Hvad nu hvis vores sexliv dør efter fødslen?!

Ønsket om at få børn, uden en mand involveret

Jeg har nogle rigtige gode veninder, som ikke har interesse i at have et forhold, men som et eller andet sted rigtig godt kunne tænke sig at blive mor en dag. Jeg synes ikke nødvendigvis at et barn bør have en far, og jeg kan sagtens forstå at folk vælger at få børn uden at have et forhold. Og endda uden at have mødt manden der har doneret sæd til “projekt-baby”. Jeg er helt seriøst af den opfattelse, at så længe barnet bliver overdynget af kærlighed, og så længe de får svar på de spørgsmål som barnet måtte have, har når barnet bliver ældre, så er alt som det skal være. Mine veninder bliver nogle helt fantastiske mødre en dag, med eller uden kæreste, og jeg kan ikke andet end at støtte op om dem, uanset hvilken familiekonstellation de vælger.

Men jeg må indrømme at jeg har svært ved at sætte mig selv i deres sted, fordi jeg, før Bedstevennen og jeg fandt sammen, overhovedet ikke havde et ønske om at få børn. Det var ikke et mål i mit liv. Det var ikke et savn jeg havde og det var ikke en drøm for mig. Men da Bedstevennen pludselig kom ind i mit liv, og fik alt til at falde på plads, så begyndte ønsket om et barn begyndte at melde sig. Så for mig, så opstod ønsket først da jeg havde fundet MANDEN. Altså ham der som jeg sagtens kunne se mig selv med, også som gammel. Ham jeg kunne være 100% mig selv sammen med, og ham der kunne slå benene væk under mig ved et enkelt blik. Før jeg havde fundet manden, så havde jeg intet ønske om baby.

Da jeg var sammen med min eks, talte vi da godt nok om det der med børn en dag, men jeg havde ærlig talt ikke lyst, og jeg vidste at det ikke ville blive til noget. Jeg vidste at det var et forhold med en udløbsdato, og jeg vidste at vi ALDRIG ville kunne få et godt samarbejde op at køre efter et endt forhold – vi var simpelthen for forskellige i vores livssyn og vores værdier. Så ønsket om et barn kom først for mig, da jeg var sammen med den rigtige mand, og ikke bare en mand.

Jeg kender mange kvinder som har valgt at få børn med en mand, som de ikke passer sammen med – og de ved det godt selv. De ved at de ikke kommer til at være sammen for evigt. De ved at de højest sandsynligt max har et år igen. Men deres ønske om børn har simpelthen været så stort, at det ikke var vigtigt for dem, at være sammen med barnet far, men bare at deres drøm om et barn gik i opfyldelse. Jeg siger slet ikke at det er forkert, for jeg er helt med på at familier fungerer på 1000 forskellige måder i dag, og så længe at barnet bliver elsket, anerkendt, og at man som forældre kan finde ud af at samarbejde til gavn for barnet, så er alt sgu som det skal være. Jeg er slet ikke imod skilsmisser, og jeg vil til enhver tid tro på, at hvis mor og far er gladere hver for sig, så skal de ikke blive sammen. Det gavner virkelig INGEN.

Jeg ved egentlig ikke helt hvad jeg vil med det her indlæg, ud over at sige, at jeg synes det er fantastisk at folk er så forskellige, og at så længe der er kærlighed og balance, så skal alle de skønne børn sgu nok få en god barndom. Uanset om Lise kun har en mor, har 2 mødre, 2 fædre, kun en far, skilte forældre eller forældre der er sammen. Selvom at jeg aldrig selv ville have fået et barn alene, eller fået et barn overhovedet hvis jeg ikke havde været sammen med Bedstevennen, så har jeg så stor en respekt for de mennesker som har så højt et ønske om at få et barn, at de tager kampen op, og får det, uanset om det betyder at man skal være alene om det.

dsgga

   

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Hvad nu hvis vores sexliv dør efter fødslen?!