2 gode kjoler til både gravide og ikke-gravide

Brystkræft

Det gik lige op for mig, at jeg ikke har fået fortalt jer en af de store ting der fylder i mit liv for tiden. Til gengæld kan jeg ser at jeg har haft 2-3 kladder liggende om emnet, som jeg ikke har udgivet. Jeg var ellers sikker på at jeg havde skrevet det, men det havde jeg altså ikke.

Mit sidste indlæg, hvor jeg skriver om at jeg er bange for at min mor og andre jeg elsker skal dø, var slet ikke ment som clickbait, hvilket jeg godt kan se nu, at overskriften virker til at være. Sagen er nemlig den, at min mor for et par måneder siden fik konstateret brystkræft, dog i det allertidligste stadie man kan have det i. Hendes læger var heldigvis dygtige og effektive, og allerede 3 dage efter hun havde fået at vide at knuderne ikke var godartede, så lå hun på operationbordet og fik knuderne fjernet. Min mor tog det med oprejst pande, og med holdningen “Det skal bare ud af min krop, det er intet problem”. Jeg har virkelig gjort hvad jeg kunne for at have det på samme måde omkring det. Jeg har også talt hende efter munden, fordi jeg kunne mærke at hun havde brug for at det ikke blev gjort til en stor ting. Og hun har jo ret. Det var intet problem at få knuderne fjernet. I dag er det ikke nødvendigvis en dødsdom at få konstateret brystkræft. Det var totalt en rutineoperation hun skulle igennem. Lægerne var ikke bekymrede, derfor var der heller ingen grund til at hun og vi skulle være det.

Hun er blevet tjekket alle steder, som kan kan blive tjekket, og der er ingen tegn på kræftceller nogle som helst andre steder i hendes krop. Men prøverne der blev dyrket på hendes knuder viste altså at der var en chance for at hun ville kunne udvikle flere knuder, hvis hun beholdt hendes bryst. Så nu skal hun opereres om en måned, og have fjernet hele det bryst der var knuder i. Igen tager hun det som en champ, og er slet ikke bange eller bekymret. Hendes eneste fokus er faktisk at hun er glad for at hun har meget små bryster, for så kommer forskellen ikke til at se så voldsom ud. Hun vil ikke have hendes bryst rekonstrueret bagefter, for som hun siger “Så bliver jeg da endnu mere asymmetrisk end hvis jeg bare får det fjernet”.

Selvom det her reelt set er et total ønskeforløb, hvis man kan sige sådan noget om en kræftdiagnose, så har det altså været med til at plante en frygt i mig. Jeg ved godt at min mor ikke kommer til at dø af brystkræft nu. Hun fik fjernet de  syge knuder, og hun er helt rask. De fjerner kun hele brystet for at sikre at der ikke senere kommer nye knuder. Hun er faktisk ligeså rask som jeg selv er. Men det gik ligesom op for mig at mine forældre ikke lever for evigt. Og det er fandeme svært at leve med. Og det er ikke kun mine forældres død jeg frygter. Men også mine søskendes død. Bedstevennens. Lilleskids. Jeg er blevet SÅ bange for at miste. Og jeg tror også at mine graviditetshormoner er med til at holde liv i frygten. For jeg ved jo som sagt godt, at det ikke er en rationel frygt. Jeg ved jo godt at det er noget pjat at have det sådan hver dag.

Så nu ved I det. Det fylder meget i mig. Min mor er fantastisk. Hun var mest af alt ked af at hendes kræftdiagnose fjernede fokus fra min graviditet fordi “det er jo den dejlige Lilleskid der skal være fokus på nu”.

   

4 kommentarer

  • Nu er der godt nok ingen i min familie der har kræft (heldigvis!!), men jeg kendet så godt følelsen af, at være bange for at miste.
    Ofte tænker jeg endda, at hvis min mor og far en dag ikke længere er her, så har jeg da heller ikke lyst til at være her mere. Jeg vil aldrig undvære dem! Men det bliver desværre nok lidt svært at undgå… :((
    nouw.com/lillelyng

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Tinderslut

      Ja de ter jo lige netop det -det er uundgåligt. Men jeg kan sgu heller ikke bære tanken. Aner simpelthen ikke hvordan jeg kommer til at overleve det.

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • iMama

    Din mor er sej! Jeg ønsker hende en rigtig god bedring efter op og at hun forbliver rask.
    Kæmpe krammer til jer <3

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

2 gode kjoler til både gravide og ikke-gravide