Tindersisters #68 - A keeper

Jeg troede at vandet gik

I morges, efter mit morgenbad, stod jeg og var i gang med at tørre mit hår. Pludselig kunne jeg mærke jævnt meget væskeløbe ned ad mine ben, og jeg tænkte selvfølgelig straks at mit vand var gået, og at Lilleskid ikke gad at vente mere. Jeg fór selvfølgelig ind på google, og tjekkede hvordan jeg skulle forholde mig til sådan noget. Det drejede sig jo ikke om en kæmpe pøl af væske, så jeg konstaterede, at hvis mit vand var gået, så var det “sivende fostervand” der var tale om. Alle steder jeg kunne finde, stod der at hvis man var usikker, så skulle man tage et bind på, og vente et stykke tid, og se om det blev vådt. Så jeg fandt mig et bind (jeg HADER bind), og fik det smækket i trussen.

Her 4 timer senere, er der ikke sket en skid, så jeg tror bare at det var en masse meget tyndt udflåd (lækkert, I know), der løb ned ad mit ben. Det er åbenbart ikke unormalt sådan noget. Men hvor er det egentligt bare fucking gustent. Altså, jeg er da super lettet over at jeg ikke er ved at gå i fødsel, og at Lilleskid har planer om at blive i maven i et stykke tid endnu, men hvor er det bare klamt altså. Jeg har sagt det før, og jeg siger det igen; det er klamt at være gravid.

dfsdgrq

   

6 kommentarer

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Tindersisters #68 - A keeper