Graviditetsdagbog: Uge 15+2 – Alkoholhysteri?

I weekenden har Bedstevennen og jeg været til nogle påskefrokoster, primært ved hans familie. Det var hos familiemedlemmer som endnu ikke have hørt den store nyhed – altså at vi skal være forældre, så vi glædede os helt vildt til at overbringe nyheden og se deres reaktion. De blev heldigvis helt vildt glade, og begyndt at snakke om at de havde alverdens ting til os, som vi godt måtte få, blandt anden en hel masse babytøj og en tremmeseng. Det var så skønt, at ingen tog det som noget negativt.

Påskefrokosten fandt sted hos nogle ældre medlemmer af Bedstevennens familie, og de spurgte selvfølgelig ivrigt ind til hvordan jeg havde det, hvor langt jeg var henne og alt imellem himmel og jord. I løbet af påskefrokosten blev jeg flere gang tilbudt alkohol, i form af øl, vin og snaps. Jeg takkede selvfølgelig nej, for jeg har ikke tænkt mig at røre alkohol i mens jeg er gravid. Jeg fik flere gange at vide at det var noget hysteri, og at der ikke ville ske noget ved at jeg drak alkohol, så længe det ikke var hver dag. Jeg blev ved med at sige nej tak, og at det havde jeg ikke lyst til. Jeg duftede ind i mellem til Bedstevennens rødvin, fordi jeg elsker vin, og det var en god en af slagsen. Hver gang jeg gjorde det, så fik jeg kommentaren “så tag dog et glas vin”. Jeg følte mig presset og det var sgu ikke rart.

De gjorde det på ingen måde af ond vilje, de er bare fra en anden tid, hvor der ikke var samme fokus på hvad man burde og ikke burde når man var gravid. De både drak og røg under graviditeten og som de sagde “så havde ingen af deres børn taget skade”. Og det kan også sagtens være at det er helt korrekt. Min mor røg så under hendes graviditeter, og vi har HELLER ikke taget skade, men det ændrer ikke på, at jeg ikke har lyst til at ryge eller drikke alkohol under min graviditet, uanset hvor meget jeg savner et godt glas rødvin. Jeg ville simpelthen ikke kunne tilgive mig selv, hvis min barn ikke udviklede sig rigtigt, eller noget som helst lignende, og selvom det måske ikke behøvede at være på grund af at jeg havde drukket et glas vin i ny og næ, så ved jeg at jeg aldrig vil kunne undgå at tænke at det var min skyld, at mit barn ikke var okay. Måske er det hysterisk, I don’t know, men jeg kender mig selv godt nok til at vide, at jeg aldrig ville kunne tilgive mig selv.

Graviditetsdagbog: uge 10+6 – D-vitaminmangel og træthed

 

Når I læser det her indlæg, så er det lang tid siden jeg har skrevet det. Jeg ville ikke udgive nogle indlæg før jeg var sikker på at baby er sund og rask, men derfor synes jeg alligevel jeg ville dele alle mine følelser, oplevelser og tanker hele graviditeten igennem.

Der er sket meget siden jeg skrev sidst. Jeg har været til mit første lægebesøg i forbindelse med min graviditet (da jeg var 8 uger henne), og jeg blev testet i hoved og røv (næsten). Jeg fik taget en masse blodprøver, fik taget en urinprøve, blev målt og vejet, fik foretaget en gynækologisk undersøgelse, og blev spurgt om alverdens ting. Det var en super god oplevelse for mig, selvom jeg ikke er ovenud begejstret for at tisse i en kop, få undersøgt mig underliv eller blive tappet for blod. Men min læge er fuldstændigt fantastisk, sød og dygtig, og jeg følte mig virkelig i trygge hænder hos hende. Det var også til dette lægebesøg jeg fik lavet min vandrejournal, som er den journal, som jeg skal have med mig til alle graviditetsrelaterede undersøgelser, både ved egen læge og på hospital.

Det var så fedt at snakke med et andet menneske end Bedstevennen om min graviditet, for jeg synes at det er super hårdt at holde det hemmeligt, når jeg simpelthen bare er så glad. Det føltes så godt at få et tillykke, og at det faktisk var virkeligt, alt det her. Da jeg sad ved lægen fik vi også bestilt tid til min nakkefoldsscanning, som jeg skal have når jeg er 12 uger henne, og en Doubletest, som er en blodprøve, som skal foretages inden jeg skal til nakkefoldsscanning. Jeg gik derfra med en skøn mavefornemmelse, og en besked om at jeg kunne ringe og få svar på mine blodprøver ugen efter. Alle mine prøver så fine ud, på nær én; jeg er i stort d-vitamin underskud, som faktisk åbenbart slet ikke er til at spøge med, da det kan være skyld i manglende energi og depressionslignende tilstand, at ens nyrer stopper med at fungerer som de skal, og mange andre ubehagelige ting. Jeg havde faktisk godt lagt mærke til at jeg ingen energi havde, men jeg tænkte bare at det var fordi det var hårdt for kroppen at lave et lille menneske, og at jeg pressede mig selv for hårdt arbejdsmæssigt, som jeg jo altid gør. Men der var sgu en mening med galskaben, og det var ikke som det skulle være, så nu er jeg på en rimelig stram d-vitaminkur, og er blevet beordret at opholde mig så meget i solen, som mit skema og det danske vejr tillader.

Udover mit lægebesøg, så har Bedstevennen og jeg også været et smut rundt Jordmoderhuset, for at få en tidlig scanning (jeg var meget nervøs for om jeg var længere henne end vi troede, og at det var tvillinger, fordi jeg allerede synes at jeg kunne se en forandring i mit udseende). Vi var til den mest fantastiske scanning i hele verden, som viste at vi havde en levende lille fis liggende inde i min mave, med en fin hjertelyd, og som faktisk tydede lidt på at jeg måske var blevet gravid lidt senere end hvad vi troede. Vi fik et fint sæt scanningsbilleder med hjem, og en kopi at spirens hjertelyd, og jeg kan slet ikke vente til at min mor skal se det. Hun bliver simpelthen så lykkelig.

I starten af denne uge var jeg på hospitalet og få taget den føromtalte doubletest, som man får svar på når man er til nakkefoldsscanning. Det er en blodprøve der viser om baby har kromosomfejl, og hvor stor en chance der er for at baby bliver født med evt. Downs syndrom. Det var virkelig en effektiv blodprøvetagning, og jeg var inde og ude af hospitalet i løbet af et kvarter. Jeg havde sat flere timer af til det, fordi jeg altid har hørt negativt om ventetider på hospitalet – det er virkelig en fordom der blev naglet i jorden, jeg var SÅ imponeret, og det gjorde slet ikke ondt. Super professionelt, effektivt og sødt personale, jeg er dybt imponeret. Til alle dem som muligvis snart skal til deres egen doubletest, så kan jeg fortælle at det ikke er nødvendigt at medbringe sin vandrejournal. Jeg følte mig lidt dum da jeg stod og viftede med den, og de spurgte hvad de dog skulle bruge den til.

Jeg har det fantastisk i min graviditet indtil videre. Jeg får kun kvalme hvis jeg går sukkerkold, mine bryster er ikke så ømme længere, og jeg mærker intet til hovedpiner osv. Jeg kan stadig dyrke motion i samme omfang som inden jeg blev gravid, og jeg har ikke nogle sære cravings indtil videre. Den eneste gene jeg virkelig har, er at jeg ingen energi har – men det havde jo intet at gøre med graviditeten, men derimod med min d-vitaminmangel. Så det skal nok komme igen, når min krop begynder at fatte at jeg propper den med piller og sollys.

Graviditetsdagbog: Uge 6+6 – Tvillinger og tryghedsscanning

Når I læser det her indlæg, så er det lang tid siden jeg har skrevet det. Jeg ville ikke udgive nogle indlæg før jeg var sikker på at baby er sund og rask, men derfor synes jeg alligevel jeg ville dele alle mine følelser, oplevelser og tanker hele graviditeten igennem.

Jeg synes at det er hårdt at være gravid i hemmelighed, og jeg synes at det er hårdt at jeg først har min første lægetid når jeg er i uge 8+4, for jeg kan ikke lade vær’ med at bekymret mig helt vildt for om alt er som det skal være. Jeg har brug for at finde noget ro, og for at kunne slippe bekymringerne for den lille spire der bor i min mave, for det er ikke sundt at jeg stresser sådan over det, hverken for mig eller baby. Så jeg har booket et tid til en tidlig scanning/tryghedsscanning. Jeg har booket tiden til når jeg er i uge 9+3, så det er efter mit første lægebesøg, men inden mit første jordmoderbesøg, hvor man får den første nakkefoldsscanning. Jeg kan ikke vente med at høre hjertelyd, til at jeg er til første jordmoderbesøg (der som regel er i ugen 12), så nu har jeg som sagt booket en tid.

Desuden mistænker Bedstevennen at jeg er gravid med tvillinger, fordi man allerede godt kan se (lidt) at jeg er gravid. Så tvillinger er jo en mulighed. Det kan også være at jeg er længere henne end vi tror, eller at jeg bare er blevet småfed. Uanset hvad, så glæder jeg mig til min scanning, så jeg forhåbentligt kan finde lidt ro. For HVIS det nu er tvillinger, så tænker jeg umiddelbart, at jeg godt kunne tænke mig at kigge mig om efter en større lejlighed allerede imens jeg er gravid. En stor 2-værelses er fin i de første par år når man kun har en baby, men man skal altså bruge noget mere plads hvis der er to der melder sin ankomst. Desuden har vi tvillinger på min side af familien, så det er ikke helt utænkeligt. Puha.. Jeg aner ikke hvordan jeg kommer til at reagere hvis jeg får at vide at der faktisk er to babyer indeni mig. Jeg har altid tænkt, at jeg ikke ville have et enebarn, hvis jeg skulle have børn, men jeg har aldrig tænk at tvillinger var en mulighed. Ikke før nu. Tak for det skat, endnu en ting at bekymre sig om.

Truth be told, så er det sgu ikke sjovt at være gravid i det første trimester, for der er ingen der ved man er gravid, og der er så meget der kan nå at gå galt i den første tid, så man tør næsten ikke at glæde sig for meget. Man er så lykkelig og SÅ bekymret på samme tid. Plus det hele føles så uvirkeligt fordi man ikke har set bebs endnu. Det eneste der indikere at jeg er gravid, er den manglende menstruation og det ømme patværk. Jeg glæder mig til at komme længere hen i min graviditet, og til at kunne dele min glæde med alle de mennesker jeg elsker. Det bliver fuldstændigt fantastisk. Også at kunne udgive de her indlæg på bloggen, og til at dele nyheden med jer. Det er jo vildt at være gået fra Tinderslut gone wild, til Tinderslut gone monogamous, til Tinderslut mama to be.

Sindssyge rabatter på Boozt.com

Affiliate_tinderslut

boozt

1. Second Female kjole, HER2. Gardenia Stiletter, HER3. Moschino taske, HER

Lige for tiden, så kigger jeg ret meget efter pænt tøj, som jeg kan have på hele vejen igennem min graviditet, og gerne noget som ikke nødvendigvis er lavet som ventetøj. Jeg er heldigvis glad for stramt tøj, og også når maven bliver stor og rund, så forhåbentligt kan jeg blive ved med at bruge almindeligt tøj, som hare er udstyret med en del stretch. Ovenstående kjole er en af de items jeg ville kunne forestille mig at jeg ville føle mig godt tilpas i under hele graviditeten.

I dag giver Boozt.com 15 % rabat på alle udsalgsvarer, med rabatkoden EASTER, Hvilket vil sige at man kan få 3 ovenstående items til MEGET fordelagtige priser, selvom det jo faktisk er nogle rimelige pricey brands. Det er fucking lækkert, at man kan få virkelige kvalitetsitems til små penge. Koden virker ved køb over 699 kr., og det er slet ikke svært at snige sig op på det beløb, når man sidder og kigger Boozts fantastiske udsalg igennem.

Graviditetsdagbog: Uge 6+0 – Frygt for spontan abort

Når I læser det her indlæg, så er det lang tid siden jeg har skrevet det. Jeg ville ikke udgive nogle indlæg før jeg var sikker på at baby er sund og rask, men derfor synes jeg alligevel jeg ville dele alle mine følelser, oplevelser og tanker hele graviditeten igennem.

I dag har jeg simpelthen været positiv og glad i låget hele dagen. Tanken om den lille skid inde i min mave er simpelthen så overvældende, og jeg føler mig så lykkelig. I går havde jeg det ikke på samme måde – ikke fordi jeg havde fortrudt, eller fordi jeg ikke var lykkelig over at være gravid, men derimod fordi jeg havde en pletblødning. Jeg blev simpelthen så rædselsslagen for at jeg var i gang med at abortere, og det knuste mit hjerte. Jeg var på arbejde, og har jo af gode grunde ikke fortalt nogle om de lykkelige omstændigheder endnu, så det var pisse hårdt at være så bekymret, og ikke have nogen at tale med. Men efter en masse SMS’en frem og tilbage med Bedstevennen, slappede jeg mere af, og kunne koncentrere mig om mit arbejde igen.

Det er nemlig totalt normalt at have pletblødninger i starten af graviditeten, og der er ikke noget at være bange for med mindre der er smerter forbundet med blødningen, og/eller der kommer store og mørke mængder blod. Det gjorde der heldigvis ikke, og som sagt har jeg det perfekt i dag. Jeg kan slet ikke lade vær’ med at sidde og kigge på møbler til baby, og har endda været inde og kigge på bil, fordi jeg tænker at sådan en basse er praktisk, når ens familie ikke bor lige rundt hjørnet. Men jeg prøver dog at styre mig, for jeg tør ikke at glæde mig for tidligt, men det er bare så svært at lade helt vær’.

ddffwfe