Boliginspiration med Ellos.com

At føle sig presset til sex, når man er i et forhold

I mit tidligere forhold (med min eks, som jeg var sammen med før jeg blev Tinderslut og før jeg blev Bedstevennens kæreste), følte jeg mit virkelig ofte presset til sex. Det var dybt ubehageligt, og jeg ved ikke helt hvorfor jeg fandt mig i det. Men hvis jeg skal være helt ærlig, så tror jeg ikke at min eks syntes at hans pressede mig dengang. Han lagde op til mig, og prøvede at have sex med mig når hans behov opstod, og det er jo meget normalt. Jeg lægger jo også op til sex, og tager initiativ til sex når jeg har lyst. Det der bare var fundamentalt forkert ved min eks og mig dengang var at vi havde vidt forskellige seksuelle behov, og det kom så til udtryk ved at han altid tog initiativ, og at jeg aldrig nåede det, fordi han gerne ville have sex flere gange dagligt, og jeg var egentligt ganske tilfreds med et par gange om ugen i hverdagstrommerummen.

Netop på grund af hans konstante lyst og min “mangel på lyst”, som han beskrev det, følte jeg mig virkelig presset hver dag og jeg følte mig forkert, og han blev frustreret fordi hans behov ikke blev opfyldt. I starten af vores forhold gik jeg virkelig langt for at opfylde hans behov, og sked på at jeg egentligt ikke havde lyst til sex, fordi jeg tænkte at “det var jo fint når vi var igang”. Det var det til dels også, men jeg kunne godt mærke at jo længere tid der gik, jo mere drænende blev det at skulle opfylde ens kærestes behov hver dag, når mit behov for ikke at have sex konstant, overhovedet ikke blev respekteret.

Det blev til en ond cirkel, hvor min eks blev rasende, ked af det, frustreret og ondskabsfuld hvis jeg sagde nej til sex, fordi jeg ikke havde lyst. Så fik jeg dårlig samvittighed over ikke at have lyst til at have sex, fordi han så det som om at jeg ikke gjorde en indsats for at opfylde hans behov, og for at vise at jeg elskede ham. Det var ikke en beskyldning jeg ville have over mig, så jeg gik på kompromis med mine egne behov og gjorde hvad han ville i en periode, indtil jeg ikke kunne mere og sagde fra, og så startede det forfra.

Da vi gik fra hinanden var jeg lettet. Lettet over at slippe for at skuffe. Lettet over at jeg ikke skulle bruge energi på at afvise. Lettet over at jeg ikke skulle have sex når jeg ikke selv havde lyst. Lettet over endelig at være kommet væk fra en person som jeg af MANGE årsager slet ikke passede sammen med.

I dag kan jeg stadigvæk kæmpe med den dårlige samvittighed, hvis jeg af en eller anden årsag ikke har lyst til at have sex, når Bedstevennen har. Bedstevennen bliver også frustreret – men ikke fordi jeg ikke har lyst. Han bliver frustreret over at jeg får dårlig samvittighed over ikke at have lyst. Han går virkelig meget op i, at han kun vil havde sex hvis jeg virkelig har lyst, og på grund af sporene fra mit tidligere forhold, så kan jeg stadigvæk godt finde på at sige ja til sex, hvis jeg reelt set ikke har lyst, og det gider Bedstevennen ikke at finde sig i. Så jeg gør mit allerbedste for at glemme den dårlige samvittighed når jeg afviser ham. Jeg kan mærke at det bliver bedre og bedre, jo længere tid vi har været sammen, men den følelse af at være utilstrækkelig, den popper stadigvæk op ind imellem. Det er skræmmende at mennesker kan sætte så dybe spor i en, selvom de for længst er ude af ens liv.

Jeg har virkelig fundet ud af hvor vigtigt der er at man finder en kæreste, partner, mand, kvinde, osv. som man er på bølgelængde med. Med det mener jeg både seksuelt, mht værdier, drømme for fremtiden, humor og så meget andet. Jeg siger ikke at man skal være ens, for jeg tror også på at det er ens forskelle der gør et forhold spændende og lidenskabeligt, men for mig var det virkelig fantastisk at finde den mand som elsker mig for den jeg er, og omvendt. Jeg har alt for mange gange prøve at få to pulsespilsbrikker til at passe sammen, som hverken havde samme farver, dybder, udskæringer og størrelser. Jeg har lært på den hårde måde at man ikke får noget som helst ud af at blive ved med at prøve, hvis man kan mærke at man glemmer sig selv, og man føler sig forkert og utilstrækkelig. Selvfølgelig handler parforhold i den grad om at kunne gå på kompromis, om at give sig for ens elskedes skyld, og at kunne tænke på andre end ens selv – men ikke I en sådan grad, at man begynder at tro på at man faktisk er et dårligt, forkert, utilstrækkeligt og skuffende menneske.

source

8 kommentarer

  • C

    Av. Min ekskæreste gjorde det samme mod mig. Selvom jeg ikke havde lyst og sagde nej, så havde han sex med mig. Og han tog ikke mit nej for seriøst. Heldigvis gik jeg også fra ham. Men det er rart at vide, at jeg ikke er alene om det. Og at det er ok at sige nej til sex uden dårlig samvittighed!

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Tinderslut

      Det er det nemlig, men det er en proces at vænne sig af med den dårlige samvittighed, når den først er der.
      Du er bestemt ikke alene – heldigvis og desværre. <3

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Cecilia

    Kan du ikke lave et indlæg om hvad dig og Bedstevennen laver når i af sammen? Altså både af små ting (som netflix, gåture osv) men også af større ting hvor i skaber lidt minder/oplevelser osv 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Michelle

    Godt indæg.. jeg er gået igennem præcis det sammen, men dejligt at få sat ord på det.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Tinderslut

      Det er jeg sgu ked af at høre, men det er dejligt at vide, at man ikke er alene. <3

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • S

    Det er så brandærgerligt når gamle forhold sætter spor i de nye. Godt, at han kæmper sammen med dig.

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Boliginspiration med Ellos.com