Når man skal til folkeskolereunion pt. 2

3 spørgsmål til Tinderslut (om Tinderslut)

Jeg fik en mail med nogle spørgsmål i, for et par måneder siden. Jeg besvarede spørgsmålene til afsenderen, og så tænkte jeg ikke mere over det i et par dagen. Men pludselig kom jeg i tanke om spørgsmålene igen, og jeg kom til at tænke på, at jeg faktisk synes at det var nogle ret gode spørgsmål. Og at jeg egentligt havde skrevet nogle gode svar på spørgsmålene også. Så nu besluttede jeg mig for, at I da gerne må læse spørgsmålene, og mine svar til dem. Så.. Here you go:

Hvorfor skriver du om du dit sexliv på internettet?
Jeg skriver ikke kun om mit sexliv. Jeg skriver også om mit sexliv. Faktisk skriver jeg bare om mit liv. Eller i hvert fald nogle aspekter i mit liv. Da jeg startede med at blogge var det om dating og eventyr, fordi det var det der fyldte meget i min hverdag på det tidspunkt. Nu er det andre ting der fylder, så derfor er det også andre ting jeg skriver om. Bloggen har ikke skiftet fokus. Der er stadigvæk fokus på sex, mænd, kvinder, dating. Nu er jeg i et forhold, så der er kommet en anden vinkel på end der var i begyndelsen. Jeg skriver fordi jeg elsker det og fordi jeg ikke kan lade vær’. Det er et frirum for mig, hvor jeg får luft.

Hvordan fik du ideen til at åbne op omkring dine seksuelle erfaringer på nettet?
Jeg har altid elsket at skrive, men jeg følte ikke at der var plads til at skrive helt så åbent som jeg havde lyst til, hvis jeg gjorde det som mig. Mest fordi at ens nære venner, familiemedlemmer og ekskærester ikke synes det ville være super fedt, at kende så intime detaljer af mit datingliv. Så jeg begyndte at blogge under aliaset “Tinderslut”.

Jeg begyndte at blogge om mine dates, mit sexliv og mine oplevelser fordi det var et frirum for mig at skrive, fordi jeg synes at det var underholdende at dele mine tåkrummende, sexede, sjove, skøre, pinlige og fede anekdoter. Jeg gjorde det for min egen skyld, og brugte det i starten som en form for dagbog. Bloggen tog fart, og flere og flere fulgte pludselig med. I forbindelse med at bloggen voksede sig større, så ændrede mit budskab sig også en smule. Jeg skrev om åbent om sex, dates og mine tanker.

Til at starte med skrev jeg for mig, til mig. Da jeg pludselig fik læsere, så begyndte jeg at tænke over, hvor vigtigt det faktisk var at være med til at bryde det sexsuelle tabu, der stadigvæk florer i Danmark. De fleste tænker nok på Danmark som et frigjort land, hvor der bliver talt om sex – som oftest bramfrit og åbent. Sådan er Danmark også. Jeg har igennem mit liv og mine oplevelser dog erfaret, at der stadigvæk er en ulighed imellem hvad folk og “samfundet” synes er okay for mænd at gøre, og hvad der er okay for kvinder at gøre. “Nationentyperne” forsvarer de fordomme med, at mænd og kvinder genetisk er forskellige og at det derfor er okay, at man ser ned på kvinders seksuelle appetit, og ikke på mænds. Undskyldningerne for fordommene er mange og lange. Jeg benægter ikke at mænd og kvinder er forskellige – tværtimod og gud ske tak og lov for det. Men vi bør ikke have forskellige vilkår og privilegier.

Jeg håber at jeg, ved at have udstillet både mine egne, og mine læseres datingoplevelser- og erfaringer, at jeg er med til at bryde det tabu, som fører til fordomme og ulighed imellem mænd og kvinder. Det er måske et lille skridt. Måske ændrer det ikke meget. Måske ændrer det ikke noget – men i det mindste har jeg prøvet på at gøre noget.

Hvad giver det dig, at du sætter ord på denne del af tilværelse, der for mange mennesker stadig er forbundet med en form for tabu?
Det giver mig et frirum. Det giver mig en kæmpe stor form for stolthed. For på min blog er det jo ikke kun mine egne erfaringer jeg deler – det er også mine læseres. Jeg har givet mig selv og andre et frirum til at skrive om de ting der er tabubelagte. Det gør mig skide stolt. Ikke kun af mig selv, men også af alle de fantastiske kvinder (og et par mænd), som har haft modet og ærligheden til at stå frem. Selvom det måske for nogle af dem “bare var en sjov historie”, så tror jeg på, at de historier kan være med til at ændre vores samfund i en positiv retning.

Tabuer skal tales væk, og det er det jeg (vi) prøver på at gøre. For selvom vi tager fat i, hvad der kan opleves som, grænseoverskridende emner, så er det vigtige emner. Her mener jeg ikke at et indlæg om at “doggystyle er min yndlingsstilling” i sig selv, er et vigtigt emne. For mange er det ligegyldig information. Men det alt der bliver talt åbent om sex – i særdeleshed kvinders sex, lyst og lidenskab, er et vigtigt emne. Så bloggen har et vigtigt budskab pakket ind i sjove, sexede, pinlige, ubehagelige og fantastiske anekdoter fra det virkelige liv.

hffgs

   

2 kommentarer

  • Emma

    Gode spørgsmål, men endnu bedre svar! Jeg er helt enig med dig, når du snakker om at der ikke er ligestilling med hensyn til “sex appetitten”. Af en eller anden grund er det helt okay i de flestes øjne, når mænd har nye partnere ofte. Men er det omvendt, ses der ned på kvinden. Elsker din blog, og har fulgt med stort set fra begyndelsen – keep up the good work! 😀

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Når man skal til folkeskolereunion pt. 2