Anmeldelse: Bækkenbundstræner fra sexshop.dk

Serieanbefalinger

x24uenoz5mlfevibanb1rravnxqo04lx9zlgwlflyjviezncyavvm2worfn3ks6k

Ally McBeal

Jeg ELSKER Ally McBeal. Jeg har elsket den serie siden den startede, og jeg reelt nok var for lille til at fatte indholdet. Det er en atypisk og sjov advokat-serie. Den handler om et rodehus af en advokatvirksomhed i Boston, hvor man følger alverdens freakshows af geniale karaktere. Jeg har slet ikke tal på hvor mange gange jeg har grædt snot over den serie – også af grin. Seriens hovedperson er Ally, som har et meget rigt fantasi- og følelsesliv, som har det med at sætte hende i nogle tåkrummende pinlige situationer. Jeg har set den serie uendeligt mange gange. Jeg synes den er helt fantastisk!

 

tumblr_nyqbw9AGhi1qcnaylo1_500

Jessica Jones

Netflixserien Jessica Jones er en marvel-serie. Jeg ELSKER Marvels univers. Det jeg elsker ved serien og Marvel generelt, er de enormt nuancerede og sympatiske karakterer. De er meget realistiske – ikke som i, at handlingen i serien godt kunne finde sted i virkeligheden, men som i, at serien er god til at male billeder af mennesker som de virkelig er – med fejl og uperfektioner. Dem man holder med, hader man også lidt, fordi de også rummer dårlige sider. Jessica Jones er en fed serie, fordi den ikke er “eventyrlig”. De onde har også gode sider, og de gode har også onde sider. Den viser at alle rummer lidt af det hele, men at du får betegnelse “god” eller “ond” ud fra de valg du tager i livet. Det kan jeg skide godt lide. Og så er castingen til den her serie SÅ fed.

 

tumblr_lzd36ySDRA1rp79qco1_500

Dexter

Dette er en af mine ultimative yndlingsserier. Man følger seriemorderen Dexter Morgan. Selvom han er seriemorder, så holder man med Dexter – han slår nemlig kun mennesker ihjel som fortjener det. Den serie er så velskrevet og fængende, at når man går i gang med at se den, så skal man helst have en weekend til rådighed, hvor man binge-watcher non-stop. Den er ekstremt underholdende, og har det fedeste persongalleri ever.

 

there_ive_said_it_house_of_cards

House Of Cards

Jeg er ved at dø over at jeg skal vente på 5. sæson af House of Cards. Jeg elsker den serie så meget! Den handler om Frank og Claire Underwoods kamp for at bo/blive boende i det hvide hus. Selvom man måske ikke er den store politik-freak så vil jeg mene at denne serie sagtens kan fange en alligevel, bare med mængderne af drama og intriger der opstår i løbet af de 4 sæsoner. Selvom hovedpersonerne ofte er nogle kæmpe røvhuller, så kan man ikke lade vær’ med at heppe på dem, og så er det uanset hvor meget lort de laver. Og så er serien spækfyldt med lækre og talentfulde skuespillere! Fem fucking stjerner herfra.

 

tumblr_nskuxmkB7y1so7uc5o1_500

Daredevil

Jeg er nu i gang med anden sæson af serien Daredevil. Det er også, som Jessica Jones, en del af Marvel-universet, og har derfor også alle de samme gode elementer som jeg beskrev omkring Jessica Jones. Skurkene i den her serie er fantastiske – jeg elsker især Wilson Fisk. Sjovt nok er jeg faktisk ikke ovenud vild med Matt (Daredevil) eller Karen. Det er lidt sjovt, da de er seriens hovedpersoner. Til gengæld elsker jeg birollerne og Foggy! Foggy er simpelthen den fedeste karakter i den serie, og man håber simpelthen sådan på, at det hele flasker sig for ham. Serien er skide flot, og actionscenerne heri er to die for.

 

 

   

6 kommentarer

  • Ej! Jeg har det på præcis samme måde som dig med Ally Mcbeal. Jeg er kæmpe fan! Da jeg var lille klippede jeg alt ud om serien fra bladene 😀

    Jeg er bare ikke fan af Billy dør og at hun ender “alene” hun skulle altså have endt med Victor!

    http://www.getfitinspiration.dk

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Tinderslut

      Nej det var lidt som om at der gik noget galt i den slutning, der :p

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Pia

    Jeg er også vild (fanatisk vil nogen måske sige) med Marvel, og kan i flæng nævne Flash, Arrow, Supergirl, legends of tomorrow i forlængelse af dem du allerede har nævnt.. Det er altså værd at bruge sin søndag på!

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Tinderslut

      Udover at Flash, Arrow, Supergirl og legends of tomorrow alle sammen er DC og ikke Marvel, så kan jeg godt følge din pointe. 😀
      Jeg må dog indrømme at jeg faktisk ikke rigtigt er til DC universet. Det eneste fede i det univers, synes jeg, er Batman. 😀 Men all in all så elsker jeg også generelt superhelteserier og film!

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • S

    Skal jeg se daredevil for at forstå jessica jones, eller kan jeg se jessica jones alene? for den ligger altså og venter på mig, i min netflix que!

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Anmeldelse: Bækkenbundstræner fra sexshop.dk