Drama i Casa de Tinderslut: Kampen om det grimme vitaminpilleglas!

Tinderslut leger Life coach #76 – Hvornår må man begynde at date igen?

Dagens dilemma handler om hvornår det er socialt acceptabelt at begynde at date igen efter et break-up. Jeg har givet mit besyv med, og I må meget gerne gøre det samme. Husk at sende mig flere dilemmaer til tinderslut@gmail.com.

“Hej Tinderslut

For det første, skal du altså også lige have et kæmpe tak fra mig, for en helt fantastisk, ærlig og underholdene blog!

Her til mit dilemma.

Mig og min kæreste gik for et par uger siden fra hinanden, efter at have været sammen i lidt over et halvt år. Han tog skridtet, som jeg selv havde prøvet at tage mig sammen til at tage – han slog op. Det var en kæmpe lettelse, og et forhold der egentligt for mig var sluttet måneder før. Jeg havde ikke selv modet til at gøre det forbi, da han havde nogen ret heftige ting at kæmpe med. Vi er gode venner nu, og begge enige om at det var helt rigtigt.

Der er så sket det, at jeg i weekenden var i byen og mødte en alt for perfekt fyr. Sød, omsorgfuld, intelligent og ja, bare ret dreamy.
Det ved jeg godt på alle tænklige måder er forkert, overhovedet at synes om en anden så tidligt. Nu har han så spurgt om jeg vil ses igen, og jeg er i totalt vildrede. For han er jo helt vildt skøn, men jeg har på igen måde lyst til at være hende der går ud med en ny fyr så hurtigt, og jeg har det fuldstændig forfærdeligt over, overhovedet at synes om ham.

Egentlig har jeg heller ikke på nogen måde lyst til at starte noget seriøst op med nogen på nuværende tidspunkt, jeg har en længervarende rejse til Afrika, et par måneder foran mig og synes egentlig ikke jeg har haft særlig lang tid som single, de sidste 2 år. Jeg er faktisk lidt bange for hvad folk tænker. Men så igen, han virker til at være en af de mest interessante fyre jeg har mødt, han har virkelig et eller andet, så skal jeg bare lade den slippe?

Hvad synes du? Skal jeg skrive til ham, at jeg for nyligt er kommet ud af et forhold, så der altså går noget tid før det overhovedet er socialt acceptabelt for mig at date? skal jeg fuldstændig glemme ham og bare give ham en venlig afvisning? Og hvornår bliver det egentlig okay, at vise omverdenen man er videre, uden at såre sin ekskæreste, som jeg på ingen måde vil noget ondt?

Jeg bor forresten et sted, hvor folk snakker og blander sig og jeg har samme vennekreds som min eks.

Jeg håber du kan hjælpe mig.

Hilsen en forvirret, der har det ret så dårligt med sig selv”

Kære forvirrede

Jeg synes du skal være skide ligeglad med hvad du synes er “socialt acceptabelt” omkring hvornår du kan tillade dig at date igen. Både du og din eks var afklarede med at I ikke ville være kærester længere. Det er slut,og hvis han er en rigtig ven, så vil han være glad på dine vegne over at du har fundet en du måske kunne falde for. Hvis du virkelig føler at I har kemi, så synes jeg du skal følge dit hjerte og være ligeglad med hvad folk tænker. Det betaler sig i sidste ende. Og der er altså INTET i vejen med at date en anden nu. Dig og din eks var jo ikke engang sammen særligt længe.. Jeg synes du skal prøve at være ligeglad.

Og med hensyn til at du skal ud at reje; jeg synes stadig du skal give ham fyren en chance, for hvis I er vilde nok med hinanden når du tager afsted, så skal det hele nok flaske sig. Det er SÅ sjældent man møder nogen man har en oprigtig kemi med, så jeg ville synes det var så ærgerligt hvis du bare lod chancen gå dig forbi.

dsgdss

   

1 kommentar

  • Ole

    Du er klar til at møde en ny fyr, når du føler dig klar til det. Nogle har behov for at slikke sårene i et par uger eller måneder efter et brud. Som du selv skriver, er du allerede følelsmæssigt ude af dit gamle forhold og har været det i et stykke tid, og du har fået øje på en ny sød fyr – du er klar.
    Det virker, som om du går en del op i, hvad andre tænker om din måde at omgås mænd på. Mange piger og kvinder er bekymrede for at blive betragtet som nemme eller billige, men det sker først og fremmest fordi veninder fortæller hinanden alt, hvad de laver, og de vurderer hinanden hårdt. Så første lektion er ikke at fortælle dine veninder for meget og for tidligt. Den anden lektion er at undgå at blive brugt som “mellemmand” eller -kvinde af en, der blot har behov for lidt midlertidig trøst – og selv at afstå fra at bruge andre på den måde.
    http://www.mandensmanual.dk/det-er-ikke-sjovt-at-vaere-en-mellemmand/

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Drama i Casa de Tinderslut: Kampen om det grimme vitaminpilleglas!