Når jeg virkelig skal forkæle mig selv..

Affiliate_tinderslut

perfume-wishes

1. Dolce & Gabbana, The One2. Dolce & Gabbana, Pour FemmeDolce & Gabbana, DolceGiorgio Amarni, Sì 

Når jeg virkelig skal forkæle mig selv, så køber jeg mig en ny duft. Der er intet i denne verden, som kan få mig til at føle mig lækker, som en ny duft kan. Jeg er i særdeleshed glad for krydrede og tunge dufte som alle de ovenstående (ikke så voldsomme som Chanel no. 5 – Sorry Marilyn). Jeg har i lang tid været løbet tør for mine yndlingsdufte, som er alle 4 på ovenstående collage, men nu har jeg lige klikket nr. 2 og nr. 3 hjem igen. Og jeg bliver også nødt til snart at købe nr. 1 igen. Det er min all time favorite, og det har det været siden 2008 eller noget lignende. Hvis man kan sige at jeg har en signaturduft, så er det bestemt den. Den er fuldstændig fantastisk og man dufter dyr og lækker når man har den på, og man føler sig på samme måde som man dufter. Alle duftene kan købes HER, til ganske fordelagtige priser. I love it.

sgtrtg

Hvordan går det med sexlivet, nu hvor du er gravid?

En stor frygt jeg har haft i forbindelse med hele det her baby-show, har været hvorvidt vores sexliv blev ved med at være godt, både under graviditet og når baby er kommet til verden. Jeg vil virkelig gøre alt for at vi ikke kommer til at miste hinanden og vores lidenskab i den her process, selvom jeg godt er klar over og desuden er helt afklaret med at ens prioriteter helt klart kommer til at ændre sig, når man har sat et lille nyt liv i verden.

Jeg indrømmer gerne at sexlivet ikke er helt så aktivt som det var før graviditeten. Det eksisterer stadig og er godt, men når man er gravid, så bliver man også bare hurtigere træt, og jeg bliver jo nødt til stadig at gå på arbejde, og jeg dyrker motion på samme måde som jeg gjorde før graviditeten. Jeg har et socialt liv der bliver passet ind i mellem, og der er også alle de huslige pligter som skal ordnes (ind imellem i hvert fald). Så det har ikke været alle dage der har været overskud til at knalde. Især fordi Bedstevennen ikke er til quickies. Han vil give sig tid til at nyde sex, og til at gøre noget ud af det. Han gider ikke “to ryk og en aflevering” hvilket jo som regel er fantastisk, men når jeg er for træt til at sætte et par timer af til sex en hverdagsaften efter arbejde og alt det andet, så er det jo helt naturligt at vi ikke har sex helt så ofte som vi faktisk gerne ville.

Når det så er sagt, så er vores sex faktisk fantastisk. Det er som om vi er blevet endnu tættere på hinanden efter at jeg er blevet gravid, og at vores sex derfor er blevet mere sensuel. Det er virkelig dejligt. Til at starte med, så havde Bedstevennen svært ved at forene graviditet og sex inde i hovedet, fordi han ikke kunne lade vær’ med at tænke at jeg bar rundt på et uskyldigt lille væsen der skulle passes på, men heldigvis, så forsvandt den betænkelighed da vi begge to var blevet tilpas trængende, og det er slet ikke et problem længere.

Bedstevennen er fantastisk til få mig til at føle mig sexet og kvindelig, selvom jeg generelt føler mig klodset og lidt som om at jeg render rundt i en anden persons krop. Det er svært vænne sig til at fylde mere rundt om maven. Jeg har altid haft en flad mave, selvom jeg har haft rigeligt med bryster, lår og mås, så det føles helt vildt sært at der pludselig også er fylde på maven.

Til at starte med begyndte jeg at bløde hver gang vi havde sex, da slimhinderne bliver meget mere følsomme når man er gravid, plus at blodomløbet også ændrer sig når man er gravid. Det var ikke super fedt at bløde, især fordi man ikke kunne lade være med at blive bekymret for om alt var som det skulle være – det var det heldigvis, så det var på inden måde farligt at jeg begyndte at bløde. Nu hvor vi er kommet længere hen i graviditeten så bløder jeg heldigvis ikke længere. Men vi har fundet ud af at det er en skide god idé at give den gas med glidcremen, så ens slimhinder bliver tørre. Jeg har anbefale denne fra winkwink.dk (reklamelink):

aquaglide1l

Så godt råd til alle gravide kvinder, der gerne vil have mere/bedre sex: Brug godt med glidecreme! Og nej, det er ikke for voldsomt at købe en hel liter glidecreme, det bliver lynhurtigt brugt op, trust me. Det gør det i hver fald hjemme hos os. Derudover er der også en række stillinger der er super gode når man er gravid, blandt andet doggystyle. Den er dog bedre når man skal “kneppe” og ikke når man skal elske. Hvis man har brug for at elske, og at være tæt på hinanden, så synes jeg faktisk stadigvæk at missionær er en god stilling. Maven kan godt være lidt i vejen, men det er ikke et problem hvis ens partner bare lader være med at lægge hele vægten ned over en. Jeg er vild med at man kan holde øjenkontakten og virkelig føle hinanden. Det giver bare en helt fantastisk følelse af at høre sammen. Det er dog ikke sikkert at det stadig fungerer når baby er lige ved at  poppe ud, men vi får se.

Det er i hvert fald en kæmpe prioritet for både Bedstevennen og jeg, at blive ved med at have lyst til hinanden og til at have sex, og jeg kan mærke, at jo længere jeg når ind i min graviditet, jo større overskud får jeg og trætheden aftager. Og derfor har vi også automatisk mere og mere sex. Det er skide dejligt.

hdhdgd

Graviditetsdagbog: Uge 19+5 – Misdannelsesscanningen er overstået

Vommen gemmer på en sund og rask lille bebs. Der er ingen tegn på misdannelser og jeg er simpelthen så lettet og glad. Jeg vidste godt at jeg havde været bekymret, men det var først da jeg fik at vide at baby var perfekt, at jeg kunne mærke i HVOR høj grad jeg havde været bekymret. Det er helt vildt hvor meget man knytter sig til et lille væsen som man ikke har mødt endnu. Puha. Det sætter ligesom tilværelsen i perspektiv.

Jeg har stadigvæk en skøn graviditet, og har her halvvejs i graviditeten stadig ikke haft spor af kvalme eller voldsomme hormonelle udsving. Til gengæld er jeg begyndt at få teenagehud. Aldrig i mit liv har jeg haft så mange bumser i fjæset, som jeg har nu. Det er helt vildt, og umuligt at dække. Jeg får en fornyet omsorg for verdens akneramte teenagere. Hvor er det synd! Og nu er mit højre ben også begyndt at sove/gøre ond med jævne mellemrum. Jeg har researchet mig frem til at det er meget almindeligt, og det kan være pga. at babyen ligger og trykker på nogle nerver der går ud i benet. Den lille skid!

So far stadig en dejlig graviditet, overordnet set! Bedstevennen og jeg har desuden fået styr på både puslebord, og seng, og nu hvor vi ved at baby er sund og rask, så begynder vi også snart at købe de andre ting. Min mor har gang i det helt store hæklemaraton, og jeg tror at det er godt at der er køligt i vejret når baby kommer til verden, for ellers ville varmen i alt det garn da være uudholdeligt.

Mht. cravings, så har jeg desværre fået to nye. Er ikke helt sikker på om det er pga graviditet eller om det er pga. den dejlige ændring i vejret. Jeg har i hvert fald konstant lyst til Kæmpe Eskimoer og grønne Sun Lolly is.

dsge

 

11 ting du ikke skal sige til en gravid kvinde

Som gravid har man “glæde” af mange velmente, men dog pisse irriterende og upassende kommentarer, råd og bemærkninger fra folk man kender rigtig godt, og folk man kender knapt så godt. Reelt set er det jo sødt nok at folk interesserer dig for en og ens graviditet, men helt ærligt ikk? Så er der altså en del ting man bør holde for sig selv. Her er nogle eksempler på noget fucking lorte bemærkninger som jeg har fået indtil videre:

“Har du slet ikke haft det dårligt?! Det er ellers et tegn på en sund graviditet når man har kvalme.”
Det er løgn so, og vil du venligst holde sådan en kommentar for dig selv. Med mindre du er min læge eller min jordemoder, så er jeg ikke interesseret I at høre din holdning til tegnene på en sund eller en usund graviditet. Eller din idiotiske holdning til noget andet, for den sags skyld.

“Hej tykke.”
Hej grimme. Ja jeg er tyk. Ja jeg er gravid. Men det er sgu ikke alt jeg er. Jeg er bare mig, som tilfældigvis nu er blevet gravid. Jeg har ikke brug for at blive mindet om at min mave vokser hver dag, det er jo ligesom MIG der bærer rundt på den, vokser ud af mine jeans, og bliver hurtigt forpustet. I don’t need you to remind me. Og jeg har heller ikke brug for at vide at du også har lagt mærke til det. Det er sgu svært nok at ens krop forandrer sig med lynets hast uden dumsmarte bemærkninger.

“Man skal ikke spise for 2 når man er gravid, du har jo ikke lyst til at skulle smide 30 kg., efter du har født.”
NO SHIT SHERLOCK?! Tak for den fantastiske information. Det vidste jeg da SLET ikke. Jeg havde da heller ikke selv tænkt over hvor surt det bliver at skulle tabe sig igen efter graviditeten. Sikke et held at du er her til at holde mig velinformeret. Jeg er sgu heldig at have en ven som dig. Jeg havde bare ædt chips, pommes, pizza og chokolade i ét væk, hvis ikke du havde delt din visdom med mig.

“Man skal huske at spise præcis det man vil, når man er gravid. Hvis ikke man må nu, hvornår må man så?”
Jesus Christ, hvorfor er mine madvaner så vigtige for folk?! Er det virkelig SÅ utænkeligt at de fleste folk faktisk godt ved at handlinger har konsekvenser. Selvfølgelig tænker jeg på mine madvaner. Jeg gør det jeg selv finder bedst, det som jeg føler at min krop har brug for, eller mit sind har brug for, og det sker desuden i rimelig tæt dialog med både jordemoder og læge, som faktisk har til opgave at tale med mig om sådan nogle ting, under min graviditet. Vi lever i 2017 i DANMARK. Jeg er veloplyst, og jeg ønsker det bedste for både mig og mit barn. Bland dig uden om min tallerken tak.

“Man skal huske at pleje sit parforhold både inden baby, og EFTER baby.”
Guuuuud, er det rigtigt?! Jeg tænkte da ellers at jeg kunne stoppe med at arbejde for et godt forhold, nu hvor klatten havde udviklet sig til et foster. Er det ikke sådan man gør? Bliver gravid og der efter giver op på sit forhold? You could have fooled me.

“Der er da ingen grund til epiduralblokade, mennesket er skabt til at føde, det kan du SAGTENS uden bedøvelse!”
Undskyld mig speltkusse/økosonja/mand/whoever.. Hvis jeg vil have bedøvelse under min fødsel, så skal du på ingen måde blande dig. Det kan da helt klart godt lade sig gøre at føde uden, det er jeg ikke i tvivl om – men det har jeg bare ikke lyst til. Det er ikke alt det der fungerer for dig, som også fungerer for mig. Desuden er det slet ikke sikkert at jeg når at få valget, men hvis jeg gør, så vil jeg fucking have den epiduralblokade!

“Du skal ikke løfte det der, du skal huske på din tilstand!”
Jeg kender min krop godt nok til at vide hvornår jeg overbelaster mig. Jeg er gravid, jeg er ikke syg. Jeg kan sagtens bære to indkøbsposer, hjælpe med at flytte spisebordet, bære vasketøjet frem og tilbage fra vaskeriet og tage en tur i IKEA. Og det er ærligt talt lidt fornærmende at du lader til at tro at jeg vil gøre noget som min krop ikke kan holde til, og som kan skade mit ufødte barn.

“Du skal vel også snart stoppe med at dyrke alt det motion, alle de hop og anstrengelser er ikke godt for baby.”
Jo , alt det motion er faktisk godt for baby. Så længe jeg ikke presser mig selv så hårdt at jeg får vilde smerte, ikke kan trække vejret eller besvimer,  så er det super sundt at dyrke motion. Det kan endda gavne både fødslen og når man skal komme sig bagefter, hvis man har været aktiv under sin graviditet.

“Så skal I vel også snart giftes?”
Undskyld mig Gertrud, hvilket årstal tror du vi befinder os I? Vi skal ikke nødvendigvis giftes, bare fordi vi bliver forældre. Måske skal vi, måske ikke. Men frygt ej, vi skal nok sørge for at alt er som det skulle være juridisk, hvis der skulle ske noget med en af os, hvis vi skulle gå fra hinanden mm. Vi er ikke idioter. Og det rager sgu ikke dig, om vi skal giftes eller ej.

“Det er altså bare fedeste at føde hjemme i trygge og vante omgivelser.”
Ud over at jeg på ingen måde ville føle mig tryg ved at føde hjemme. Jeg vil føle mig i de tryggeste hænder på hospitalet, hvor jeg ved at der er jordemødre, læger, sygeplejersker og drugs, hvis alt det skulle blive nødvendigt. Jeg vil ikke føde hjemme, i en 2værelseslejlighed, med naboer der kan høre alt. Hvad hvis jeg skider under fødsel? Hvad hvis jeg flækker? Det gider jeg sgu ikke hjemme i min seng. No way in hell.

“Et enkelt glas rødvin skader ikke, lad nu vær’ med at være hysterisk!”
Hallo Alko-Anja, det er min krop og min baby. Jeg har på ingen måde tænkt mig at indtage alkohol under min graviditet. Det kan godt være at baby ikke tager skade ved et glas vin i ny og næ, men jeg har ikke tænkt mig at tage chancen. Desuden anbefaler sundhedsstyrelsen at man lader vær’. Og helt ærligt ikk’, så tror jeg sgu ikke på at du ikke har taget skade af at din mor drak under hendes graviditet..

dvdges

Graviditetscravings? Kvalme?

Det som folk er meget interesserede i at vide, når de finder ud af at jeg er gravid er 1. Har du haft kvalme? 2. Hvad har du af cravings? Det er som om at folk bliver underligt skuffede over at jeg slet ikke har haft kvalme under min graviditet, som om at de ikke synes at det er fair at de selv var igennem det, og at jeg har det fint. Det er meget mystisk at folk reagerer som om de er skuffede når jeg fortæller at jeg ikke brækker mig i stride strømme.. Jeg har sågar fået kommentarer omkring at “det altså er tegn på en sund graviditet når man har kvalme”. Tak for den kommentar so, nu kan jeg så gå her og spekulere over hvorvidt min graviditet er som den skal være, eller om der er noget i vejen med mit barn. Tak, super fed følelse..

Bare lige for at få det på det rene; Det er ikke tegn på en sund graviditet at du har kvalme og kaster op. Det er heller ikke tegn på en usund graviditet. Jeg spurgte nemlig både min læge og min jordemoder som bekræftede mig i at det var en gang munddiarre, som ikke har et strejf af sandhed i sig. Alle graviditeter er forskellige, og kvinders kroppes reaktioner på graviditetshormoner er lige så forskellige som vi selv er.

Med hensyn til mine cravings, så har der ikke været så meget andet end alle de ting jeg normalt craver, men som jeg forsøger at begrænse indtaget af. Noget nyt er dog en fuldstændigt umættelig trang til Granny Smith æbler, altså de helt lysegrønne, skidesure æbler. Jeg elsker dem, og spiser gerne en 3 stykker om dagen. Jeg tænker at de indeholder nogle vitaminer som min krop har brug for, siden min kærlighed lige er faldet på dem. Jeg har altid godt kunnet lide dem, men slet ikke på samme måde som nu. Jeg tænker at det nok ikke er den værste ting jeg kunne crave. So far, so good.

dfgfgasg