Det pisser mig af når..

Stærke kvinder – Claire Underwood

I går var det kvindernes kampdag. Jeg var totalt hverdagsagtig, og havde brugt min dag på at gå på arbejde, vakse tøj, og lave mad. Der var ikke det vilde over det. Efter maden så jeg sæson 4 af House of Cards med Bedstevennen. Jeg ELSKER House of Cards, og jeg elsker Frank Underwood (Kevin Spacey). Men jeg elsker Claire Underwood (Robin Wright) endnu mere. Hver gang hun er udspekuleret i serien, så udbryder jeg “JEG ELSKER HENDE!”. Det synes Bedstevennen er meget underholdende. Nu er LeAnn Harvey (Neve Campbell) også med. Og til hende hende udbrød jeg også en kærlighedserklæring.

Det fik Bedstevennen til at grine, og sige “Du elsker stærke kvinder, fordi du kan identificere dig med dem”. Det kom jeg til at tænke over. Han har ret. Jeg elsker stærke kvinder. Helt generelt har det det faktisk svært ved meget skrøbelige og ubeslutsomme kvinder. Ikke fordi der er noget i vejen med de kvinder, men fordi jeg ikke kan genkende det i mig selv. Jeg har det svært med offerroller, derfor er jeg også helt vild med kvinder der udstråler alt andet end offer. Så jeg vil gerne hylde de stærke kvinder. De kvinder der nægter at være offer. De kvinder der kæmper. De kvinder der er selvstændige.

 

a66d54e0-e88a-0131-c01f-0eb233c768fb

   

6 kommentarer

  • K

    I anledning af kvindernes kampdag synes jeg, at det er en noget generaliserende og ikke særligt feministisk måde at stille kvindekønnet op på – stærk vs. svag / offerrolle-agtig / skrøbelig / ubeslutsom osv.
    Ikke at det skal være en kritik af dig, for du virker da helt klart til at være selvstændig og der er da helt klart kvinder, der ikke er det i lige så høj grad. Men det er som om, der bliver lavet en generalisering omkring, at ‘der altså typisk er mange KVINDER, som er ofre eller ubeslutsomme og skrøbelige’ dvs svage – ret stereotype kvindeopfattelser efter min mening. Kan stærke kvinder (OG MÆND) ikke være skrøbelige i nogle sammenhænge og selvstændige i andre? Og hvad vil det egentlig sige for dig at være offer?
    Jeg håber, du har lyst til at svare, det er reelt en undren omkring, hvordan du tænker om tingene og ikke ment som kritik. Men nogle gange kan sådan nogle lidt sort-hvid-opdelinger provokere og jeg er indrømmet nok blevet noget provokeret her. Selvom jeg egentlig vil kategorisere mig selv som stærk kvinde, så reagerer jeg på, at jeg dels synes styrke vs. skrøbelighed er en smule generaliseret, dels at det ligger ret tæt op af stereotype opfattelser af kvinder som det svage køn, hvis svage sider ofte er at være ofre, skrøbelige og ubeslutsomme??

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Tinderslut

      Det er såmænd slet ikke ment som en provokation eller en generalisering. Som mennesker rummer vi jo lidt af det hele, og det er slet ikke fordi jeg ikke mener at der er plads til at rumme både styrke og svaghed. Det gør vi jo alle sammen. Det eneste jeg mener, er at jeg beundrer kvinder der vælger at være stærke, også selvom at livet nogle gange er uretfærdigt. Selvfølgelig skal der være plads til at være svag og skrøbelig – det er jeg også selv. Men jeg elsker kvinder som ikke dvæler ved ulykke, ked-af-det-hed, alt det de ikke kan, og det-er-synd-for-mig-følelsen. Det gælder desuden også for mænd.

      Jeg ser ikke kvinder som et svagt køn – lige modsat faktisk. Og det var slet ikke ment noget kritik i mit indlæg. Jeg ville såmænd bare bruge et øjeblik på at hylde de stærke kvinder. Fordi jeg synes de er beundringsværdige.

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Ja det er skønt der er kommet flere stærke kvinderoller. Kvinder der kan og er noget og ikke bare armcandy til den mandlige hovedrolle. F.ex. Scandals, Agent Carter og Claire bare for at nævne et par stykker.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Andreas

    ja det kan ses i den seneste bond film “Spectre”

    i den er der en scene som er en hylest til bond filmen “The Spy Who Loved Me” fra 1977. den oprindelige fra de ellers så feministiske 70´er er det selvfølgelig bond der klare problemerne og smider skurken, Jaws ud af et tog. Bond baben forholder sig passivt og venter på at den moderne helt deler nogle bøllebank ud 🙂

    i Spectre hvor der som sagt er en lignende scene er det bondbaben Léa Seydoux der tager sagen i egn hånd og at sørger for at skurken ryger ud da det ser sort ud for Bond. Bare eksempel på hvordan der netop er kommet flere “stærke” kvinderoller.

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Det pisser mig af når..