In my ears #1

Tinderslut leger Life coach #53 – Vil han kun have sex?

“Kære Tinderslut.

Jeg står i et dilemma jeg håber du kan hjælpe mig med.

Jeg kom ud et “forhold” et par måneder siden. Han var bartender, 21 og møg lækker, vi mødte hinanden i byen, det endte ud i jeg tog med ham hjem fra byen og vi havde sex. Hvad jeg havde regnet med ville være et one night stand, blev til 2-3 måneders “dating”, men jeg havde altid en lidt underlig følelse omkring vores “forhold” med god grund. Efter jeg fandt ud af han havde ses med mig og en anden pige på samme tid. 2 uger efter vi stoppede det kom han i et forhold med hende.
Jeg var blev selvfølgelig lidt ked af det, men jeg mistede lidt troen på fyre da jeg følte mig brugt.

Når men til det egentlige problem:

Jeg har siden min fødselsdag hvor jeg fyldte 19 for lidt over en måned siden snakkede med en fyr på 23. VI mødte hinanden til noget opvarmning og han bad om mit nummer inden vi tog videre i byen. Vi skriver sammen 2-3 gange om ugen på både facebook og snapchat. Han virker som en super sød fyr, men vores samtaler ender oftest lidt mere ud noget “sexting”. Vi ligger begge to meget op til at vi er seksuelt interesseret i hinanden og det er jeg også. Dog er jeg lidt i tvivl om hvad det er han er interesseret i. Jeg er i tvivl om han ser det her som et engangsknald, en fast bolleven eller at ses for at håbe på det fører til noget mere.

Samtidig er jeg også i tvivl om hvor vidt jeg egentlig er interesseret i en “bolleven”. Jeg er vild med ideen om sex uden forpligtelser, men jeg synes også bare han er rigtig sød og havde måske håbet på at noget mere da jeg er “vant” til sex uden følelser, og har aldrig været i et seriøst forhold.

Jeg ved heller ikke hvis jeg gerne ville have ham som bolleven, hvordan det foregår og hvordan man bliver enig om den slags, for er også bange for det ender ud som mit sidste “forhold” hvor jeg ender med at stå tilbage og føle mig brugt og til grin. Dog virker han også nogle gange interesseret i at ses med mig uden seksuelle bagtanker. Jeg er generelt bare ret forvirret om hvor vidt det er en god idé for mig at gå ind i det her med flere forventninger end bare sex eller om jeg bare skal satse på ham som en stabil bolleven.

Håber du kan hjælpe mig, da jeg er så forvirret”

Kære forvirrede

Den eneste måde du kan finde ud af om han er interesseret i dig som bollevenner eller som mere, er ved at spørge ham. Jeg synes bestemt ikke at du skal kaste dig ud i et bollevensforhold, hvis du ikke er sikker på, at det er det eneste du vil. Hvis du er i tvivl, så er chancen for at du bliver såret, virkelig stor.

Selvom jeg godt ved at det ikke som sådan har noget med alder at gøre, så tænker jeg alligevel at du måske skal være ældre før du kaster dig ud i sådan noget. Jeg havde i hvert fald svært ved at skelne imellem følelser og sex da jeg var i din alder. Jeg overtolkede fyrenes handlinger og pålagde dem intentioner, tanker og følelser, som jeg reelt set ikke var klar over om eksisterede. Det gjorde jeg fordi jeg faktisk ikke helt havde styr på mine egne intentioner, følelser og tanker. Altså var jeg ikke selv moden nok, til at være i et forhold, kun for sexens skyld. Det er noget der kommet med alderen for mig, fordi jeg har været i mange forskellige forhold, og fået mange forskellige erfaringer. Nu ved jeg hvornår noget er kærlighed, hvornår jeg er forelsket, når der er tale om flirt, når der er tale om seksuel tiltrækning.

Før du kender dig selv så godt, så er chancen for at du bliver såret og føler dig udnyttet og brugt, ret stor desværre. De gange jeg har følt mig brugt og udnyttet, har det ikke kun været fyrenes skyld. Det er simpelthen fordi vi ikke har forventningsafstemt vores forhold godt nok inden vi tog skridtet videre. Så det vil jeg råde dig til at gøre.

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

In my ears #1