Tinderslut leger Life coach #77 – Hvordan vænner vi os til at være kærester?

“Kære Tinderslut,

Her de sidste par måneder har jeg set en fyr, som jeg sidste år så efter vi mødtes på tinder, sådan lidt løst, nærmest bare som bollevenner. Jeg syntes dog hurtigt, der var mere i det end kun (mindblowing) sex for mig, fordi vi kunne snakke om alting og jeg for første gang fandt én jeg kunne være mig selv sammen med. Vi finder så ud af, at han ikke er klar til den eksklusivitet, som jeg begynder at have brug for, og jeg begynder at indstille mig på at komme videre. Indtil han en uge senere breaker at han har fået tænkt over det og nu gerne vil det, vil mig og kun mig, også fordi han ikke vil miste mig. Men er jeg hurtigt med på, men nu skal jeg lige lidt ind i kampen igen om at blive vild med ham (igen) og vi skal lære at se hinanden mere som begynder-kærester end (bolle)venner, da jeg jo havde prøvet at indstille mig på at det ikke skulle være mere.

Jeg tænker, at det lidt er den samme proces, som du og Bedstevennen skulle igennem, så jeg tænkte om du havde nogle råd til at komme ind på det spor (igen)? Jeg tror ikke det som sådan bliver noget problem, men det er lidt at skifte retning for vores relation, og hvis du havde nogle gode ideer eller tips til hvordan jeg kan tackle det eller ting vi kan lave, så ville jeg blive så glad.

Knus hende den forvirrede men nysgerrige og småforelskede”

Kære småforelskede du

Bedstevennen og jeg brugte rigtig meget tid på romantiske middage i stearinlysets skær, puttetid i sengen, og lange varme karbade da vi var ved at vende os til at være kærester og ikke bare venner. Vi snakkede rigtig meget om vores følelser for hinanden, og vores håb og ønsker for fremtiden. Alt i alt så sørgede vi virkelig for at bruge tid på hinanden, og give hinanden en masse bekræftelse i form af komplementer, kys, sex og kærlighedserklæringer. Det lyder måske lidt corny og simpelt, men det kom helt naturligt fordi vi var/er så vilde med hinanden. Jeg kan kun råde jer til at gøre det samme – at prioritere hinanden og romantik.

Held og lykke med det nye forhold. Hvor er det dejligt for jer.

efsdgdg

Bedstevennens våde interiør-drøm

Affiliate_tinderslut

zfl019_extra1

Globusbar kan købes lige HER

Bedstevennen har, lige siden hans gode kammerat fik en, ønsket sig en globusbar. Jeg har været lidt tøvende omkring at acceptere hans ønskede køb til boligen, fordi de eneste globusbarer jeg havde set var sådan en mør træfarve. Bevares, de var også skide flotte, men i vores hjem er der kun helt lys træ, hvide, grå og sorte farver, så det gammeldags look var flot, men ikke særlig foreneligt med vores stil. Men jeg har nu opdaget at man faktisk kan få ovenstående smukke globusbar, og den vil i dén grad passe hjem til os – så jeg tænker at det er et kompromis både Bedstevennen og jeg er villig til at indgå. Og hvis jeg skal være heeelt ærlig, så synes jeg faktisk også at idéen er pisse fed.

Og hey, det er sgu da den oplagte gave til manden der har alt, hvis man eventuelt har en af de der irriterende kærester, som er umulige at købe gaver til. Just sayin..

 

Sol i mine øjne, og forår i mit sind

Affiliate_tinderslut

sunnies

Vejret er begyndt at blive mildere, og solen har endda insisteret på at skinne i flere dage, og det er jo fuldstændigt fantastisk. Jeg er dog typen der med det fucking samme smider den store vinterjakke og hopper i en lille fiks lædersag, så snart fuglene ligger an til at pippe foråret ind. Og det ender altid med en gerdigen omgang forkølelse, hvert år, så i år prøver jeg at lade vær’ med at smide den varme garderobe i kælderen endnu. Men jeg vil sgu fejre den spæde start på foråret, og jeg har derfor hevet alle mine solbriller frem igen. Jeg ELSKER solbriller, og har faktisk mange par efterhånden. Og i særdeleshed mange fra mærket Quay Australia, som også er det mærke solbriller der er på ovenstående collage. De er så fede, gode og de er billige. Jeg er vild med det. De kan fås til særdeles gode priser lige HER.

 

 

10 ting jeg har optur over for tiden:

1. Jeg har læst at Jakob Ejersbos Afrika-bøger bliver til en dramaserie! Jeg kan slet ikke få armene ned. Jeg har læst de 3 bøger så mange gange, og jeg elsker simpelthen alt hvad Jakob har rørt ved. Han er min all-time favorit forfatter, og hvis dramaserien forbliver tro mod bøgerne, så kan det her ikke blive andet end fucking fantastisk. Til dem der ikke har læst bøgerne, så kan jeg virkelig anbefale dem. De kan købes lige HER. Bøgerne hedder Eksil, Liberty og Revolution, og de er eminent læsning, alle sammen.

2. Det går skide godt i mit parforhold for tiden (på trods af dette brok-indlæg). Alt kører på skinner, og vi har virkelig en dejlig hverdag sammen. Jeg har aldrig før været så meget i balance og i harmoni med mig selv i et parforhold før, og det er så befriende at jeg kan være 100% mig selv, og stadig kun føle mig elsket, værdsat og sexet.

3. Der er hemmeligheder i gære, her på bloggen, og jeg glæder mig helt vildt til at dele dem med jer. Så snart jeg kan dele det med jer alle, så gør jeg det, for det er skide spændende det hele. Oh my god, shit is going on!

4. Jeg har fået et helt nyt netværk af veninder igennem min træning, og det er simpelthen så dejligt at lære nye skønne mennesker at kende. Det er bare et eller andet livsbekræftende ved at blive en del af et ny fællesskab, som taler om andre ting en man gør normalt, og som har andre livssyn, holdninger og værdier end de mennesker man altid har talt med. Jeg er super ekstrovert, så det er simpelthen en gave for mig, at blive beriget med nye mennesker i mit liv. Jeg føler at det udvikler mig som menneske, og det er bare så fedt.

5. Sex and the city. Jeg er for nok 50’ende gang i færd med at gense Sex and the city. Jeg elsker den så meget, selvom jeg ret ofte kan blive jævnt irriteret over hvor overanalyserende og pisseirriterende Carrie kan være. Men jeg kobler helt af når jeg ser den serie. Det er lækkert. Og så foregår det også ofte i mit højtelskede badekar, som jo også er et plus.

6. Jeg skal inden længe til hele 3 koncerter, som jeg glæder mig helt vildt til. Jeg elsker musik, og jeg synes det er noget af det fedeste i hele verden, at gå til koncerter. Og så synes jeg at det er skønt at man har noget, som man går og glæder sig til, i hverdagens trommerum. 2 af koncerterne skal jeg opleve med en af mine bedste veninder, og den sidste skal jeg opleve sammen med Bedstevennen.  Det bliver så fucking godt.

7. Karry. Jeg spiser så sindssygt meget karry for tiden, og mine smagsløg takker mig. Mit røvhul, not so much. Men seriøst. Karry.. Jeg elsker det. Det er som om, at der er ting man glemmer nogle gange, og så når man genopdager dem, så er det som om at ens liv går op i en højere enhed. Karry, I’ll never forget you again.

8. At jeg er i så skide god tid mht. Bedstevennens fødselsdagsgave i går. Hans gave er planlagt flere måneder inden hans fødselsdag, og det ligner bare SLET ikke mig, at være så godt forberedt når det kommer til gaver. Jeg er nærmere typen der som regel stresser rundt lige inden gaven skal gives, og har koldsved og panik i øjnene. Men ikke denne gang. Man må sgu godt lige klappe sig selv på skulderen, når man for en gangs skyld er pisse voksen og velforberedt. Go me.

9. Træning. Jeg er i godt form, og inde i en skide god rutine, hvor jeg har faste ugedage hvor jeg træner. Det fungerer skide godt, for et menneske som mig, som altid har travlt og svært ved kun at have 24 timer i døgnet. Når træningen er skemalagt, er det meget nemmere for mig at få resten af min fritid til at hænge sammen både mht. at se veninder, bruge kvalitid med Bedstevennen, skrive blogindlæg, handle ind, gøre rent og alle de andre ting der også fylder i ens liv. Det er lækkert.

10. Onlineshopping. Jeg er inde i en skide god periode, hvor alt jeg køber på nettet, passer perfekt når jeg modtager det. Det er så fedt at være fri for at sende ting retur, og at gå at glæde sig til noget, som viser sig at sidde fucking ad helvedes til. Det er så utilfredsstillende når det sker. Så derfor er jeg også fucking psyched over at det går så godt. Men nu har jeg garanteret jinxed it, ved at skrive det på bloggen.

fsadf

De 9 grimmeste items fra ASOS’ sale

Affiliate_tinderslut

ugly-1

Nummer 1Nummer 2 Nummer 3

Jeg er helt generelt kæmpe fan af ASOS, og deres sortiment, og en meget stor procentdel af min garderobe kommer fra ASOS, og jeg synes faktisk at det meste af deres sortiment er super fedt og vellykket. Og så er der dog nogle undtagelser, som jeg lige synes at vi bør snakke om. Jeg ved godt at mange af de ting jeg har fundet, som jeg virkelig foragter, kunne være taget direkte ud af nogle smarte modebloggeres skabe. Men men men.. Vi kan ligeså godt starte på ovenstående billede. Nummer 1 – en uformelig kjole med noget tyl-blonde syet random på. Hvad fanden sker der?! Og det røde sæt. Helt ærligt. Et rødt (!!) deminsæt, med røde denimblonder. For fanden hvor er det grimt. Jeg håber virkelig det er en praktikant der har haft en finger med i spillet, da disse items blev indkøbt og sat i sortiment. Puha.

ugly-2

Nummer 4Nummer 5Nummer 6

Den grå alt for oversize, uformelige og hvad der ligner stive kjole med de der forfærdelige ærmer, som der er så mange af vores dygtige modebloggere der sværger til. HVAD FANDEN SKER DER? Den er ikke engang pæn på den ellers smukke model på billedet, så jeg gad da godt at vide hvordan den så ser ud på de almindelige mennesker med en BMI på lidt mere end 15.. Og hvad sker der lige for denim-kassebukserne med et fastsyet slå-om-skørt? Og så stumper de oven i købet. Hvis man ikke gider at have sex, så er det i hvert fald bukserne der sørger for at det ønske går i opfyldelse. And don’t event get me startet med de grå/sølv 90’er sandaler. OH. MY. GOD. ASOS.

ugly-3

Nummer 7Nummer 8Nummer 9

Glimmerstøvle der fungerer som en sok når man tager den på.. Flere 90’s vibes som jeg ikke magter i mit liv. Der er mange 90’er ting som jeg har taget til mig; chokeren, croptops og bukser med svaj. Det betyder dog ikke at alt fra 90’erne bør finde vej ind i modebilledet igen. Nogle ting gik ud af stil fordi de var grimme. PUHA! Og nu hvor vi snakker glimmer, så må vi da ikke glemme metallic, som de næste to items er. Jeg har ikke andet at sige end; Nej, nej nej nej og skrid.