Babykøb, LILLEBITTE(!!!) sko

Min læge siger, at jeg skal dyrke mere motion..

Som den kvikke læser nok har bemærket, så er jeg jo altså gravid. Jeg har heldigvis haft en god og uproblematisk graviditet indtil videre, uden smerter og uden kvalme. Derfor har jeg også været i stand til at gøre næsten de samme ting, som før jeg blev gravid – herunder også træning. Jeg træner fast 3 gange om ugen (høj puls), og så cykler jeg til og fra arbejde hver dag.

I sidste uge var jeg til min 2. lægekonsultation under graviditeten, og alt var heldigvis som det skal være. Min læge anbefalede mig dog at skrue op for mængden af motion, da hun sagde at nu hvor det går så godt, og at jeg er så ugeneret af min graviditet, så vil hun anbefale mig at dyrke mere motion. Ikke fordi jeg er for tyk, eller fordi det ikke er godt nok det jeg gør, men fordi at jo bedre form jeg er i, jo nemmere burde min fødsel også blive, når jeg når dertil. Hun sagde at det ikke nødvendigvis skal være motion der får min puls op (cardio), men derimod styrketræning, smidighedstræning, svømning osv.

Jeg elsker at dyrke sport, og nu har jeg snart sommerferie, og efter min ferie er der ikke lang tid til barsel, så jeg tænker at jeg skal have gang i noget mere motion. Er der nogle seje mødre derude, som har lyst til at dele ud af erfaring mht. træning under graviditeten? Er der nogle hold I i særdeleshed vil anbefale, eller motionstyper? Den baby skal smuttes ud som en mandel, hvis jeg har noget at skulle have sagt!

zdgfg

   

6 kommentarer

  • Anna

    Jeg er selv instruktør i fitness World, og jeg blev ved med at lave det samme og have mine faste hold indtil tre måneder før termin (havde en dum lænd) – vægtene blev bare lettere og lettere. Derudover gik jeg til gravidpilates, men det gav ikke mega meget sved på panden, men hold op hvor var det dejligt! Så skønt at få løsnet op steder, man ikke vidste var ømme. Ellers kan jeg varmt anbefale videoer på Youtube. Bare søg på pregnancy workout. De videoer brugte jeg helt frem til fødslen.. Ellers må du egentlig lave stort set det samme, som når du ikke er gravid. Bare lyt til din krop. Min krop gad fx ikke dødløft, bent over row eller smalle squats 🙂 min fødsel gik fantastisk, og styrken kan i den grad bruges. Især i pressefasen 🙂 pøj pøj med det hele!

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Tinderslut

      Det lyder super godt! Tak for inspiration. Jeg havde godt tænkt lidt over pilates, så det tænker jeg at jeg vil kigge lidt mere på. 😀 Jeg bliver også ved med mine faste hold, så længe min krop tillader det. 😀 Tak!

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Pia

    Apa i Kbh har gode gravidhold for enhver smag:-)

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • iMama

    Nu har jeg selv født 2 gange.
    1. gang gik jeg til svømning 1-3 gange om ugen og det gjorde at jeg styrkede mine rygmuskler så jeg kunne bære på maven. Graviditeten forløb uden de store gener.
    2. gang havde jeg ikke tid til at træne, da jeg havde job + et barn under 2 år, jeg skulle tage mig af. Allerede i uge 15 blev jeg deltidssygemeldt pga. ryg og lændesmerter. Senerehen blev jeg fuldtidssygemeldt.

    Så ja, træn alt det du kan.

    Er dog uenig i det din læge siger mht. at du føder nemmere hvis du træner. Det afhænger af så mange ting, Bl.a. Hvor længe fødslen tager, selve forløbet + barnets størrelse.
    1. fødsel tog 30 timer og jeg fik epidural, som blev stukket forkert 4 gange (hvilket muligvis hænger sammen med at jeg fik rygsmerter så tidligt i min 2. Graviditet). Babyen vejede 3200 og jeg pressede den ud på et kvarter.
    2. fødsel tog “kun” 12 timer uden nogen form for smertestillende. Babyen vejede 3800 og det tog over en time at presse den ud.
    Træning og fødsel hang ikke sammen hos mig.

    Jeg vil ønske dig det bedste og en meget nem fødsel 🙂
    Kh.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Tinderslut

      Ja der er nok ingen garanti for at det sikrer en nem fødsel, men jeg tænker at jeg ligeså godt kan prøve, og håbe på det bedste. 😀
      Tak skal du have. <3

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Babykøb, LILLEBITTE(!!!) sko