Sl*tcast episode 5 med Helse Matilde

Så mange penge har jeg brugt på babyudstyr, indtil videre

leo

Det er ingen hemmelighed at det er dyrt at blive forældre, uanset om man er typen der vil have nyt design eller som gerne vil genbruge. Jeg er ikke som sådan typen der er brug for at der står noget bestemt i nakken på en bodystocking, eller at barnevognen absolut skal hedde Odder, Stokke eller Emmaljunga. Men jeg vil gerne have noget der er pænt, og som ikke går i stykker første gang det bliver taget i brug. Og i mht babyudstyr, så er der både nyt, brugt, dyrt og billigt i samlingen, og jeg er ret sikker på at det bliver ved med at være sådan, når Lilleskid bliver ældre. Men, som sagt er det dyrt at blive forælder, uanset hvilken løsning du vælger, og jeg har da efterhånden brugt en god sjat knaster på Lilleskid, og hun er ikke engang kommet til verden endnu. Og jeg er ikke færdig med at købe ting til hende.

Indtil videre er der til baby købt:
Barnevogn (inkl. lift, pusletaske, myggenet, regnslag og madrasser), 5699 kr. – Tremmeseng, 1500 kr. – Madras, 800 kr. – Dyner og puder, 700 kr. – Sengerend, 150 kr. – Puslebord, 1100 kr. – Puslepude, 300 kr. – Spejl, 140 kr. – Hylder, 200 kr. – Slange til seng, 300 kr. – Opbevaringskurve, 100 kr. – Babyalarm, 500 kr. – Babynest, 500 kr. – Kørepose, 300 kr. – Legetæppe, 100 kr. – Aktivitetsstativ, 150 kr. – Badekar og indsats, 350 kr. – Stofbleer, 200 kr. – Håndklæder, 80 kr. – Sengetøj og lagner, 600 kr. – Bæresele, 350 kr. – Sutteflasker, 50 kr. – Snotsuger, 50 kr. – Kam, 25 kr. – Sutsko, 100 kr. – Bodies, 600 kr. – Heldragter, 600 kr. – Strikketrøjer, 350 kr. – Bukser, 700 kr. – Huer, 100 kr. – Nattøj, 150 kr. – Strømer og strømpebukser, 250 kr. – Savlesmække, 100 kr. – Betræk til ammepude, 150 kr. – Skråstol, 300 kr.
I alt: 17.419 kr.

Indtil videre er der til mor købt:
Ammebh’er, 740 kr. – Trusser, 400 kr. – Graviditetsbukser, 900 kr. – Graviditetstrøjer, 1000 kr. – Kjoler, 1500 kr. – Bind, 80 kr. – Brystvortecreme, 150 kr. – Kosttilskud, 2700 kr. – Hæmoridecreme, 350 kr. – Ammeindlæg, 250 kr. – Sko, 400 kr. – Vådliggerlagen til dobbeltseng, 200 kr.
I alt: 8.670 kr.

Fået i gave:
Bidedyr, 200 kr. – Blespand, 100 kr. – Svøbetæppe, 350 kr. – Bamser, 1000 kr. – Tøj, 2000 kr. – Lagner, 100 kr. – Autostol, 500 kr. – Højstol, 500 kr. – Babyjogger, 400 kr. – Ammepude, 300 kr. – Stofbleer, 100 kr. – Nullerklud, 200 kr. – Ammeindlæg, 200 kr. – Pusleprodukter, 400 kr. – Sengetøj, 100 kr.
I alt: 6.450 kr.

Mangler at købe:
Uro til seng og barnevogn, 500 kr. – Legetøj til aktivitetsstativ, 500 kr. – Sutter, 200 kr. – Savlesmækker, 100 kr. – Sengetøj, 200 kr. – Brystpumpe, 1000 kr. – Tøj i større størrelser, 2500 kr. – Rullemadrasser til lift og barnevogn, 500 kr. – Kopholder til barnevogn, 150 kr. – Strækvikle, 450 kr. – Håndklæder, 200 kr.
I alt: 6.300 kr.

Det vil sige, at vi indtil videre har babygrej og graviditetsgrej for 32.539 kr., inklusiv de ting vi har fået i gave fra venner og familie. Og vi mangler at bruge for omkring 6.300 kr. mere (hvis tingene vel at mærke købes til fuld pris, og ikke på tilbud eller brugt). Mange af tingene er købt på tilbud til en god pris og nogle af tingene købt brugte. Vi har selvfølgelig købt de ting vi selv synes var pæne, men det har ikke været mærke og udseende der gjorde udfaldet i vores valg. F.eks har vi købt en sengerend som vi ikke synes er super pæn, men den var herre billig, og så har min mor tilbudt at sy et andet betræk til den, når vi får brug for at tage den i brug. Altså, er det super dyrt at købe ind til baby, også selvom man ikke er pernitten med mærkevarer. Vi har nok også fået og købt en del ting som ikke er absolut livsnødvendige i den første tid med en baby, så man kan sagtens gøre det billigere end vi har gjort det. Men seriøst.. 32.539 kr., er satanedme mange penge. Og når Lilleskid så kommer til verden, så skal der også bruges uendelige mængder penge på bleer.

   

8 kommentarer

  • lea

    Husk endelig også zink til baby numsen 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Tinderslut

      Jeg har masser, men meget af det har jeg fået i babypakker osv, så derfor har jeg ikke regnet det med på listen, da det jo er noget jeg har fået gratis. 🙂

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Christina

    Jeg har lige købt en strækvikle i BabySam. Rigtig lækker og øko-mærket, men min dreng er knap så vild med den, så sælger den hvis du er interesseret. Den har kostet 500 Fra ny, er lysegrå og brugt i ca. 10 min. 😀

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Andreas

    hold da k… det giver et ret konkret billede på hvorfor jeg er glad for at jeg har ikke har fået børn endnu. Det giver ret meget mere mening når man er færdiguddannet og har et job.

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Sl*tcast episode 5 med Helse Matilde