Babyrelaterede ønsker

HJÆLP! Jeg mangler tips til barselsrelaterede aktiviteter!

dsffe

Jeg har lige pt ferie, og jeg keder mig helt sindssygt, hvilket får mig til at grue lidt for den tid jeg har barsel inden Lilleskid melder sin ankomst. Jeg er vant til at have 2 jobs, til at træne 3-4 gange om ugen, skrive bloggen, ses med veninder, gå på dates med Bedstevennen og arbejde på mit nye projekt. Nu hvor jeg ikke arbejder 2 jobs og hvor jeg ikke kan træne på samme måde som førhen, så er jeg blevet rastløs. Jeg er glad for at have fået mere tid til bloggen, og det har jeg helt sikkert tænkt mig at udnytte. Men der er altså alligevel en del timer i døgnet som skal fyldes ud med noget andet.

Så nu har jeg brug for hjælp – HVAD FANDEN SKAL JEG LAVE?

Jeg har allerede planlagt at starte med at dyrke yoga og at svømme, så det er motionsmæssige er der styr på, tror jeg. Jeg ved bare ikke helt om jeg ender op med at blive sindssyg, da jeg er vant til træning hvor der er mega knald på, og hvor pulsen er høj fra start til slut, og det kan man ikke ligefrem sige om hverken svømning eller yoga. Svømning kan garanteret nok få pulsen op, og jeg synes også det er hårdt, men jeg kan simpelthen blive så mega frustreret over hvor langsomt man kommer fremad i forhold til løb osv. Men det er nok bare en vanesag.

Så søde venner.. Del endelig ud af jeres gode råd og erfaringer, inden jeg bliver en sindssyg, doven huleboer. Jeg kan mærke at det ikke er godt for mig ikke at lave noget.

   

6 kommentarer

  • Alexandra

    Nu er jeg hverken gravid eller har været det, men hvis jeg havde haft mere fritid, ville jeg have brugt tiden på at: læse bøger, lytte til podcast (fx Serial, Thirdear, Hjernekassen), gå på museer, afprøve en masse nye madopskrifter og se serier 🙂 Håber det er lidt inspiration!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Louise

    Uddan dig! Læs gode bøger og se spændende dokumentarer om mad og sundhed og miljø og forskning. det fortryder man ikke! og det får du ikke tid til i lang tid 😉 NYD tiden og vend det til noget godt, det kan du! Kæmpe luftkrammer herfra :-)))) !!! du er for sej

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Sofie

    Jeg ville gå på udstillinger eller events rundt omkring i København. Jeg er 22 og ikke i nærheden af børn, men det gad jeg godt have mere tid til 🙂 Jeg gad også godt tage et sprogkursus eller strikke-kursus men det er jo en smagssag.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Tinderslut

      Jeg tror også jeg skal være lidt bedre til at nyde kulturen i København. 🙂 Det må været et mål i min barsel!

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Babyrelaterede ønsker