Barselsbageri #1 - Koldhævede grove boller

3 Podcast-anbefalinger

deggwtw

Jeg er blevet totalt podcast-besat, og her i min ferie har jeg virkelig hygget mig meget med at høre forskellige podcasts, især imens jeg har spist morgenmad og gjort mig klar til dagens dovenskab. Så jeg tænkte at jeg lige ville give jer en anbefaling af dem jeg bedst kan lide lige for tiden (jeg får desuden ikke noget for at reklamere for disse podcasts, jeg synes simpelthen bare at I skal tage et lyt, for de er fantastiske).

Voksenvenner med Jonatan Spang og Ane Høgsberg
Denne her, er min ultimative yndlings-podcast. I grove træk så går den ud på at Jonatan og Ane skal forsøge at blive venner, som voksne. Derfor sætter de sig sammen og taler om alt imellem himmel og jord – typisk emner der fylder i deres hverdag eller som fylder i mediebilledet. De taler også om emner indsendt af deres lyttere. De er skide sjove, og man bliver i så godt humør af at lytte til dem. Og så må man ikke glemme Benjamin, som er en af podcastens lyttere, som har lavet næsten alle deres geniale jingles.

Anders & Anders podcast med Anders Lund Madsen og Anders Breinholt
Jeg elsker Anders og Anders! Jeg har desværre aldrig hørt de sorte spejdere, som var et radioprogram de havde sammen, og som åbenbart lidt er den stil som derespodcast tager udgangspunkt i, men jeg har set natholdet hvor de hygger sig, og man kan virkelig mærke, både når man hører podcasten og når man ser natholdet, at de har en fuldstændig fantastisk kemi, og jeg kan uden at lyve sige, at tårerne triller ned af mine kinder hver gang jeg lytter til en episode. De er fucking hyle morsomme, og deres interne jokes er også morsomme for lytterne.

Fries before guys med Nanna og Josephine
Nanna og Josephine er to veninder, som taler sammen. Man får et super godt indblik i hvordan det er at være kvinde 20’erne og alle de ting der fylder i hverdagen for dem. Hver uge reflekterer de over et specifikt tema eller emne der giver mening i deres liv og hverdag. De er simpelthen så rare at lytte til, og jeg kan nikke genkendende til så mange af de scenarier de tager op. Det er virkelig en god podcast!

3 kommentarer

  • Frøken

    Må jeg anbefale Den Grå Side med Søren Rasted? Kendte mænd læser op fra de grå sider (fra Rapport), og det er simpelthen en god blanding af grin og erotiske historier 😉

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Tinderslut

      Det lyder sateme godt. Den vil jeg tjekke ud. 😀

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Frøken

      Det ikke bare lyder godt – det ER godt 😄

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Barselsbageri #1 - Koldhævede grove boller