Graviditetsdagbog: Uge 6+6 - Tvillinger og tryghedsscanning

Graviditetsdagbog: uge 10+6 – D-vitaminmangel og træthed

 

Når I læser det her indlæg, så er det lang tid siden jeg har skrevet det. Jeg ville ikke udgive nogle indlæg før jeg var sikker på at baby er sund og rask, men derfor synes jeg alligevel jeg ville dele alle mine følelser, oplevelser og tanker hele graviditeten igennem.

Der er sket meget siden jeg skrev sidst. Jeg har været til mit første lægebesøg i forbindelse med min graviditet (da jeg var 8 uger henne), og jeg blev testet i hoved og røv (næsten). Jeg fik taget en masse blodprøver, fik taget en urinprøve, blev målt og vejet, fik foretaget en gynækologisk undersøgelse, og blev spurgt om alverdens ting. Det var en super god oplevelse for mig, selvom jeg ikke er ovenud begejstret for at tisse i en kop, få undersøgt mig underliv eller blive tappet for blod. Men min læge er fuldstændigt fantastisk, sød og dygtig, og jeg følte mig virkelig i trygge hænder hos hende. Det var også til dette lægebesøg jeg fik lavet min vandrejournal, som er den journal, som jeg skal have med mig til alle graviditetsrelaterede undersøgelser, både ved egen læge og på hospital.

Det var så fedt at snakke med et andet menneske end Bedstevennen om min graviditet, for jeg synes at det er super hårdt at holde det hemmeligt, når jeg simpelthen bare er så glad. Det føltes så godt at få et tillykke, og at det faktisk var virkeligt, alt det her. Da jeg sad ved lægen fik vi også bestilt tid til min nakkefoldsscanning, som jeg skal have når jeg er 12 uger henne, og en Doubletest, som er en blodprøve, som skal foretages inden jeg skal til nakkefoldsscanning. Jeg gik derfra med en skøn mavefornemmelse, og en besked om at jeg kunne ringe og få svar på mine blodprøver ugen efter. Alle mine prøver så fine ud, på nær én; jeg er i stort d-vitamin underskud, som faktisk åbenbart slet ikke er til at spøge med, da det kan være skyld i manglende energi og depressionslignende tilstand, at ens nyrer stopper med at fungerer som de skal, og mange andre ubehagelige ting. Jeg havde faktisk godt lagt mærke til at jeg ingen energi havde, men jeg tænkte bare at det var fordi det var hårdt for kroppen at lave et lille menneske, og at jeg pressede mig selv for hårdt arbejdsmæssigt, som jeg jo altid gør. Men der var sgu en mening med galskaben, og det var ikke som det skulle være, så nu er jeg på en rimelig stram d-vitaminkur, og er blevet beordret at opholde mig så meget i solen, som mit skema og det danske vejr tillader.

Udover mit lægebesøg, så har Bedstevennen og jeg også været et smut rundt Jordmoderhuset, for at få en tidlig scanning (jeg var meget nervøs for om jeg var længere henne end vi troede, og at det var tvillinger, fordi jeg allerede synes at jeg kunne se en forandring i mit udseende). Vi var til den mest fantastiske scanning i hele verden, som viste at vi havde en levende lille fis liggende inde i min mave, med en fin hjertelyd, og som faktisk tydede lidt på at jeg måske var blevet gravid lidt senere end hvad vi troede. Vi fik et fint sæt scanningsbilleder med hjem, og en kopi at spirens hjertelyd, og jeg kan slet ikke vente til at min mor skal se det. Hun bliver simpelthen så lykkelig.

I starten af denne uge var jeg på hospitalet og få taget den føromtalte doubletest, som man får svar på når man er til nakkefoldsscanning. Det er en blodprøve der viser om baby har kromosomfejl, og hvor stor en chance der er for at baby bliver født med evt. Downs syndrom. Det var virkelig en effektiv blodprøvetagning, og jeg var inde og ude af hospitalet i løbet af et kvarter. Jeg havde sat flere timer af til det, fordi jeg altid har hørt negativt om ventetider på hospitalet – det er virkelig en fordom der blev naglet i jorden, jeg var SÅ imponeret, og det gjorde slet ikke ondt. Super professionelt, effektivt og sødt personale, jeg er dybt imponeret. Til alle dem som muligvis snart skal til deres egen doubletest, så kan jeg fortælle at det ikke er nødvendigt at medbringe sin vandrejournal. Jeg følte mig lidt dum da jeg stod og viftede med den, og de spurgte hvad de dog skulle bruge den til.

Jeg har det fantastisk i min graviditet indtil videre. Jeg får kun kvalme hvis jeg går sukkerkold, mine bryster er ikke så ømme længere, og jeg mærker intet til hovedpiner osv. Jeg kan stadig dyrke motion i samme omfang som inden jeg blev gravid, og jeg har ikke nogle sære cravings indtil videre. Den eneste gene jeg virkelig har, er at jeg ingen energi har – men det havde jo intet at gøre med graviditeten, men derimod med min d-vitaminmangel. Så det skal nok komme igen, når min krop begynder at fatte at jeg propper den med piller og sollys.

   

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Graviditetsdagbog: Uge 6+6 - Tvillinger og tryghedsscanning