7 klamme ting ved at være gravid

dsafa

Jeg ved godt at jeg ikke bør klage, eftersom jeg har en fin graviditet, uden kvalme, bækkenløsning og andre lortegener. Men der er altså alligevel en del klamme ting ved at være gravid, og det er desuden ting man ikke vidste at man burde forvente, da folk kun nævner de gode ting eller med nød og næppe de to ovenstående graviditetsgener. Alt det andet er nok for klamt til at folk kan få sig til at fortælle om det. Men jeg er god på den måde – der har jeg nemlig ikke et filter. Så jeg tænkte at jeg ligeså godt kunne advare kommende gravide som følgende klamme ting, man kan forvente under sin graviditet:

Udflåd
Jep. Ikke nok med at du bliver super tyk, og skal presse en baby ud af skrævet, så bliver ens krop også til et omvandrende udflådsspringsvand. Det er der sjovt nok ingen der advarer en om inden. Det er åbenbart helt normalt at lække snask fra underlivet i voldsomme mængder når man er gravid. Not nice. Egentligt sygt klamt. Men ”så længe at det ikke lugter dårligt, skifter farve eller konsistens, så er der ikke noget at bekymre sig for”. Eeew.

Bumsefjæs
Pludselig ligner man igen en akneramt usikker (og nu meget tyk) teenager. De fantastiske graviditetshormoner har fået min hud til at spasse helt ud, dog er det i nogle perioder værre end andre. Og ”det er der ikke noget at gøre ved, det er bare din krops reaktion på graviditetshormoner”. For helvede da også. Det er lidt som om at det der stråleri ikke er noget jeg gør mig i. Med mindre at det er noget man siger om folk med fedtet hud..

Sved
Jeg HADER at kunne lugte mig selv. For det første, så har min naturlige kropslugt ændret sig efter jeg blev gravid, for det andet, så sveder man konstant. Jeg gør i hvert fald. Det hænger også sammen med at jeg er meget gravid i sommermånederne. Det er ikke fedt. Jeg går gerne i bad 2 gange om dagen for tiden, og føler mig stadig klam.

Pels
Når jeg siger pels, så mener jeg ikke de smukke som man køber, og bruger som overtøj. Nej jeg mener den pels man selv gror under graviditeten. Min store mave er fyldt op med lyse fimmerhår, som stritter lige ud i luften. Jeg er dog taknemmelig for at de er lyse og bløde, og ikke er det pikslips som mange gravide ellers anlægger, men uanset hvad, så er øget kropsbehåring altså bare ikke fedt eller charmerende!

Hæmorider
Doggystyle er en af de gode stillinger når man er gravid – dog med en undtagelse; HÆMORIDER. Fordi ens blodtilførsel øges når man er gravid, så er det derfor også helt almindeligt at få enten hæmorider eller åreknuder. Jeg har trukket hæmoridekortet. Hurraaaaa. Så når man tager sig sammen til at dyrke til tiltrængt fatso-sex, så har ens kæreste udsigt til numsehulshønseæg. Man er simpelthen så lækker.

Forstoppelse
Det er også helt normalt at ens fordøjelse ændrer sig til det værre; man får sygt hård mave af at være gravid. Hvilket, jeg kan afsløre, heller ikke hjælper på hæmoridesituationen. Det er altså ikke fedt at gå 3 dage uden at komme af med alt det mad man fortærer, og slet ikke når det så er stenhårdt og kæmpestort når min krop beslutter sig for et toiletbesøg. Av siger jeg bare!

Sure opstød og halsbrand
I takt med at baby og mave bliver større, så bliver alle ens organer også presset op under ens ribben. Det betyder også at der er mindre plads i mavesækken, og at den indhold derfor sagtens kan finde på at poppe og at sige goddag HVER GANG Lilleskid bokser, sparker eller vender sig.

Skal vi have en dreng eller en pige?

chgh

Jeg har længe overvejet om jeg egentlig skulle afsløre kønnet på Lilleskid her på bloggen.. Jeg ved egentligt ikke hvad der holdte mig tilbage fra det, men da vi fik besked, havde jeg det egentligt bedst med at holde det for mig selv. For ja, vi ville vide hvad kønnet var. Både Bedstevennen og jeg er alt for utålmodige til først at få det at vide når Lilleskid popper ud. Desuden synes vi at det er pisse svært og kedeligt kun at shoppe kønsneutrale ting. Egentlig går vi ikke super meget op i “drengefarver” eller “pigefarver”, men det gør de fleste butikker tydeligvis. Det er i hvert fald ikke let at finde pænt tøj, sengetøj og diverse andre nødvendigheder i “kønsneutrale farver”. Jeg er egentlig meget glad for grå, beige og hvid, som ofte er det folk kategoriserer som kønsneutrale farver, men det bliver sgu bare lidt for kedeligt når ALT er i de nuancer.  Anyhow, vi ville gerne vide det. Ikke kun pga. køb vi skulle gøre os inden, men også så vi kunne forberede os mentalt på enten en pige eller dreng, og desuden begynde at spore os ind på kommende navne. Selvom jeg faktisk er blevet ret vild med navnet Lilleskid, så er jeg ikke sikker på at det ville være the way to go..

Jeg har hele tiden haft på fornemmelsen at det var en lille pige jeg havde i maven, men Bedstevennen var overbevist om det totalt modsatte, så det var spændende da vi var til scanning, fordi det også handlede om at få ret – hvilket er noget vi begge to godt kan lide. Faktisk har jeg lidt på fornemmelsen at Bedstevennen gættede på at det blev en dreng, udelukkende for at være på tværs og for at gøre det til en konkurrence. Scanningen sagde jo som sagt i dette indlæg, at alt var præcis som det skulle være, og at vi ventede os en sund, rask og perfekt lille baby. Og vi var absurd lettede. OG JEG FIK RET! Jordemoderen fortalte os at det næsten helt sikkert er en lille pige vi venter os. Jeg er så glad og jeg glæder mig helt vildt. Jeg vil gerne lige understrege at jeg faktisk ikke havde nogle præferencer, og at jeg ville være blevet ligeså glad hvis vi fik beskeden, at det var en dreng. Men det er altså en pige.. Eller.. Det vil sige, at man aldrig er 100% sikker når man siger at det er en pige, da Lilleskid jo sagtens kan ligge på en hel masse måder, som gør at man ikke kan se “tappen” under scanningen. Men det er næsten helt sikkert at det er en pige.

Så nu har vi fået tilføjet nogle lyserøde køb til samlingen af babygrej. I sidste uge drømte Bedstevennen dog at det blev en dreng selvom vi havde fået at vide at det var en pige, og nu er jeg totalt paranoid, og overvejer en selvbetalt kønsscanning, bare for at være på den sikre side. Totalt åndsvagt I know.

Har I nogle gode forslag til pigenavne, så hun ikke hænger på Lilleskid for evigt?

Lad os lige fokusere på.. #1

hgngfj

– Hvor absurd store mine bryster er blevet! Helt ærligt. 4 størrelser større på nuværende tidspunkt, og jeg har altså stadigvæk 3 måneder tilbage af min graviditet. Jeg frygter seriøst at de springer! Og at de, efter endt graviditet og amning, går mig til knæene.

– Hvor fucking lorte nederen de mennesker er, som har til hobby at punktere cykler. Intet mindre end 6 gange på de sidste 2 måneder er min cykel blevet punkteret, på trods af at svinet står i et aflåst cykelskur – det må altså derfor være nogle der selv har nøgle til cykelskuret som har det den neder-hobby! Næsten 700 kr. har jeg måtte kaste efter lapninger og udskiftning af slange. STOP!

– Hvorfor det skal være så forbandet svært at finde den perfekte vandmelon. Jeg ELSKER vandmeloner. Jeg vil faktisk gå så langt som at sige at det faktisk næsten er min livret, men det er bare et fucking gamble hver gang man køber sådan en fætter (også selvom man følger alle de smarte råd der står på nettet). Min hormonelle tilstand kan ikke klare flere vandmelonskuffelser.

– Hvorfor buschaufførerne i København og omegn synes at det er yderst nødvendigt at speede helt op for farten, lige inden de bliver tvunget til at stoppe for rødt, hvorefter hele bussens indhold vælter fremad, fordi buschaufføren lige blev nødt til at lave en stå-på-bremsen-finte, for ikke at smadre over for rødt. Kan vi lige blive enige om, at det er dybt unødvendigt? Hvis du allerede er forsinket i København, så når du ikke at indhente forsinkelsen ved at trykke speederen i bund. Sådan noget fungere kun på motorvejskørsel, hvor man faktisk kan nå at komme op i fart, og ikke skal bremse hårdt op efter 200 meter. Det eneste du opnår er en bus med 50 køresyge, sure og forslåede mennesker. Take a chill, det er ikke Fast and the Furious det her.

– Hvor sygt dyrt det er at gå på barsel. Jeg tager den fulde barsel, da Bedstevennen er studerende. Det er jo mega luksus at man i Danmark har så lang barsel som man har, men eftersom jeg har tænkt mig at tage den fulde barsel, så betyder det også at jeg mister mange(!!!) tusind kroner om måneden, den sidste periode af min barsel – 4,5 måned for at være præcis. Der optjener jeg desuden heller ikke pension. Jeg ved godt at vi har det godt i Danmark, men det burde simpelthen kunne forbedres endnu mere. Det er sgu dyrt at få børn.

– Hvorfor alle de nederen udgifter altid kommer på præcis samme tid? Jeg har været så heldig at både udgifter til ferie, tandlæge, cykelsmed(!!), møbler og dyrlæge ligger i samme måned. Før jeg ved af det får jeg garanteret også et skattesmæk, en gigantisk dong-energi regning OG en forsikringsopkrævning på en bil jeg ikke har. For helvede altså.

 

Har du slugt en fodbold?!

dsgsd

I går var jeg på vej ud af netto med en indkøbspose i hver hånd. Udenfor netto, ved min cykel, blev jeg mødt af en ældre dame (som jeg aldrig før har set, i mit liv), som kom op til mig, tog begge hendes hænder på min mave, og spurgte om jeg havde slugt en fodbold, hvorefter hun grinede højt, og forsvandt ind i netto. Jeg var totalt i chok, og rasende som ind i helvede. Det er første gang jeg sådan virkelig har fået mine grænser overskridt mht. min mave. Normalt spørger folk før de rør, ellers så er det i det mindste mennesker man kender, som tager sig den frihed, at røre løs. Det har altså været en nogenlunde acceptabel måde det er blevet gjort på – indtil i går. For det første, så forventede man det slet ikke, da jeg ikke havde haft en samtale med hende i forvejen, og jeg stod med en pose i hver hånd, og kunne ikke gøre noget. Hun var så hurtigt væk igen, at jeg ikke nåede at konfrontere hende, og spørge hende hvad helvede hun bildte sig ind. Så jeg stod bare der, ved min cykel og sydede af raseri.

Hvad fanden er det for noget? Jeg ved godt at den ældre dame helt sikkert ikke gjorde det i en ond mening, men det gør faktisk ingen forskel for mig. Hun overtrådte mine grænser helt vildt. En ting er at røre ved mig, hvilket jeg selvfølgelig synes er totalt uacceptabelt, når man ikke kender hinanden, og en anden ting er hendes kommentar; “Har du slugt en fodbold?”. Man er som førstegangsgravid meget bevidst om ens udseende (jeg er i hvert fald), da det ændrer sig så radikalt og så hurtigt. Jeg ér virkelig virkelig glad for at være gravid, og derfor også glad for min mave – men jeg synes ikke det er fedt at blive bekræftet i at det er alt folk ser, når de ser på mig. Jeg er ikke længere en kvinde, jeg er en mave som åbenbart er allemandseje. Hvad fanden ville hun ikke tænke hvis jeg gik hen og hev hende i hendes rynkede kinder, og spurgte hende og hun havde glemt at “stryge betrækket?”.

Det er som om folk SLET ikke tænker over hvordan de slev ville have det med den slags opførsel, hvis det var dem. Der er ingen i verden der synes at det er fedt at få sin mave befamlet af fremmede mennesker, og der er ingen i verden der synes det er fedt at blive gjort opmærksom på de udseendemæssige ting, som gør en usikker. For fanden.. Hvorfor har folk så vært ved at give hinanden komplimenter i stedet? Hvis du ikke har noget positivt at sige, så hold dog din kæft. Guuuuuud kone, hvor er det bare dygtigt af dig, at du kan se jeg er gravid. Her har du en præmie! Igen, jeg ved jo godt at hun ikke gjorde det for at overskride mine grænser, eller for at gøre mig selvbevidst om at jeg ligner en strandet hval, men det var det hun opnåede. Det kan godt være at jeg måske er nærtagende, men jeg synes måske bare at folk burde møde mennesker med en højere grad af høflighed og respekt generelt. Det er virkelig som om at folk synes at ALT er tilladt at sige og gøre, når folk er gravide. Jeg har før skrevet om det i dette indlæg, men jeg bliver virkelig dagligt forundret over folks manglende filter, og det bliver kun værre jo længere hen i graviditeten jeg kommer.

 

Det sukker jeg efter lige nu – ASOS saved items

saved-items

reklamelinks_tinderslut

Nummer 1 Nummer 2Nummer 3Nummer 4Nummer 5 Nummer 6Nummer 7

Jeg har simpelthen så meget lyst til at shoppe for tiden, og der er alt for mange ting jeg gerne vil have. Når man tænker på at jeg med lynets hast bliver federe og federe, og at det kun er 3 måneder til at lille skid popper ud til verden, så tænker jeg ikke at det er den bedste idé at blive ved med at kaste om sig med penge, på ting som man kun kan bruge lidt endnu. Men jeg er altså forelsket. Så jeg tænkte at jeg ville vise jer en lille del af mine saved items inde på ASOS. Det kunne jo være at der var andre der ville føle sig inspirerede, og derfor give de smukke klæder et godt hjem.. Nummer 1, 2, 4 og 7 er jo for resten ikke graviditetstøj, så det kan alle bruge – gravide kan også, har jeg erfaret. Jeg er efterhånden blevet god til at lure hvilke snit der fungerer til strandede hvaler (mig) og normale mennesker. Win. Desuden tænker jeg at nummer 1 og nummer 2 vil gøre sig ganske fortrinligt som ammekjoler, just sayin’..