computer. Pludselig kommer han til at vælte det glas cola som han har stående foran sig. Størstedelen af et glas cola endte derfor udover hans tastatur. Med det samme sprang jeg op, var i totalt beredskab, og hentede alverdens viskestykker og klyde for at hjælpe ham, imens jeg holdt vejret og ventede på at der kom et raserianfald som ville gå ud over mig. Jeg havde en knude i maven, og følte mig ekstremt lille. Der kom dog intet raseriudbrud. Bedstevennen takkede for hjælpen, og sagde at det fandeme var for dumt af ham, at stille et stort glas cola lige foran en masse teknik. Jeg blev ikke overfuset, fik at vide at jeg havde gjort noget galt, eller at der var mere jeg burde gøre i situationen. Bedstevennen var selvfølgelig irriteret, fordi det var super nederen at han nu skulle til at skille sit tastatur af for at tørre det, men hans irritation gik på intet tidspunkt ud over mig.

Den situation satte virkelig nogle tanker igang hos mig, og jeg begyndt at tænke over, hvad det var det havde fået mig til at føle sådan. Og pludseligt blev det meget klart for mig. Det var på grund af min eks. Hans tempratement var voldsomt, og når der var noget galt, eller skete noget lignende situationen forleden, så var det sikkert og vist at det gik ud over mig. Jeg ville få et møgfald, og uanset hvor meget jeg prøvede på at hjælpe, så ville det aldrig være godt nok. Så skulle jeg havde gjort noget andet, noget anderledes, noget bedre. Og jeg ville få at vide at jeg var forkert, og gjorde alt galt. Og så var det uanset om jeg havde været skyld i det der var sket, eller om jeg bare tilfældigvis var i rummet, når der var noget der ikke gik som han ville have det. Jeg har hans personlige boksepude (dog ikke i fysisk forstand), som fik nogle tæsk når han havde behov for at få nogle aggressioner ud.

Den der følelse af at være forkert, og at gøre alt forkert, den sidder virkelig dybt i mig. Det er åbenbart sådan noget der sker, når man regelmæssigt i 4 år får at vide at man ikke er god nok. Det kan virkelig godt være svært for mig, og for Bedstevennen ind i mellem, for han er simpelthen så fantastisk en kæreste, og jeg tror aldrig nogensinde han har sagt til mig, at noget jeg gør, ikke er godt nok. Så det er hårdt for ham, at jeg generelt har en meget undskyldende attitude, hvis jeg ikke har nået alt det jeg gerne ville. Jeg prøver hele tiden på at gøre alt perfekt og godt nok, hvilket jo er et totalt urealistisk ideal og mål. Og jeg kan have vildt svært ved at tro på at jeg er god nok som jeg er, også selvom jeg ikke har arbejdet 10 timer om dagen, gjort hovedrent, skrevet 5 blogindlæg, set alle mine veninder, haft sex, set godt ud, trænet, læst en bog, lavet mad og alt andet, på et døgn.

Det er virkelig noget jeg arbejder med. Det er svært, og selvom jeg gør hvad jeg kan, så bliver følelsen af at være forkert ved med at dukke op. Ikke ligeså ofte som før, men den er der. Og det er et seriøst ar på sjælen, som jeg har fået af min eks, og det er jeg ikke kommet over. Jeg ved heller ikke om jeg nogensinde kommer 100 % over det. Og det kan pisse mig så meget af, at et menneske jeg ikke nærer følelser for, eller har noget at gøre med, har så stor en effekt på mine reaktionsmønstre.

Serieanbefalinger #3

Jeg er kæmpe serie-junkie. Det har jeg altid været, og er det i endnu højere grad nu hvor jeg har barsel, og selvsagt har en del mere tid til serier end jeg havde tidligere. Jeg har lavet to andre indlæg med serieanbefalinger her og her. Der er en hel masse andre serier som jeg også fucking elsker, så derfor tænkte jeg live at smide 5 mere anbefalinger på bloggen.

hannibal

HANNIBAL

Denne her serie er et kæmpe mindfuck, og den er genial. Ikke nok med at smukke Mads Mikkelsen er med, og spiller den charmerende og veltalende kannibal Hannibal Lecter, så er resten af castet også fantastisk, og simpelthen så godt sammensat. Selve serien kan godt have elementer som er jævnt forvirrende, fordi man ind imellem kan blive lidt i tvivl om hvad der foregår i hovedpersonens fantasi, og hvad der faktisk sker. Og selvom det jo faktisk er Hannibal Lecter der er skurken i serien, så kan man ikke lade vær’ med at ønske at han slipper afsted med det. Serien er smuk, fængende og meget kunstnerisk. Jeg er vild med den.

the-walking-dead

THE WALKING DEAD

Jeg elsker personligt alt der har med zombier at gøre, både de helt dumme komedier, og de mere gyseragtige splattere. Jeg synes at The Walking Dead har formået at skabe noget nyt og interessant på en vikle der er brug vanvittigt mange gange før. Det er en helt vildt flot serie, og karaktererne er super nuancerede, hvilket også gør at man kan håbe at en person dør, men samtidigt hepper på vedkommende. Jeg elsker at serien ikke har de der typiske karakterer som man ved dør, og som man kan mærke er castet bare for at have nogle at slå ihjel.  The Waling Dead er god til (på samme måde som Game of Thrones er) til at slå karakterer ihjel, som man ikke havde regnet med. Det gør serien helt vildt nervepirrende og uforudsigelig.

penny-dreadful

PENNY DREADFUL

Hvis man er vild med fantasy, vampyrer, varulve, hekse og andre overtroiske fænomener, så skal man virkelig se Penny Dreadful. Den serie er et stort sammensurium af væsner fra overtroen, og seriens univers binder det hele fint og smukt sammen. Serien er vanvittigt flot, og har et genialt cast. Serien har et dystert og til tider pisse uhyggeligt feel, og man lever sig totalt ind i den verden som serien beskriver. Der er smukke klæder, smukke mennesker, store følelser og masser af chok. Man bliver helt trist over at man ikke selv lever i en tid hvor det var normalt at iklæde sig korsætter og kæmpe kjoler.

the-affair

THE AFFAIR

Som seriens titel indikerer, så handler den om en mand og en kvinde der forelsker sig i hinanden, imens de begge er gift med andre parter. Dertil hører selvfølgelig en masse grimme følelser og situationer, som man lever sig totalt ind i når man ser serien. Det jeg især elsker ved serien er at den ikke kun er fortalt udfra et synspunkt – man får lov til at se den samme scene genspille sig fra to forskellige karakterers synesvinkler. Det er sådan stillet op, da man i første sæson hører karaktererne fortælle deres historie til et interview med en politibetjent. Det gør serien helt vildt nuanceret, og samtidigt med at man hepper på det par der bliver forelskede, så hader man dem også, og ønsker at det hele går galt for dem.

jax

SONS OF ANARCHY

Okay, se lige GIF’en? Need I say more? Hovedpersonen i serien spilles af Charlie Hunnam. Serien handler om Jax Teller, som er medlem af en kriminel motorcykelklub som hans far startede i sin tid. De sælger våben og er på kant med både loven, men også rivaliserende bander. Serien handler også om en hel masse dysfunktionelle relationer imellem Jax og hans eks, mor, faderfigur, venner og kærester. Livet et hårdt, og det er attituden også, og serien er barsk men også humoristisk. Og lad mig lige sige det igen – CHARLIE HUNNAM. Hallo. You’re welcome.

 

10 skills jeg har fået ved at være gravid

madskills

1. Jeg er blevet enormt god til at samle ting op fra gulvet, med mine tæer. Eftersom at det føles som om man har løbet 7 marathons når man har bukket sig ned en enkelt gang, så bliver man kreativ når man taber ting på gulvet. Har nærmest udviklet abetæer.

2. Jeg er blevet en fucking champ til at sigte og ramme med mit tis. Det er sådan noget som regelmæssige urinprøver gør ved en, og jeg kan anbefale at man hurtigt får styr på teknikken, for ellers ender man op med at være semi-badet i tis hver gang man er ved lægen og jordemoderen under graviditeten. Og det er tit, kan jeg afsløre. Jeg tænker at denne skill måske kan bruges som et partytrick når jeg ikke længere er gravid?

3. Jeg er blevet sygt god til at balancere både kopper, glas og tallerkner på min kæmpe vom, når jeg ligger i sofaen. Det er nok også ca den eneste praktiske ting der er forbundet med at være gravid; jeg er et omvandrende bord/hylde. Okay, det er også rimelig praktisk ikke at skulle beskæftige sig med menstruation.

4. Jeg er blevet totalt åben og uforlegen når jeg er ved lægen og på apoteket. Det rør mig ikke det midste, at skulle sige til den kære apotekerdame, at jeg skal have noget effektivt imod hæmorider. Havde der været for et år siden, så havde jeg gruet for at skulle bede om sådan noget. Forleden var jeg inde at købe klyx på apoteket, og det fik jeg uden skam, nærmest råbt til den kære dame. Jo jo.

5. Jeg har udviklet min kreative sans imens jeg har været gravid. Jeg er egentligt overhovedet ikke “gør-det-selv-typen”, men her imens Lilleskid har tumlet rundt i min mave, så har jeg faktisk været kreativ. Det var bare et eller andet hyggeligt over tanken om at hun har nogle ting, som jeg selv har lavet til hende. Og hallo, det ligner ikke engang lort, det jeg har kastet mig ud i. Yay me.

6. Jeg er blevet super-sluger. Jeg har altid hadet at sluge piller, og det var min mors værste mareridt da jeg var barn – altså hvis jeg blev syg, og blev nødt til at tage en pille. Jeg gik simpelthen amok, fordi jeg ikke kunne fordrage det, og de sad altid fast bagers i munden eller i halsen. Nu kan jeg på én gang sluge 8 kæmpe kosttilskud, uden at fortrække en mine. Mon ikke det også er en skill som der er nogen der bliver glad for når jeg ikke længere er preggers? I think so.

7. Jeg er blevet mega god til, høfligt, at afslutte samtaler jeg ikke har lyst til at være en del af. Det er som om, at når man render rundt med en gravid mave, så synes fremmede mennesker at det er helt okay at deledybt personlige og ofte klamme detaljer om egen graviditet og fødsel med en. Eftersom det er sket så ofte, så er jeg også blevet ekspert i at slippe væk fra de mennesker, og ud af de samtaler, uden at gøre nogle vrede eller fornærmede.

8. Jeg har lært at lave lækre alkoholfrie drinks. Som den faste læser nok ved, så elsker jeg drinks, cocktails, øl og vin, og det har derfor også været noget af en omvæltning for mig at blive gravid. Men i min desperation er jeg blevet sygt god til at lave nogle alkoholfrie cocktails, hvor jeg faktisk ikke føler at jeg mangler noget. På den måde har Bedstevennen og jeg også haft en del hyggelige stunder med “drinks” selvom jeg har været gravid.

9. Jeg er blevet bedre til at lade Bedstevennen tage over. Jeg ved ikke helt om man kan kalde det en skill jeg har fået, men jeg har aldrig været god til at give “opgaver” fra mig før, fordi jeg godt kan lide at gøre de fleste ting selv. Men når man er meget mindre mobil og desuden meget mere træt end man plejer, så bliver man nødt til at erkende at man ikke kan alt selv. Og Bedstevennen har været mega glad for at kunne hjælpe noget mere. Så det er sygt rart. Og det skal også nok blive godt, når jeg bliver forvandlet til en ammemaskine, lige om lidt.

10. Jeg er blevet ekspert til at smøre hæmorider. Dette er dog en skill jeg allerhelst ville have været foruden, men det er jo desværre ikke noget jeg selv kan vælge.

10 personlige #5

1. Jeg er en anelse fanatisk mht rengøring. Jeg kunne aldrig finde på at invitere nogle på besøg uden at støvsuger har været i alle hjørner, opvasken er taget, og badeværelset er skrubbet. Og jeg tænker helt sikkert at det bliver en af mine helt store udfordringer ved at blive nybagt mor, da rygtet siger at man ikke engang får tid til at gå i bad. Well, fuck me.

2. Jeg har nok haft alle hårfarver der findes i verden. Helt fra pisgult til sort, til violet, til rød, til grøn, til brun, til stribet, til udefinerbart. Nu prøver jeg på at rocke den naturlige farve, da jeg ikke havde lyst til at få en udgroning på størrelse med Lolland under min graviditet. Jeg er efterhånden begyndt at kunne lide det naturlige look, men for satan hvor jeg glæder mig til at komme en tur til frisøren og så lidt spil i håret igen.

3. Der er efterhånden mange typer alkohol som jeg ikke længere kan drikke, da de åbenbart minder min krop om samtlige nærdødsforgiftninger jeg har forsaget med dem; cuba caramel, cuba strawberry, bacardi razz, bacardi melon, captain morgan, smirnoff ice, cult shaker, sambuca, blå gajol, gul gajol, fisk, granatæbleshots, fernet branca, mintu, tequila, mokaï, og desværre mange mange flere.

4. Jeg er desværre en af dem der overplukkede mine bryn i de sene 90’ere og start 00’ere. Det kombineret med ekstremt blonde bryn gør, at jeg desværre bliver nødt til at tegne dem op hver dag (hvilket er et grin værdigt i billeddokumentation igennem årene). Nu overvejer jeg seriøst at få dem microbladet, da jeg er sygt imponeret over hvor ægte de kan se ud nu. Nogle der har noglegode råd og erfaringer på området?

5. Jeg hader boremaskiner, og jeg tør ikke bruge en. Jeg ved ikke hvad der sker for den irrationelle frygt, for der er aldrig i mit liv sket noget i forbindelse med brug af boremaskine, men jeg kan simpelthen ikke. Hvis Bedstevennen skal bore et eller andet op, så bliver jeg som regel nødt til at forlade lokalet fordi jeg ikke kan holde det ud.

6. Når jeg skal læse bøger, så foretrækker jeg genren socialrealisme. Jeg er vild med alt Jakob Ejersbo har skrevet, og jeg ejer efterhånden mange af hans bøger, inklusiv de novellesamlinger som de fleste andre følte sig tvunget til at læse i folkeskolen. Jeg labbede det i mig, og er så ked af at han er død, og at der ikke kommer mere vidunderligt læsestof fra hans side. Øv.

7. Jeg elsker amerikansk reality tv i stil med KUWTK, The Hills, The Real Housewives of Beverly Hills, catfish, Teen Mom, Jersey Shore osv. Dog hader jeg virkelig det meste danske reality. Jeg synes det er så irriterende, og jeg tror måske at det er fordi at det amerikanske er så meget over the top, at jeg bedre kan magte det, da det er som fiktion for mig, når jeg ser det. Dansk reality finder jeg primært bare kikset og pinligt.

8. Jeg var helt ekstremt stor fan af Eminem da jeg var teenager, og jeg kan huske at jeg var på lejerskole i 5. klasse, hvis vi fik noget tid til at shoppe. Jeg købte min første CD med Eminem, og brugte ellers resten af tiden på lejerskolen, med min discman skruet op på max, og med nye batterier i lommen, just in case at min discman skulle løbe tør.

9. Jeg har igennem tiden haft muligheden for at knalde med flere forskellige celebs, både danske og udenlandske, som jeg var helt vild med. Men da jeg har haft kærester, alle de gange jeg har fået tilbuddet, har jeg takket nej. Den dag i dag er der især nogle enkelte jeg virkelig tænker at jeg skulle have haft knaldet – både fordi jeg tænker at det ville have været nice, men også fordi det var nogle røvhuller jeg var kærester med, da jeg kunne have knaldet folk jeg fangirl’ede for vildt på.

10. Jeg har aldrig i mit liv talt grimt til mine forældre. Jo vi har  været uvenner, og skændes så det bragede, men jeg har aldrig kaldt mine forældre skældsord, og det kunne jeg heller aldrig finde på. Det kunne jeg generelt aldrig finde på at gøre i et skænderi med en person jeg elskede og respekterede. Jeg forstår ikke behovet for at kalde navne. Det bærer jo intet konstruktivt med sig, og har kun til mål at såre følelser. Jeg vil ikke afvise at jeg har sagt nogle ting i forbindelse med et skænderi der kort til efter blev et break-up, men så er det også fordi kærligheden er forsvundet, og at jeg er blevet behandlet respektløst i en sådan grad, at jeg simplethen blev nødt til at sige nogle ærligheder.

Støt bloggen

needmoney

Som mange måske ved, så har jeg ikke verdens mest kommercielle blog, da jeg længe har skrevet om forhold, dating sex osv. Og når man er glad for at skrive om disse emner, så er det også lidt svært at flette en masse indlæg ind, som betyder at jeg kan tjene penge på bloggen. Jeg har da helt bestemt skrevet sponsorerede indlæg, og også indlæg med reklamelinks, men når ens læsere ikke kommer ind på ens blog for at få inspiration til mode og beauty, så er der heller ikke ret mange mennesker der klikker sig ind på de links som jeg smider på bloggen, hvor jeg har en chance for at tjene nogle kroner.

Det er helt okay, og jeg har det faktisk godt med at skrive for at skrive, og ikke for at tjene penge. Og jeg er glad for at mine læsere kommer igen for at læse personligt indhold, og ikke bare for at se hvilke bukser jeg måske har på i dag. Men når det så er sagt, så ville jeg da helt bestemt være glad for hvis bloggen havde en noget større indtjening, da jeg faktisk ligger en del energi og tid i den. Og uden at sætte præcise tal på, så kan jeg vist godt sige at det de fleste måneder er under 1000 kr., jeg tjener på bloggen.

Nu skal er det ikke længere kun mig der skal tjenes penge til, men også Lilleskid, og i den forbindelse ville jeg synes det var så fedt, faktisk at kunne tjene lidt flere penge på de ting som jeg rigtigt godt kan lide; nemlig at blogge og eventuelt også lave podcast. I den forbindelse har jeg lavet en “Støt bloggen” fane under min header, hvor jeg linker til de største webshops som Bloggers Delight har et samarbejde med. Så hvis man nu alligevel skal ind og shoppe et eller andet, så kan man altså med fordel benytte de links som jeg har smidt ind, hvis man altså har lyst til at støtte mig, og mit bloggeri. Typisk vil et køb via de links  jeg har delt, ende ud i en beskeden kommission til mig, bloggeren, fordi I har trykket jer ind på shoppen via min side.

Så hvis man er glad for mit skriveri, og gerne vil støtte det, så kan man altså gøre det på den måde. Det er selvfølgelig helt op til jer, om det er noget I vil, men jeg ville i hvert fald sætte kæmpe pris på det.