Frygt for svagerskabsforgiftning

Serieanbefalinger #2

Nu er der ikke længe til at Lilleskid kommer til verden, og i den forbindelse ved jeg at eg kommer til at bruge jævnt meget tid foran TV’et. Jeg har en del serier som jeg glæder mig til at komme i gang med, og der kommer heldigvis en masse nye sæsoner i efteråret, så jeg skal nok finde noget at bruge min tid på, udover at have en baby hængende ved patten. Jeg har før lavet et indlæg med serieanbefalinger, og jeg tænkte at jeg ville lave endnu et, da det jo kan være at der er folk der mangler gode input til hvad de skal se, uanset om de er på barsel eller bare glade for at stene serier.

even-og-isak

SKAM

Med mindre du har boet under en sten de sidste par år, så har du højest sandsynligt hørt om SKAM. Hvis du mod forventning ikke har hørt om SKAM, så kan jeg fortælle dig at det er en helt fænomenal norsk serie, som handler om at være teenager, og som rummer og beskriver hele det følelsescirkus man går igennem i den tid. Derudover er der også fokus på større og mere betydningsfulde temaer, men alt sammen på en måde som gør at man kan overskue problemstillingerne, og relatere 100% til hovedpersonerne. Min yndlingssæson er 3’eren som handler om Isak og Even. Og jeg er lidt skræmt over hvor dybt den ramte mig. Jeg sidder her, som en kvinde i midten/slutningen af 20’erne, og er blevet helt teenageforelsket i Even, som jo ligesom er homoseksuel.. Det  skal virkelig noget til før at jeg falder for en karakter på den måde, men han spiller helt fænomenalt, og jeg tager mig selv i at føle alt det de føler.

girls

GIRLS

Denne serie slugte jeg råt. Jeg har altid været kæmpe fan af Sex and the City, og denne her serie minder på mange måder om den i tema – dog med det twist at den er relaterbar. Alle karaktererne er super fucked op på hver deres måde, og de kæmper med helt relaterbare issues, som pengemange, det der med at finde et job efter studie, kærligheden, at gå fra barn til voksen, og med at få alle deres relationer til at fungere på kryds og tværs. Det er lidt alá SATC men hvor man har valgt at sige fuck filteret. Det er jeg kæmpe fan af! Og så er den helt sindssygt sjov. Det er en af de serier der både kan få en til at sidde og stortude, og også græde af grin. Jeg elsker og hader alle karaktererne på samme tid, og det er super forfriskende at der er ikke kun er et behov for at vise det perfekte og fejlfri, men også alt det grimme som vi alle rummer.

got

GAME OF THRONES

På samme måde som med SKAM, så skal man nok have levet et ret så isoleret liv i de sidste år, hvis man ikke har læst eller hørt om Game of Thrones. Ikke desto mindre vil jeg virkelig slå et slag for denne her serie. Den er smuk, den er brutal og den er fyldt med stærke kvinder og lækre mænd. Jeg elsker univers som det der er i GOT, jeg er også helt vild med Ringenes Herre, Hobbitten og Harry Potter – serier og film som disse får mig til at glemme virkeligheden helt, og bare leve mig ind i et helt andet univers. I en travl hverdag synes jeg det er helt fantastisk at kunne checke ud på den måde, og bare labbe fantasien i mig. Hvis man er en af dem der synes at GOT virker for uoverskueligt at gå i gang med, pga. de mange karakterer, så fat mod. Jeg synes faktisk også at første sæson var lidt svær at komme igennem, men efter det var jeg totalt afhængig.

justified

JUSTIFIED

Denne her serie er jeg faktisk selv lidt overrasket over at være vild med, da den ikke ligefrem er en genre jeg normalt er vild med. Den handler om en politibetjent i Kentucky, som bekæmper en masse redneck-kriminalitet. Det der gør serien speciel, er at han (Raylan Givens),er vokset op i Kentucky, har en far der er kriminel og som på en eller anden måde altid ender med at være en del af alle de sager som Raylan prøver at bekæmpe. Derudover er der en masse drama med en hel masse damer som Raylan knalder med. Serien er dybt humoristisk, og der er så mange fede steriotype karakterer, som dog alligevel formår at have en masse dybde, hvilket man finder ud af jo længere man kommer ind i serien.

little-big-lies

BIG LITTLE LIES

Big Little Lies er en serie der handler om en flok mere eller mindre priviligerede kvinder, hvis børn går i samme klasse. De fremstår alle perfekte, og lever smukke og Instagram-venlige liv – eller sådan er det i hvert fald på overfladen. Når det kommer til stykket, så kæmper de alle sammen med forskellige problemstillinger i deres liv og i deres ægteskab, såsom bekymring for deres børns velvære, utroskab, hustruvold, ar og mén efter en voldtægt, og interne stridigheder i kvindegruppen. Som prikken over i’et ender serien med et mord. Og så skader det bestemt ikke at der er nogle vanvittigt erfarne og dygtige skuespiller med. Jeg er især begejstret for Alexander Skarsgård.

   

4 kommentarer

  • Amalie

    Den hedder godt nok Big Little Lies – og er hammer god! 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Tinderslut

      Det har du ret i. Jeg kan simpelthen bare ikke få det ind i hovedet, selvom jeg er blevet rettet 1000 gange 😛 men tak, det er rettet i indlægget.
      Og ja, den er mega god! 😀

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • lea

    hvor lang tid er der til du skal føde?

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Tinderslut

      3 ugers tid, hvis det kommer til at passe med terminsdatoen. 🙂

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Frygt for svagerskabsforgiftning