Nichéblogger: Når successen daler

Det er nu ca. 2 år siden at bloggen var på sit allerhøjeste; både når det gjaldt faste læsere, unikke visninger, virksomheder der ville samarbejde, nyhedsmedier der ville interviewe mig, flok der debatterede om mig, “nationen” der havde mange negative holdninger til mig og til kvinders seksuelle udskejelser. Ja.. Bloggen havde succes. Og fik sindssygt meget opmærksomhed. Det var en kæmpe succes, som jeg havde det ekstremt ambivalent med. Ikke fordi jeg ikke var glad – det var jeg. Jeg var så skide stolt af, at folk synes at det jeg lavede var godt. Men jeg havde også en konstant uro i min mave. Jeg havde det rigtig dårligt med, hvor mange der kaldte mig grimme ting. Jeg prøvede at lade som om at det ikke rørte mig når folk syntes at jeg var forkert, og syg, fordi jeg udlevede mine fantasier (og nok mest fordi jeg delte dem). For jeg VED jo at jeg ikke var alene om de udskejelser, og heldigvis fik jeg også masser af opbakning, fra alle mine fantastiske læsere. Det varmede helt ufatteligt.

Min blog var kæmpestor, og det føltes som om at opmærksomheden gik fra 0-100 på 2 sekunder. Det er virkelig noget man skal vænne sig til – og nu havde jeg jo også taget valget om at være anonym blogger, så derfor havde jeg ikke muligheden for at dele min succes (som jeg var stolt af) med verden, og jeg havde heller ikke rigtigt nogle at tale med, når jeg syntes at det hele var alt for overvældende og utrygt. Jeg gik med en konstant fornemmelse af at jeg ikke slog til, og samtidigt at jeg var en verdenskvinde. I kan nok se hvordan det var forvirrende?

Jeg havde/”har” en nichéblog. Det var skide fedt i starten, hvor jeg jo faktisk ikke så det som en nichéblog. Jeg så det som en hverdagsblog, hvor jeg skrev om alt det der fyldt i min hverdag. Dengang var det dating og sex. Jeg følte mig fanget i den niche som jeg selv havde skabt, for jeg rummede jo meget mere end bare datingudskejelser. Jeg rummer alverdens ting. Jeg havde jo også lyst til at skrive om mit tøj, mit arbejde, mine veninder, make-up, hverdagsoplevelser og meget andet. Men jeg synes at det virkede til at mine læsere havde en forventning om at der kom klæbrige historier, så jeg turde ikke at ændre for meget i bloggens tema, for “hvad nu hvis de så ikke kunne lide mig længere?”.

Så skete der det allerbedste der nogensinde er sket for mig; Bedstevennen blev single og vi fandt sammen. Det har ironisk nok samtidigt været grunden til at mine følgere er faldet drastisk fra. Og egentligt så tror jeg faktisk ikke det var Bedstevennens og mit forhold der gjorde udslaget. Det var nok nærmere min forvirring om hvad jeg så skulle holde jer fast med. Jeg var i total vildrede over hvilke emner jeg kunne tage op på bloggen, og i min forvirring, så begyndte jeg at blogge mindre og mindre, og mere overfladisk. Og læserne kan mærke når en bloggers engagement forsvinder, det kan jeg i hvert fald på de blog jeg læser. Det har været pisse svært at erkende at det faktisk er MIN skyld, at bloggens succes er dalet, og ikke mit forholds skyld.

Jeg kan godt forstå at de som kun var interesserede i at læse om mit vilde singleliv, er faldet fra, for det kan jeg af gode grunde ikke skrive om længere. Jeg er i et lykkeligt forhold, og det er der bare ikke ret mange der synes er pisse sjovt at læse om konstant. Så efter en masse soul-searching, så er jeg nået frem til, at jeg gerne vil begynde at ændre bloggen, så den passer bedre til mig og mit liv, men stadig med de samme elementer som jeg elsker ved “Tinderslut”, nemlig Tindersisters-indlæggene og Life-Coach-indlæggene. Temaet kommer ikke til at ændre sig drastisk, jeg vil bare give mig selv lov til at skrive om alle de ting jeg har lyst til at skrive; med andre od, så vil jeg stoppe med et begrænse mig selv her på bloggen, for den er jo, alt andet lige, mit frirum.

Jeg håber at I fortsat vil læse med, for jeg elsker at skrive og jeg elsker jeres feedback, og det  ER altså bare sjovere at skrive ting, som bliver læst. Uanset om I bliver hængende eller ej, så vil jeg gerne takke jer, af hele mit hjerte, for at I overhovedet har gidet at læse med indtil nu. Det har simpelthen været guld værd.