Graviditetsdagbog: Uge 5+5

Graviditetsdagbog: Uge 6+0 – Frygt for spontan abort

Når I læser det her indlæg, så er det lang tid siden jeg har skrevet det. Jeg ville ikke udgive nogle indlæg før jeg var sikker på at baby er sund og rask, men derfor synes jeg alligevel jeg ville dele alle mine følelser, oplevelser og tanker hele graviditeten igennem.

I dag har jeg simpelthen været positiv og glad i låget hele dagen. Tanken om den lille skid inde i min mave er simpelthen så overvældende, og jeg føler mig så lykkelig. I går havde jeg det ikke på samme måde – ikke fordi jeg havde fortrudt, eller fordi jeg ikke var lykkelig over at være gravid, men derimod fordi jeg havde en pletblødning. Jeg blev simpelthen så rædselsslagen for at jeg var i gang med at abortere, og det knuste mit hjerte. Jeg var på arbejde, og har jo af gode grunde ikke fortalt nogle om de lykkelige omstændigheder endnu, så det var pisse hårdt at være så bekymret, og ikke have nogen at tale med. Men efter en masse SMS’en frem og tilbage med Bedstevennen, slappede jeg mere af, og kunne koncentrere mig om mit arbejde igen.

Det er nemlig totalt normalt at have pletblødninger i starten af graviditeten, og der er ikke noget at være bange for med mindre der er smerter forbundet med blødningen, og/eller der kommer store og mørke mængder blod. Det gjorde der heldigvis ikke, og som sagt har jeg det perfekt i dag. Jeg kan slet ikke lade vær’ med at sidde og kigge på møbler til baby, og har endda været inde og kigge på bil, fordi jeg tænker at sådan en basse er praktisk, når ens familie ikke bor lige rundt hjørnet. Men jeg prøver dog at styre mig, for jeg tør ikke at glæde mig for tidligt, men det er bare så svært at lade helt vær’.

ddffwfe

   

6 kommentarer

  • Sidsel

    Jeg elsker de her nye indlæg, mere mere!!😁 Og stort tillykke med det!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Kæft et hyggeligt indlæg altså – det er svært ikke at smile med 😀

    A

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Sofie

    Ih søde Tinderslut, tillykke! Hvor er det dejligt for jer. Det kribler selv i mig for at få børn, på trods af min kæreste og jeg kun har været sammen godt et halvt år og ikke engang bor sammen endnu. Hvor glæder jeg mig til at følge med og ønsker jer alt det bedste!

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Graviditetsdagbog: Uge 5+5