Tinderslut leger Life coach #56 - Forelsket i en stofmisbruger

#Aldrigdinskyld – Om en meget personlig og ubehagelig oplevelse

Jeg er ikke en af de bloggere eller kendte danskere som kan stå frem med ansigt og hashtagget #aldrigdinskyld inde på Instagram, og sprede budskabet på den måde. Det kan jeg ikke fordi jeg er anonym. Men jeg har alligevel lyst til at fortælle jer en historie. Min historie. For den her kampagne og det her budskab er vigtigt. Og jeg håber at den er med til at nedbryde tabuet omkring emnet.

Jeg var på et tidspunkt kæreste med en fyr. En fyr som jeg var meget forelsket i. Vores forhold var lidenskabeligt, både når det gik godt og når det gik dårligt. Han havde et stort temperament, hvilket også var en af de ting jeg i sin tid var tiltrukket af – altså hans lidenskab. Han havde rigtig mange holdninger til hvordan jeg burde opføre mig. Jeg er ikke normalt typen der lader mig kue, dirigere eller blive bestemt over. Men jeg var forelsket, ung og naiv. Og jeg ville ikke miste ham. Når jeg ikke lod mig kue, og bare var mig (hvilket der ofte var noget i vejen med), så endte det ofte i kæmpe skænderier, hvor jeg blev råbt af. Det var ofte mig der skulle være den der sagde undskyld, fordi jeg havde opført mig forkert. Det kunne være en lille ting, som ikke at grine af hans jokes. Eller være uenig med ham. Det var mange ting i vejen, og det var altid mig der var forkert på den. Jeg siger ikke at jeg aldrig var forkert på den, og at han aldrig havde ret i sin kritik af mig. Selvfølgelig havde han det. Selvfølgelig lavede jeg fejl. Men alligevel ikke fejl så store, at jeg, når jeg tænker tilbage, havde fortjent at blive skældt ud, i en sådan grad, at jeg faktisk tvivlede på mit eget værd.

I et lidenskabeligt forhold som dette var, havde vi selvfølgelig også ofte lidenskabelig sex. Hans sexlyst var meget større end min, hvilket resulterede i at jeg tit gik med til at have sex, selvom jeg ikke følte lysten fra starten af – fordi jeg fik jo lyst når vi kom lidt i gang. Det gjorde jeg også for det meste. Det er heller ikke en fejl jeg vil lægge på hans skuldre. Jeg skulle have ladet vær’ hvis jeg ikke havde lyst. Det var dumt af mig, at sige ja.

Jeg har altid været en meget stolt person. Hvis jeg har haft et skænderi med min partner, så skal jeg bruge tid på at slikke mine sår, og på at ryste skænderiet af mig. Jeg har aldrig været personen som midt i al vreden, midt i al ked-af-det-heden, kunne have make-up-sex og så ville alt være godt igen. Sådan har jeg aldrig været, og sådan bliver jeg heller aldrig. Jeg har altid misundt folk der kunne det, men jeg har aldrig selv været i stand til det.

Min eks var en type der gerne ville have make-up-sex. For at få aggressionerne ud. Så en dag, da vi havde haft et af de store skænderier, hvor jeg var blevet råbt ad, fået at vide at jeg var forkert, hvor jeg var blevet såret, der ville han pludselig have make-up-sex. Det kunne jeg ikke. Jeg var stadig for såret, og i det stadie hvor jeg ikke ville have at han rørte ved mig. Skænderiet var for tæt på til at jeg kunne omstille min hjerne til lyst. Han rørte alligevel ved mig. Jeg sagde at jeg ikke havde lyst, men han blev ved med at kysse mig, røre ved mig. Jeg bad ham om at lade være nogle gange. Det gjorde han ikke. Vi havde sex. Under sex bad jeg ham flere gange om at stoppe – det gjorde han ikke. Jeg ved ikke om han så det som en leg. Om han så det som en del af sexagten. Som et spil vi havde gang i. For mig var det bare ikke et spil. Jeg havde ikke lyst til at have sex, jeg havde sagt nej, og han gjorde det alligevel. Selvom jeg sagde nej under, så stoppede han ikke. Først da jeg brød ud i gråd blev han så irriteret at han stoppede. Da han stoppede skældte han mig ud. Sagde at jeg ikke var normal, når jeg ikke gad at have sex med min kæreste. Hvad fanden mit problem var? At kærester ikke kunne voldtage hinanden, for det var den kæreste der sagde nej der var noget galt med – for man burde altid have lyst til at have sex med sin kæreste.

Jeg har ofte i årene efter tænkt på episoden. Jeg har aldrig set mig selv som et voldtægtsoffer. Og jeg var helt ærligt i tvivl om, om jeg var blevet voldtaget. Det er jeg faktisk ærligt talt stadigvæk i tvivl om. Jeg vidste bare at episoden var langt over min grænse. At episoden gjorde ondt i lang tid. Men samtidigt følte jeg mig forkert.

Hvis jeg havde hørt samme historie fra en anden, så ville jeg med det samme tænke “Din kæreste har voldtaget dig!”, men når det handler om mig selv, så bliver jeg i tvivl. Jeg kunne forestille mig, at det er den samme tvivl, som stopper kvinderne som er blevet voldtægtsofre, fra at anmelde det. Fordi man måske selv er i tvivl om, om man kunne have gjort mere. Sagt nej mere tydeligt. Om man udstrålede at man gerne ville selvom man sagde nej. Om det er ens egen skyld.

Men det er #aldrigdinskyld. Det er min holdning til emnet, både som pårørende til en der er blevet voldtaget og også min politiske holdning til emnet. Det er faktisk helt igennem min holdning til emnet – det har det bare ikke altid været når det gjaldt mig selv og min egen situation. Og det er nok også fordi jeg ikke kan holde tanken ud, om at jeg faktisk har været kæreste med en mand der kunne finde på at gøre sådan noget.

Jeg vil for resten gerne understrege at jeg ikke prøver at hænge fyren ud. For vi havde også gode stunder, og forholdet var ikke kun skidt. Og jeg er overbevist om, at han aldrig, imens, tænkte at han voldtog mig. Tænkte at han sårede mig. Jeg tror at det gik op for ham da jeg begyndte at græde, at det han gjorde ikke var okay. Og jeg tror at han fik mig til at føle mig som den forkerte, bagefter, fordi han måske ikke selv kunne rumme tanken om, at han havde gjort det imod mig. Det er i hvert fald det som jeg gerne vil tro. Om det hænger sådan sammen, det er umuligt for mig at svare på.

 

 

   

11 kommentarer

  • Anonym

    Tak. Af hjertet tak for, at du deler denne historie. Jeg har for en del år siden været ude for noget lignende, dette var dog ikke med en kæreste, men med en “ven”. Vi var fulde, vi kyssede – men da han pludselig ville mere sagde jeg fra, da det ikke var det jeg havde lyst til. Han pressede mig og sagde ting som gjorde jeg følte mig forkert, nu når jeg havde kysset med ham og derefter afviste ham når han ville have sex. Jeg sagde nej, jeg sagde jeg ikke ville og alligevel endte vi med at have sex. Jeg følte mig beskidt, jeg var ked af det og var på intet tidspunkt “aktiv” under sexen – jeg sagde udelukkende nej og at det var over grænsen.
    Efterfølgende snakkede vi ikke sammen, jeg gik og snakkede ikke med ham i flere år efter. Til vores fælles venner og bekendte har han sagt alt andet end hvad sandheden er.
    Jeg føler mig ikke voldtaget fordi det ord kan jeg ikke bruge om mig selv eller hvad der skete, når vi nu var venner og jeg kyssede med ham. Eller fordi han overbeviste mig om at det var mig den var gal med når jeg afviste ham?
    Men efter at have læst dit indlæg, kan jeg første gang sige til mig selv, at det aldrig har været min skyld.
    Endnu engang, tak.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Tinderslut

      Selv tak, og tak fordi du deler. Og nej. Det var ikke din skyld. <3

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Anonym

    Dengang jeg var sammen med min første kæreste, der havde vi ofte sex selvom jeg havde sagt nej til at starte med, men ofte var det nemmere bare at lade ham få sin vilje. Det førte lidt til, at jeg ofte tænkte på noget helt andet under akten og ligesom lærte at acceptere at det var sådan, hvorefter jeg fik et forkert forhold til sex. Jeg tænkte ikke på det som voldtægt dengang og det er først i de senere år, at jeg er begyndt at tænke tanken. Et eller andet sted bebrejder jeg mig selv for ikke at have holdt fast i det nej eller bare at have kæmpet imod. Jeg tror ikke at han nogensinde tænkte over, hvad han gjorde og selvom en del af mig, hader ham for at have givet mig det forkerte syn på sex, så bebrejder jeg ham ikke overhovedet for det han gjorde.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Ida

    Jeg vågnede engang op, imens min exs var oppe i mig. Selv der var jeg i tvivl om, om jeg var blevet voldtaget eller ej. Jeg er så inderligt glad for, at du har delt din historie, da det hjælper mig til at forstå min egen historie. At forstår hvorfor jeg i mange år bare så på sex som værende en pligt der bare skulle overstås. Noget jeg gjorde for hans skyld, og ikke min egen. Og det er noget jeg stadigt kæmper med. Men tak for at du hjælper mig med at forstå det

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Tinderslut

      Jeg er glad for at jeg kan hjælpe dig med at forstå det. For ærlig talt, så forstår jeg det ikke helt selv. Men det er bare meget rart at få sat ord på det. Det føles bare et eller andet sted så voldsomt at se det på skrift. Hvor er jeg ked af at du også har haft grænseoverskridende oplevelser. Det er der desværre alt for mange der har.

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • S

    Kæreste/ekskæreste voldtægter er de sværeste at vurdere, fordi man ikke ønsker at tænke sådan om en man har elsket eller ønsker at tænke om sig selv at man “kunne lade det ske”.Det ændrer ikke på, at så snart der er sagt nej, er det voldtægt.Selv, hvis man lægger op til det, selv hvis man går nøgen ned af Københavns gader, det er ikke offerets skyld.

    Det er desværre mentalitet for at bebrejde offeret og sige, man ber selv om det i “den kjole” eller med “den attitude”. Det er forfærdeligt. Det er den slags tankegang, der gør at så mange gerningsmænd slipper afsted med det og så mange ofre, føler den skyld de gør!

    Det gør mig inderligt ondt at høre om din oplevelse. Helt i maven.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Tinderslut

      Jeg giver dig 100 % og er helt enig!
      Jeg har lært at leve med den. Og den gør ikke længere helt ligeså ondt, inde i min mave. <3

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Natasja

    Sådan en historie gør helt ondt på mig. Jeg har selv været ude for det, og det har taget mig lang tid at forstå at det ikke var ok. Det var en jeg datede og jeg skulle overnatte hos ham. Jeg sagde nej mange gange, men han blev ved og jeg endte med at acceptere inde i mig selv at vi skulle have sex, da mit nej ikke førte til at han stoppede. Jeg kan stadig ikke kalde det en voldtægt, for ligesom jer andre, er jeg ikke sikker på det er det det er. Men det har taget mig længe om at forstå hvad der egentlig skete. Det der gjorde endnu mere ondt var at han derefter ignorerede mig, så for ham var jeg kun lig med sex. Så TAK fordi du bringer det op, det er så vigtigt et punkt.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Tinderslut

      Selv tak, fordi du deler. <3
      Hvor er jeg ked af at du har været det igennem.

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Mig

    Wow har først læst din historie nu, men jeg fik lige lov til at dele min egen historie.

    Da jeg var 15 år gik jeg på efterskole og som så mange andre i den alder havde jeg det så dårligt med mig selv og det var generelt en dårlig og sårbar tid.
    Jeg begyndte lynhurtigt at snakke godt med en af pædagogerne på den skole – en pædagog på 31 år. Meget hurtigt begyndte vi at få et forhold. Det var som dit forhold. Jeg følte mig så forelsket for egentlig var der en der havde hjulpet mig og kunne se mig. Det ændrede sig dog hurtigt – det var 3 år med spark, knytnæver, slåskampe og psykisk terror. Ingen fra skolen vidste noget og det var et helvede.
    Jeg græd altid efter sex og vidste jo godt at det var helt galt, men som så mange andre piger så er det ekstremt svært at komme ud af et voldeligt forhold – man har simpelthen ikke selvtilliden eller modet. For selv om jeg blev ødelagt så var det jo også trygt på en måde.
    Nu – 2 år efter jeg kom væk fra den efterskole (det var også en almindelig skole og jeg lejede et værelse der i den første gymnasie tid) og 20 år gammel er jeg endelig kommet væk.
    Jeg mødte min daværende kæreste midt i alt kaoset og aldrig har jeg været så taknemmelig for et menneske før. Han reddede mig virkelig og tog sig til mig med åbne arme!

    Jeg har aldrig været forelsket i min tidligere pædagog. Jeg blev narret som et barn af en voksen der skulle passe på mig og det er nok det der gør mest ondt. Jeg er aldrig blevet voldtaget – men jeg er blevet seksuelt misbrugt.
    I starten følte jeg netop det var min egen skyld fordi jeg aldrig rigtig sagde fra, men efter en masse samtaler med forskellige psykologer, min advokat (har efterfølgende meldt min tidligere pædagog, men retsagen blev aldrig til noget for der var ikke nok beviser) har jeg fundet ud af at det aldrig har været min skyld eller kan være min skyld. Jeg har været fastspændt i grebet hos en psykopat.

    Heldigivs er jeg ovenpå nu og kan ligge mine oplevelser på hylden. De vil altid være der og der vil altid være dage der er hårde at komme igennem. Men jeg bruger den styrke og viden i fremtiden og lærer af den!

    Husk! #aldrigdinskyld
    din kæreste forstod ikke et nej og når man ikke forstår et nej er det et overgreb. Det er så frygteligt og svært at begribe når ens aller kæreste gør sådan noget. Ikke at det også er frygteligt når en fremmed gør det, men en kæreste er netop den man skal være tryg med.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Annika og Anny

    Tak for at tage et virkelig vigtigt emne op, det er så vigtigt at bryde tabuet og gøre det klart at voldtægt aldrig kan være kvindens skyld, consent is everything <3

    http://www.kbh-studenterterapeuter.dk

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

:lion: 
:grinning: 
:grin: 
:joy: 
:smiley: 
:smile: 
:sweat_smile: 
more...
 
 

Næste indlæg

Tinderslut leger Life coach #56 - Forelsket i en stofmisbruger