Materialistisk lykke, på højt plan

Hvis jeg kunne, så tog jeg det tilbage

De mennesker der ærligt kan sige, at der ikke er en eneste ting i deres liv, de ville ændre hvis de kunne, de er nogle meget meget heldige mennesker. Og sjælne, tror jeg. Jeg tror faktisk at det er de færreste der IKKE fortryder en handling. Jaja, jeg kan godt forstå tankegangen omkring, at hvis man ikke havde handlet sådan, så havde man ikke havnet hvor man er nu – og sådan har jeg det også selv, langt hen af vejen. Og de ting jeg ville tage tilbage hvis jeg kunne, er ikke handlinger jeg synes jeg har gjort forkert i tidligere parforhold eller noget lignende. De ting som JEG ville ønske jeg kunne gøre om, er ting jeg har sagt og gjort, som har såret de mennesker jeg elsker – min søster f.eks.

Jeg var modbydelig overfor min søster, mange gange som barn. Generelt var vi nok bare ikke ret søde overfor hinanden altid. Sådan er det nok bare med søstre, hvad ved jeg.. Men jeg har nok altid været mere robust end hun har været. Hun har været meget sensitiv, og det har jeg ikke i samme grad. Derfor at nogle at de ting hun har sagt og gjort overfor mig nok bare prellet af, og mange af de ting som jeg har sagt og gjort, er blevet til noget der har sat sig fast som dårligt selvværd hos hende. Hold nu kæft hvor jeg hader mig selv, for at have sagt ting til hende, som har påvirket hendes selvopfattelse negativt i dag. For hun er et af de mennesker jeg elsker allerhøjest i hele verden, hun er smuk, hun er klog, hun er sjov og hun er et fantastisk menneske, og det skærer mig i hjertet at jeg nogensinde har fået hende til at tænke anderledes end det, om sig selv. Det ville jeg tage tilbage.

Men det kan jeg ikke. Jeg kan undskylde. Jeg kan sige hvad jeg VIRKELIG mener. Jeg kan sige det igen og igen – og det gør jeg. Men det fixer ikke alle de gange jeg har sagt at hun var dum, revet hende i håret og kaldt hende grim. Det sletter det ikke. Og man tænker ikke over konsekvenser når man er barn. Min søster og jeg har et fantastisk forhold, og hun bærer ikke nag. Hun husker vores barndom som overvejende positiv og det gør jeg også. Men når vi pludselig kommer ind på en episode hvor jeg har såret hende dybt, så kan jeg se det på hende. At de ting har hængt ved og lavet et lille hul inden i hende. Og lige der, der føler jeg mig som det dårligste menneske i hele verden. For jeg elsker hende jo, for fanden. Hvad nu hvis jeg havde været anderledes som barn? Havde hun så kunne se hendes skønhed? Hendes talent? Hendes styrker, og ikke kun hendes svagheder?

Øv, hvor ville jeg ønske, at jeg kunne tage nogle af mine handlinger tilbage. Er jeg den eneste der har det sådan, ind imellem?

fdgfgdf

5 kommentarer

  • Næh, det tror jeg ikke du er.
    Jeg tror at mange har gjort en eller flere af den slags handlinger som de ville ønske de kunne gøre om eller trække tilbage.

    Det har jeg også selv.

    Når det så er sagt, så ligger ansvaret for din søsters selvværd i hendes egne hænder nu.
    Da hun var barn var hun forsvarsløs, og desværre er man som barn meget modtagelig overfor alt hvad man får ad vide, da man ikke har det “filter” i hjernen (den præfrontale cortex) der skal hjælpe med at sortere den slags “dårlige informationer” fra, og man har ikke noget rationale eller nogen indsigt i hvordan man skal tackle ubehageligheder fra andre, så derfor tager man det til sig uden at dømme og helt uden at vurdere om det passer, for det har man ikke livserfaringen til at vide.

    Men når man bliver voksen, så har man.
    Og man kan faktisk godt lave om på de skader man har fået på selvværdet og bruge dem som benzin og drivkraft.

    Jeg ved det, for jeg har selv stået i det.

    En barndom med svigt og mobning havde efterladt mig som en såret kriger og gjort mig hjælpeløs og begrænset min personlige og professionelle succes.

    Mange ved ikke at de kan lave om på det knuste selvværd, men det kan man, og det skal man! I hvert fald hvis man vil have det bedre.

    Jeg skriver rigtigt meget om lige præcis det her på min blog hjerteunderombygning.dk og jeg holder faktisk et foredrag nu her på onsdag d. 24. august om lige præcis det emne. Jeg har været samme tur igennem som din søster, det var bare ikke mine søskende men min mor og mine skolekammerater der ikke var så søde.
    Jeg har også udgivet en lydbog om hvordan man slutter fred med sin fortid. Den ligger i min shop.

    Din søster skal helt klart ud af sin offerrolle.
    Hvis altså hun vil.
    Det er ikke sikkert hun vil.
    For mange føles det på en eller anden måde bare nemmere at lide…
    Det er sørgeligt, men jeg ved det, for jeg har selv gjort det i årevis. Ja, faktisk hele mit liv, indtil for halvandet år siden.

    Jeg forstår virkelig godt at du angre og jeg synes det er fantastisk at du har selvindsigt nok til at være erkende din andel, og virkelig modigt og smukt at dele det med os andre.
    Jeg synes ikke du skal slå dig selv i hovedet med det mere.
    Du gjorde det bedste du kunne på det tidspunkt. Med de ressourcer og den viden du havde på det tidspunkt.
    Og hvem ved, måske har det lært jer begge noget?
    Noget i kan tage med jer videre og bruge konstruktivt?
    Det håber og tror jeg.

    Masser af “stay strong vibes” og gode tanker til jer begge,

    / Hanne ❤ Hjerte Under Ombygning .dk
    -En blog om livet: Kærlighed & nedture, livskriser, tanker, mindset & personlig udvikling

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • E H M

    Jeg har det på præcis samme måde! Min søster har kæmpet med depression og angst det meste af hendes liv og jeg har ikke kunne respektere når hun ikke kunne det samme som jeg. Hun har en forfærdelig selvopfattelse i dag og jeg er så bange for, at jeg har bidraget til det med tarvelige kommentarer og den virkelig ubehagelige opførsel jeg har haft overfor hende – og hvis jeg kunne gøre noget om, så er det det!

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Tinderslut

      I feel ya’. Heldigvis har min søster hverken kæmpet med depression eller angst, men man kan godt mærke på hende, at det har påvirket hende negativt.
      Øv hvor er det bare forfærdeligt at gøre dem man elsker kede af det. <3

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Materialistisk lykke, på højt plan