Når jeg virkelig skal forkæle mig selv..

Graviditetsdagbog: Uge 22+4 – De 5 mest irriterende hverdagsting, når man er gravid

Jeg bliver federe og federe, og det er selvfølgelig dejligt, fordi at det betyder at baby bliver større og større, og kommer tættere og tættere på at komme til verden. Vi glæder os helt vildt, men det er ikke alt der er sjovt ved at være gravid, og det synes jeg også lige at I skal høre om – jeg er jo ellers ikke typen der brokker mig (sarkasme kan forekomme).

1. Jeg spilder ned af min mave KONSTANT, hvilket gør det umuligt at se bare en lille smule soigneret ud. Hver morgen spilder jeg tandpasta på den, og sådan noget lort er svært at få af! Og til frokost taber jeg typisk mad nedad den. Jeg er simpelthen endnu ikke vant til at jeg har en mave. Jeg ved det jo godt, det er ikke fordi jeg glemmer at jeg er gravid, men man glemmer altså at ens krop har ændret sig radikalt over kort tid, så det er som om ens hjerne ikke helt kan følge med, og derfor kan jeg heller ikke finde ud af at tage hensyn til at jeg har en mave, når jeg savler..

2. Jeg bliver nødt til at sidde ned og holde en lille pause når jeg har snøret mine sko, fordi jeg bliver så sygt forpustet af at stå med hovedet nedad, og så tager det noget længere tid at snøre sko med gigavom, end det gør normalt. ALT tager generelt længere tid når man er gravid, og ens smidighed er ikke fantastisk (min er i hvert fald ikke). Jeg føler mig i hvert fald alt andet end charmerende, når jeg sidder med sved på panden og pruster efter at have snøret mine sneaks.

3. Mine bryster er vulgært store, og umulige at nedtone. Jeg har altid haft en ok størrelse bryster, men efter at jeg er blevet gravid er det blevet helt ekstremt. Sidst jeg fik taget et mål i en undertøjsbutik, var jeg helt oppe i en størrelse 70H. H!!!! De er altså ikke engang tæt på færdige med at vokse endnu. Ej hvor bliver det bare noget slaskværk når jeg er færdig med at amme. Det kunne være at man skulle give hamlet et kald efter baby er poppet ud.

4. Kosttilskud. Jeg HADER at sluge piller, og det har jeg altid gjort. Men på nuværende tidspunkt tager jeg altså intet mindre en 8 (!!!!!) forskellige kosttilskud hver morgen, for at være sikker på at både jeg og baby får det vi har brug for under graviditeten. Er du vimmer, en gang piller. Det er lige før man bliver mæt når man har taget sine kosttilskud. Det er jo fandeme nærmest et måltid i sig selv. Dog et ret ækelt et af slagsen.

5. Pisseriet. Jeg kan dårligt drikke en tår vand før jeg bliver nødt til at skynde mig ud og tisse. Som I nok kan forstille jer, så er det jævnt anstrengende om natten. Det der med “sov en masse under din graviditet, for du kommer ikke til det bagefter”er en gang bullshit. Hvordan skal jeg kunne sove med en blære på størrelse med en ært, og en tørst på størrelse med Atlanterhavet?

leaking-out-your-titties

   

4 kommentarer

  • Elise

    De behøver ikke blive slaskede 🙂 havde en e skål inden, en g skål under graviditeten og efter slut amning en meget lille lille C. Men Hej de sidder da nogenlunde så det er altid noget 😳

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Tinderslut

      Jeg krydser fingrer for at de beholder lidt fylde, men hvis jeg kigger på genetikken i min familie, så har brysterne altså tendens til at blive lidt kede.. :p Men vi får se! Fedt at dine ikke er blevet grimme. 😀

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Camilla

    Årh hvor jeg bare elsker sådan en dejlig skrivelse her! Det hjælper fandme at man ikke står alene med det hele. Jeg har dog en mildest talt røv træls tilføjelse. I min familie og på min arbejdsplads, er der åbenbart en enighed om at man må kommentere på alt angående gravides udseende. Igår fx spurgte min chef mig lige så kækt om jeg ikke var ved at få fede ben?!? Jo måske en smule, men det er grundet de fedt depoter jeg skal udvikle for at kunne amme mit barn, din fede røvhulsnar!!! Hvad helvede er din undskyld for at være en nar? (Altså det burde jeg have sagt)

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Når jeg virkelig skal forkæle mig selv..