Afsløring: Jeg har fået min egen podcast!

Sådan en mor vil jeg IKKE være!

effjegk

Egentligt synes jeg at der er alt for meget mommy-shaming på de sociale medier, og alt for mange folk der peger fingrer ad andre. Dette indlæg skal IKKE forstås som en sviner til de mødre der gør de ting, som jeg aldrig vil gøre, for jeg forstå helt bestemt at vi alle er forskellige, har forskellige behov, og har børn med forskellige behov. Dette indlæg er simpelthen ment som humor. Jeg håber ikke at det kommer til at pisse hele verden af.

  • Jeg vil ikke være en mor der skifter navn på Instagram til “MorTilSmillaMynthe”. Jeg kan sagtens forstå at man måske har valgt at have en Instagram-profil som handler om livet som mor, og om det menneske man elsker allerhøjest i hele verden. Men hold nu kæft hvor ville jeg hade at “mor” var den eneste form for identitet jeg skiltede med. Jeg er HELT med på at det kommer til at blive en kæmpe del af ens identitet, hvis ikke den største, men jeg tror måske bare gerne at jeg vil blive ved med at være alt det jeg allerede er, og nu OGSÅ mor. Dermed ikke sagt at jeg ikke respekterer de kvinder der går ind i mor-rollen  100 % og som har et konstant fokus på mor/barn. It’s just not for me..
  • Jeg vil ikke være en mor der kalder min datter for “Prinsesse”. Jeg ved ikke hvorfor, men jeg HADER simpelthen det ord. Måske fordi jeg associerer det med en forkælet møgunge. Måske fordi jeg synes det er at trække en identitet ned over hovedet på mit barn. Måske fordi jeg synes det lyder svagt. I don’t know. Jeg er helt med på at det jo bare er et kælenavn, og noget de fleste kalder deres barn for at udtrykke at deres barn er dyrebart for dem. Men altså.. Prinsesse?! Jeg kan næsten ikke holde det ud. Min datter bliver i hvert fald ikke kaldt for prinsesse.
  • Jeg vil ikke være en mor der konstant ligger billeder ud af mit barn på nettet. Jeg kommer helt sikkert til at ligge billeder op, ingen tvivl om det, men jeg vil helt bestemt prøve på at begrænse mig selv i det, netop fordi jeg helt sikkert ikke selv ville have brudt mig om at samtlige at mine barndomsminder lå på nettet. Nogle få udvalgte er helt okay, men jeg vil ikke dokumentere hvert øjeblik af mit barns liv på internettet. Igen – jeg har stor respekt for at andre har valgt at gøre det anderledes, og jeg ser bestemt ikke skævt til de kvinder der deler deres børns liv på nettet i stort omfang, jeg vil det bare ikke, netop fordi jeg ikke ville have haft det godt med det, hvis det var min mor der havde gjort det da jeg var barn. Men vi er alle jo lige netop forskellige. Og hurra for det.
  • Jeg vil ikke være en mor der brokker sig over at der f.eks. ikke bliver serveret svinekød i mit barns institution. Jeg tror generelt at jeg har den holdning, at uanset om der bliver serveret vegansk mad, halal, stærk mad, svinekød, mad med gluten og laktose, mad uden gluten og laktose osv osv., så vil jeg have det helt fint med det. Så længe mit barn får en varieret kost, som ikke er decideret usund eller som mit barn ikke kan tåle, så har jeg det helt afslappet med hvad der skal serveres. Jeg er faktisk bare ret sikker på at det er godt at ens barn bliver præsenteret  for mad som han/hun eventuelt ikke får serveret derhjemme. Jeg er sikker på at det er med til at gøre barnet mindre kræset, og mere åbent for at prøve nye ting. Fucking win/win i min verden.

Har I nogle gode punkter til listen, som jeg har glemt?

Ps. hop lige ind og lyt til første episode af min podcast; Slutcast.

   

4 kommentarer

  • Cecilie

    Jeg deler samme holdning som dig på alle tre områder. Jeg skal selv være mor om tre måneder, så det bliver spændende om det holder stik 🙂 Specielt den med billeder på nettet, tror jeg bliver en udfordring, men jeg vil bestræbe mig på at styre mig 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Tinderslut

      Ja jeg tror også at det bliver svært, men jeg håber virkelig at jeg kan styre mig 😀

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Charlotte

    Tilføjelse fra mig. Ikke vil klynge sig til barnet så det ikke må sove ude uden mor før det er flere år gammelt.
    8 uger gammel blev vores datter passet af svigerforældrene i 6 timer. De havde trods alt mere børneerfaring er den mig. 🙂 Det gik strygende. 10 mdr gamnel havde de hende i 4 dage mens vi var på tur med mandens arbejde. Det gik strygende. (Vi har altid været meget sammen med farmor og farfar). Og vi havde legeaftaler efter vuggestue og sleepovers med vores venners børn/deres legekammerater fra 2.5 års alderen, da hverken vi eller de havde meget familie at ty til. Og de unger er nu SÅ trygge ved kolonier, lejrskoler, spejderture.
    Det synes jeg har været en af de største gaver jeg har givet mine børn; gode oplevelser med andre (og jeg blev en bedre mor og kæreste af også bare være mig indimellem) Mine veninder passede gerne en aften – det er godt at være først med børn i venneflokken mht det – og kom på tøsesleepover med nogle af dem. Hvad min datter stadig husker som ren spas, selvom hun kun var 2 år.
    At kunne give slip på sit barn betyder ikke at man ikke elsker det ❤ Jeg sidder heller ikke lårerne af min kæreste, og måske er det derfor vi stadig har gnisten og tilvalget af hinanden efter så mange år…

    Vedr. 3.dagen fandt jeg dette link. Manden og jeg sad bare og tudede sammen ud af det blå. Surrealistisk minde
    http://voresborn.dk/foedsel/den-beromte-tudetur

    Glæder mig til at høre din podcast

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Tinderslut

      Uh, ja sådan vil jeg også bestræbe mig på at være.
      Jeg er sikker på at det er super sundt for barnet at vænne sig til andre mennesker end mor og far. Og fedt at I har haft så gode resultater med det. 😀

      Tak for link! <3

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Afsløring: Jeg har fået min egen podcast!