Tindersisters #52 – Tinderbrother!!

Her er en sjælden Tindersisters-historie fra en mand – en såkaldt Tinderbrother! Ta’ godt imod ham. Og kære mænd derude, send mig endelig flere af jeres oplevelser på tinderslut@gmail.com.

“Jeg har nu også en historie som jeg gerne ville dele.

Jeg har været aktiv bruger på tinder. Har mødt flere. Mange har været søde og vi har haft god sex, men det er ikke blevet til mere. God sex er ikke lig med at man kan få et godt forhold. Det personlige betyder også meget for mig. Men der var nu en kvinde jeg mødte for et år siden, som jeg ofte tænker på.

Hun var 20 og 9 år yngre end mig. Hun var høj, pæn, store bryster, havde dejlige former og virkelig sjov at skrive med. Vi skrev en del sammen. Efter en uge spurgte jeg om vi skulle ses og lave noget sjovt sammen. Tag til en fest eller andet skørt. Hun ville hellere gå en tur. Jeg hader at gå en tur. Det endte med at vi mødtes på en café og drak kaffe!!. Men jeg har jo lært efter nogen dates at første date skal altid være kedeligt. Det er ohms lov. Men vi snakkede og det var faktisk ret hyggeligt.

Hendes skjorte knappede faktisk op så man kunne se brysterne, mens vi sad og snakkede, men jeg sagde ikke noget. Kunne heller ikke lad vær med at kigge på hendes bryster. Jeg takkede for daten halvanden time efter og ville tag hjem da jeg skulle på arbejde dagen efter. Vi krammede og jeg prøvede at give et kram der fortalte at jeg havde lyst til mere. Den fangede hun og inden vi gav slip, begyndte vi at kysse. Kysse en del. Jeg kunne mærke at hun blev ret liderlig og så stoppede jeg og tog hjem.

Vi talte dagen efter at vi ville ses igen og forslog at jeg kom hjem til hende :). Selvfølgelig gjorde jeg det. Det endte med at vi snakkede meget lidt og begyndte at kysse en del. Og så var vi pludselig nøgne sammen. Hun gav den vildeste blowjob. Med spyt og nursede den virkelig. Da vi dyrkede sex ville hun ret hurtig have at jeg skulle slå hårdt på røven. Det kan jeg godt lide men hun ville have at jeg skulle slå hårdere. Og det havde jeg simpelthen ikke kræfter til. Det blev ret fantastisk sex og ret uvant for mig. Men hun var frisk på lidt af hvert. Hård sex hovedsageligt. Vi blev enige om at ses igen. Denne her gang skulle jeg bide på hendes brystvorter. Tag kvælertag og kneppe hende hårdere. Hun var så vild.

Det var en fed oplevelse, men kunne ikke se at vi kunne blive kærester. Der var meget sex indblandet og vi havde ikke noget tilfælles. Hun blev forelsket og jeg var nødt til at trække mig ud. Kunne simpelthen ikke slå og nærmest tæske min kommende kæreste hver gang vi skulle dyrke sex. Det varet 2 måneder og jeg blev en vild oplevelse rigere som jeg faktisk savner et år efter.”

daniel-radcliffe-wow

Påskesex, Påskeøl, Påskemad, Påskefamilie, Påskehad

JEG LEVER! Bare rolig. Jeg har ikke været så aktiv på det seneste, I’m so sorry.  Primært fordi at jeg har haft sygt meget arbejde der skulle ordens inden påske. Nu har jeg endelig ferie. Jeg holder ferie med min familie OG Bedstevennen. Det er skide hyggeligt, og vi slapper af i stor stil. Vi blev enige om at slå mave inden vi igen skulle i gang med sociale aktiviteter, så Bedstevennen bruger tiden på at læse, og jeg tænkte at jeg ville opdatere folk omkring verdenssituationen. Indtil videre har jeg brugt tid på at:

  • Have sex, efter at have drukket for mange øl. Derfor havde vi sex i en fucking evighed, uden at nogen af os kom. Både lækkert og rimelig antiklimaks. Men altså.. Påske = øl. What to do. Og der er altså bare et eller andet over det der med at være i ens barndomshjem. Hvorfor gør det en så frisky? Er det idéen om at man principielt kunne blive opdaget eller hvad? Fortæl mig lige at jeg ikke er den eneste der har det sådan!!
  • Spise alt for meget mad. Ikke på påskefrokost måden. Det har min familie aldrig rigtigt gjort sig i. Men der er stadig voldsomme mængder mad. Og slik. Og popcorn. Og snacks. Og franskbrød. Jeg bliver meget forundret, hvis jeg ikke formår at tage 20 kg på på den her uge..
  • Være forfærdet over verdenssituationen og terror i Bruxelles. Jeg bliver så edderspændt rasende. Det gør mig ikke bange – jeg nægter at være bange. Ford et betyder at de pludselig har indirekte magt over mig. Og INGEN skal have magt over mig, udover mig selv. Jeg vil ikke leve i frygt. Og det gør mig rasende, at jeg bliver nødt til aktivt at forholde mig til frygten, og at vælge frygten fra.
  • HADE mennesker fra min hjemby. For helvede, hvor er der mange idioter. Jeg tænker ofte, om jeg virkelig er en af de eneste normale mennesker fra det provinshelvede? Men så igen.. Jeg er Tinderslut. Det er nok de færreste der ville kategorisere mig som normal.
  • Gøre mig klar. Når jeg er i min hjemby, så bruger jeg lige lidt længere tid på at gøre mig lækker. Fordi jeg gerne vil udstråle at jeg har vundet i livet. Hvilket jeg synes jeg har. Jeg kan godt lide at understrege, at jeg ikke har valgt at blive boende, og har giftet mig med taberkæresten jeg fandt sammen med i 9. klasse, hvorefter vi fik 3 skrigende unger, hvor jeg blev fyret som pædagogmedhjælper og derfor er på dagpenge, og har taget 40 kg på. Jeg ved godt at det er en frygtelig tankegang, og at jeg burde skamme mig. Men der er simpelthen bare  så mange mennesker i den by, som var nogle kæmperøvhuller da jeg boede der, og det er sgu bare meget rart at være en af dem der er kommet videre fra provinslivet. Som har fået en god karriere kørende, som er sammen med drømmemanden og som heldigvis er blevet pænere og mere awesome siden teenageårene. Og nej, jeg ser ikke ned på pædagogmedhjælpere, folk der er blevet fyret, folk der har været sammen siden 9. klasse, folk der er tykke eller folk der har børn. Jeg ser ned på idiotmennesker fra min fortid og min hjemby.
  • Opføre mig som en røvhulsteenager overfor forældre og søskende. Pludselig kan jeg slet ikke alle de der ting, jeg gør hver dag derhjemme. Som at lave mad, gøre rent og at rydde op efter mig selv.Der må være en forklaring på, hvorfor man pludselig er sådan igen, i det sekund man træder ind over dørtærsklen i ens barndomshjem. Kloge hoveder, giv mig en forklaring!
  • Grine sammen med gamle veninder, der også er hjemme på besøg i påsken. Jeg ELSKER at se dem. Vi er så forskellige og bor virkelig langt fra hinanden, så det er fantastisk at se hinanden igen. Det er ikke så tit vi får chancen for det.

 

Hvad skal I bruge påsken på, og hvad har  I lavet so far?

tumblr_lpmwvzdK2N1qb9pa3o1_500

Frygten for skattefar, når man er blogger

Når man blogger hos Bloggers Delight, så tjener man penge på det. Nogle tjener meget, og kan leve af det. Nogle tjener hvad der svarer til lidt ekstra lommepenge. Når man tjener penge på at blogge, så er det pludselig en del vigtigere at man har styr på sin forskudsopgørelse, end når man “bare” har et 37-timers job, eller er studerende. For så svinger ens indkomst pludselig helt vildt fra måned til måned. Desuden skal man selv sørge for at skrive det ind på sin forskudsopgørelse, hvad man tjener på bloggen. Det skal man skrive i et særligt felt for “Honorarer”. Altså skal det ikke stå som en del af ens lønindkomst. Det er der en hel masse forklaringer på, som skattefar sikkert kan svare bedre på end jeg kan.

Men altså.. Som de fleste ved, så kunne man altså i fredags tjekke sin årsopgørelse (det skattepapir som afslører om du har betalt for lidt eller for meget i skat i årets løb, og derfor også fortæller dig hvorvidt du skal have penge tilbage, eller om du skal hoste op med klejnerne). Jeg sad semi-panisk kl. 23.00 i fredags, og forsøgte at komme igennem til min årsopgørelse. Jeg var helt vildt nervøs, fordi 2015 det var det første hele år, jeg har haft bloggen og derved en reel indkomst som følge af den. Selvom jeg var været meget standhaftig i form af at rette min forskudsopgørelse, hele året, så var jeg alligevel ret nervøs. Der er mange af de store bloggere, som har fortalt skrækhistorier om voldsomme beløb, der skulle tilbagebetales, fordi man ikke har udfyldt sin forskudsopførelse korrekt. Det ville jeg simpelthen ikke have, skulle ske for mig!

Jeg vil sige, at nu har jeg faktisk været på arbejdsmarkedet i mange år, og jeg synes faktisk at det er blevet nemmere at gennemskue hvordan skidtet skal udfyldes. Det kommer sig nok både af at jeg har fået erfaring med det, men også at skat har valgt at gøre det nemmere at udfylde, ved hjælp af små vejledninger og en meget overskuelig hjemmeside. Men alligevel havde de der skrækhistorier rørt et eller andet i mig. Det gjorde i hvert fald at jeg var en af de villige idioter, der sad 1,5 time i kø, bare for at se resultatet (som jeg jo også kunne have set i dag). Jeg skulle heldigvis have 9000 kr. tilbage i skat. Og det er jo skide lækkert! Men samtidig, så er det jo penge jeg ikke har haft i løbet af året, som jeg kunne have haft. Så jeg kunne have gjort det bedre med min forskudsopgørelse, men jeg klager såmænd ikke!

taxes

 

Stærke kvinder – Claire Underwood

I går var det kvindernes kampdag. Jeg var totalt hverdagsagtig, og havde brugt min dag på at gå på arbejde, vakse tøj, og lave mad. Der var ikke det vilde over det. Efter maden så jeg sæson 4 af House of Cards med Bedstevennen. Jeg ELSKER House of Cards, og jeg elsker Frank Underwood (Kevin Spacey). Men jeg elsker Claire Underwood (Robin Wright) endnu mere. Hver gang hun er udspekuleret i serien, så udbryder jeg “JEG ELSKER HENDE!”. Det synes Bedstevennen er meget underholdende. Nu er LeAnn Harvey (Neve Campbell) også med. Og til hende hende udbrød jeg også en kærlighedserklæring.

Det fik Bedstevennen til at grine, og sige “Du elsker stærke kvinder, fordi du kan identificere dig med dem”. Det kom jeg til at tænke over. Han har ret. Jeg elsker stærke kvinder. Helt generelt har det det faktisk svært ved meget skrøbelige og ubeslutsomme kvinder. Ikke fordi der er noget i vejen med de kvinder, men fordi jeg ikke kan genkende det i mig selv. Jeg har det svært med offerroller, derfor er jeg også helt vild med kvinder der udstråler alt andet end offer. Så jeg vil gerne hylde de stærke kvinder. De kvinder der nægter at være offer. De kvinder der kæmper. De kvinder der er selvstændige.

 

a66d54e0-e88a-0131-c01f-0eb233c768fb

Det pisser mig af når..

Folk fløjter og pifter efter tjeneren/bartenderen/ekspedienten. Jeg synes simpelthen det er SÅ flabet, og jeg har lyst til at skælde folk hæder og ære fra, hver gang jeg ser det. Hvilket faktisk er ofte. Jeg forstår ikke hvad det skal til for. Man kan jo sagtens fange deres opmærksomhed på en ordentligt måde. De er jo ikke hunde! Jeg bliver simpelthen så arrig over det. Jeg ved ikke om det måske er fordi jeg tidligere selv har arbejdet i et servicefag. Men helt generelt synes jeg det er noget underligt noget. Jeg har også tit oplevet det, bare som en helt generel måde nogle folk prøver at komme i kontakt med en på – f.eks. når man bliver fløjtet efter, på den der vamle “how are you doing?”-måde. Det er IKKE attraktivt. Min standard reaktion når folk gør det er altid “Jeg er IKKE en hund!” ellers bliver de bare ignoreret, eller set på med mit allerbedste bitchface.

KPe14Y2